Fremtidens globale borgere
870 millioner mennesker sulter - og samtidig hælder vi mad ned i vores benzintanke, hver eneste gang vi tanker op. Det synes vi ikke er rimeligt, og derfor ruller Tour De Future ud i det danske land i foråret 2013, for at samle befolkningen så vi sammen kan råbe politikerne op.
Biobrændstof og andre energikilder kan og skal produceres uden at det går ud over verdens fattige, og det kræver at politikerne tager udfordringen alvorligt – og det gør de først, når borgerne gør det. Her spiller særligt unge mennesker en betydelig rolle, da de er fremtidens globale borgere, der skal finde holdbare globale løsninger på bl.a. sultproblematikken.
Mellemfolkeligt Samvirke skriver om cykelkaravanen:
"Tour de Future vil gerne nå ud til de danske unge og oplyse og engagere dem i kampen for verdens fremtid. Og derfor spækker vi foråret med et væld af tilbud. Vi tilbyder både oplysningsarrangementer (i form af kortere oplæg og længerevarende camps), som finder sted før selve kampagnen og derudover vil vi rigtig gerne invitere jer med på selve dagen, når Tour de Future ruller forbi et område nær jer".
Cykeltur og urban picnic
"Fra april til maj måned besøger Tour de Future en række danske byer, hvor vi byder på cykeltur rundt i lokalområdet og efterfølgende inviterer lokalbefolkningen på et urban picnic arrangement, hvor vi ruller græs ud og inviterer på grillet majs, koncert og oplysning om kampagnens budskab. Her er I mere end velkomne til at byde ind med bands, sjove ideer og festlig udklædning til cykelturen. Hvad er urban picnic? Se her".
Karavanen arrangeres af Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med Den Økologiske Produktionsskole, Globale Gymnasier, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark, Efterskoleforeningen og Cyklistforbundet.
Se her hvornår I kan hoppe med ombord

Vær med!
Hvis du er interesseret i at være med til at afvikle forårets cyklende og landsdækkende kampagne for bæredygtig udvikling, er du meget velkommen til at kontakte Jakob (jam@cyklistforbundet.dk), der er bindeledet mellem Cyklistforbundet og de andre medarrangører. Der er mulighed for at hjælpe til med eksempelvis ruteplanlægning, hvervning af deltagere eller afvikling af cykelturen.
Du er også meget velkommen til at kontakte koordinatorerne hos Mellemfolkeligt Samvirke:
Aalborg og Roskilde: Amanda Thorhauge Blaabjerg - abl@ms.dk
Aarhus og Kalundborg: Marie Thyrsting Lorenzen - mlo@ms.dk
København og Nakskov: Jakob Harboe - jha@ms.dk
Odense og Silkeborg: Bettina Kragh - bkr@ms.dk
Holstebro, Haderslev og Helsingør: My Kristine Kjeldgaard-Lyhne - mly@s.dk
Vejle, Svendborg og Slagelse: Pernille Halmø Petersen - ppe@ms.dk