Foto: Cyklistforbundet

1
36

Nyt fra landsformanden - december 2012

Landsformand Claus S. Hansen gør status over de sidste ugers glatføre og ønsker alle en glædelig og sneryddet jul.

Af Claus S. Hansen
21. december 2012

Så er den første del af snevinteren overstået – i hvert fald her på Sydhavsøerne.

Jeg har skrevet lidt sammen med kommune og politi i 2010 om det uholdbare i kun at rydde sne på den ene cykelsti, hvor vejen har sti i begge sider. Det har flere kommuner bestemt for at spare lidt.

Politi: Ud på kørebanen

Det er jo ikke smart, at man tvinger cyklisten ud på kørebanen ved den ikke-ryddede sti, som politiet foreslår i brevvekslingen eller at man anbefaler at man kører på den forkerte sti, og så skal politiet nok se igennem fingre med forseelsen!

Navnlig ikke nu, hvor politiet i 2013 vil jagte ulydige cyklister hele året og ikke kun i et par ugers razzia. Læs selv om sagen på nettet. Søg på ”snerydning kære politi”.

Cykelstierne først

Enkelte kommuner har vedtaget at prioritere cykelstier frem for bilbane, når der skal ryddes sne. Det er ikke en naturlov, at der først og fremmest skal ryddes for bilisterne. Det er jo noget sværere at holde balancen på to hjul end på fire.

Efterlys snerydning

Henvend dig endelig til din kommune for at få bedre vinterforhold for cyklisterne. Hvis man ikke ber om det, er der måske ingen, der tænker på, at netop snerydning de rigtige steder kan få flere til at cykle videre vinteren igennem.

Se i øvrigt Aalborgafdelingens glatførevideo for cyklister (”Iskold glatførevideo”) på vores hjemmeside.

Glædelig sneryddet jul!

Claus Steffen Hansen

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Vi elsker jeres kommentarer!

Og vi bestræber os på at deltage i debatten og svare på jeres spørgsmål. Men vi får rigtigt mange henvendelser og kan derfor - desværre - ikke svare på alt.

1 kommentarer

  • Af Poul Petersen 21. december 2012
    Cykelstierne på vejen mellem Rønnede og Næstved var ikke ryddet ordenligt, (Statsvej). Vejdirektoratet har en kontrakt med et privat firma, der blandt andet omfatter rydning af cykelstier, men firmaet glemmer i løbet af året at feje og rense cykelstierne. Firmaet har ikke gennem forløbet ikke opfyldt sin kontraktlige forpligligelser, (årsag, glemsomhed?).