179

Bevægelse, bæredygtighed og byrum - Cyklens betydning i en bæredygtig udvikling

Torsdag d. 28. august byder Københavns Kommune, Cyklistforbundet og Vejdirektoratet velkommen i Dansk Arkitektur Center til en række inspirerende oplæg om grøn mobilitet og cyklens rolle i en bæredygtig udvikling

08. august 2014

​Vi bevæger os. Gennem byen, i lokalområdet, fra landsdel til landsdel og på tværs af landegrænser. Til fods, i bus, i tog, på cykel eller i bil. Bevægelse er en uundgåelig del af et moderne menneskes liv. Men hvordan påvirker den måde, vi bevæger os, de steder vi lever, andre mennesker og os selv? Og kan vi forbedre vores livskva¬litet og sikre en bæredygtig fremtid ved at indrette os på en bestemt måde?

D. 28. august bliver der sat fokus på grøn mobilitet og cyklens rolle i en bæredygtig udvikling, når Københavns Kommune, Cyklistforbundet og Vejdirektoratet byder velkommen til en eftermiddag med oplæg af Københavns Stadsarkitekt Tina Saaby Madsen, iværksætter og foredragsholder Ole Kassow og arkitekt Bianca M. Hermansen – og efterfølgende debat om cyklens rolle i en bæredygtig udvikling.

Arrangementet er åbent for alle og afholdes i forbindelse med København Kommunes kåring som europæisk miljøhovedstad med titlen Sharing Copenhagen. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Tilmeld dig inden d. 15. august 2014 ved at skrive en mail til Zofia Jagielska på mailadresse zaj@vd.dk.

Dato: 28. august 2014

Tidspunkt: Kl. 16.30-18.00

Adresse: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B DK, 1401 København K