Foto: Marie Hald

0
0

Cykeleventyret er gået i stå

Cyklen er for Danmark, hvad samba er for Brasilien, og verdens byer står i kø for at kopiere vores enestående cykelkultur. Det er ganske vist. Men mens cyklismen vokser på globalt plan, cykler vi danskere faktisk mindre og mindre og kører i bil som aldrig før.

Af Rikke Ravn Faber
14. februar 2017

"Godaften, vi er live fra København, og du ser på en af de mest sofistikerede og innovative cykelkulturer i verden!", siger Adam B. Ellick fra New York Times begejstret og lader sit rystende kamera glide hen over en stribe cyklister.

Ellick er installeret i ladet på en cykel, så han kan komme helt tæt på, når han viser newyorkerne miraklet: En storby, hvor der er flere cykler end biler. Hans guide i dag er Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam.

Som så mange andre internationale medier, politikere og byplanlæggere er New York Times fløjet ind for at få historien om det lille land mod nord, der har knækket koden og er blevet verdens lykkeligste og mest cyklende folkefærd.

"De kommer med et eventyrligt billede af os", siger Klaus Bondam efter turen: "Og jeg er naturligvis glad for at kunne fortælle om alle de fordele, det giver, at vi cykler. Men sagen er, at historien snarere beskriver Danmark for 25 år siden end vores land i dag. Vi er stadig milevidt foran de fleste lande. Men vi skal ikke hvile for længe på laurbærrene, for der er andre, der stormer frem nu, mens cyklismen her hos os er dybt udfordret".

Vi pendler længere

Danskerne er flittige gæster hos bilforhandlerne. Og mens salget af privatbiler boomer, og vejtrafikken stiger støt, så går kurven for cykeltrafikken den modsatte vej.

Op gennem 90’erne var cykeltrafikken i frit fald, og selv om udviklingen var mere stabil i 00’erne, cykler vi i dag 10 pct. mindre end i de tidlige 90’ere. Værst ramt er cyklismen i de større provinsbyer, der ligger i pendlerafstand til København, Århus og Odense.

"I store dele af Sjælland kan vi se, at folk cykler markant mindre end tidligere, og det samme gælder på Nordfyn og i dele af Østjylland", siger Thomas Alexander Sick Nielsen, der er chefkonsulent hos Vejdirektoratet og i en årrække har forsket i danskernes brug af cyklen.

Nedgangen skyldes især, at danskerne har fået længere til arbejde, mener han.

"Cyklismen trives i de største byer, hvor turene er korte, og hvor det kan være både dyrt og besværligt at køre i bil", siger Thomas Alexander Sick Nielsen: "Men udviklingen har i en årrække koncentreret arbejdspladserne omkring nogle få større byer, så flere og flere af os bor og arbejder ikke længere i samme by. Og hvis du fx bor i Holbæk og arbejder i København, så er det svært at vælge cyklen".

Spiller det også ind, at provinsbyerne slås med butiksdød og skolesammenlægninger?

"Ja, det er også en faktor. Hvis der er 15 km til dit barns skole, eller hvis biblioteket og din nærbutik lukker, så bliver der mindre og mindre at cykle til i lokalområdet. Og så vænner du dig til at tage bilen.

Opsvinget presser cyklen

Der var ellers fremgang at spore i cyklismen i hele første halvdel af 10’erne, fortæller Thomas Alexander Sick Nielsen. Men i 2015 dykkede Vejdirektoratets Cykelindeks med næsten seks pct. set i forhold til 2014, og i første halvår af 2016 er den negative tendens er fortsat med en nedgang i indekset på knap fire pct. i forhold til samme periode året før.

"Det er for tidligt at sige noget håndfast om, hvorfor vi har cyklet mindre de to seneste år. Vi har kun et meget overordnet tendensbillede", siger Thomas Alexander Sick Nielsen.

Men det har betydning, at vi er ude af finanskrisen og på vej ind i et økonomisk opsving, vurderer han: "Når vi får flere penge mellem hænderne, så omsætter vi gerne en del af dem til hurtigere transportmidler. Og i
øjeblikket ser vi altså en hastigt opadgående bevægelse i bilsalget. Der har fx været rigtig godt gang i salget af mikrobiler".

Cyklen som problemknuser

Mens New York Times for længst er rejst hjem, tikker der hver uge nye forespørgsler fra udlandet ind på Klaus Bondams mobil. Det er bl.a. voksende problemer med fedme, inaktivitet, trængsel og luftforurening, der får interessen for cyklen som transportmiddel til at vokse i bilbyer verden over.

"Jeg synes, det er dybt paradoksalt, at cyklismen indtager en mere og mere fremtrædende position globalt, mens den går tilbage her, hvor vi har så stærk en tradition for at cykle", siger Klaus Bondam:

"Og det ærgrer mig da også! Cyklen kan hjælpe os med at klare mange af fremtidens udfordringer. Men hvis vores børn og generationerne efter dem skal kunne fortælle verden, at vi cykler i Danmark, så er det altså nu, de ansvarlige politikere skal på banen med en visionær plan".


Danskernes cykelhistorie - lynhurtigt fortalt

Cykelkulturen i Danmark går over 100 år tilbage. I første halvdel af det 20. århundrede var cyklen det foretrukne transportmiddel. Efter anden verdenskrig tog bilismen for alvor fart, men da oliekrisen kradsede i 70’erne, fandt vi cyklen frem igen.

Siden 90’erne er cyklismen faldet med ca. 10 pct. I starten af 10'erne sås en fremgang i cykeltrafikken, men de seneste to år er den dykket igen.

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder