Låne-foldecykler er blandt de mange cykelvenlige tilbud i Cykelhuset Ohboy. Foto: Marie Hald

0
0

Hvor er det danske cykelhus?

København har flere cykler end biler og er flere gange kåret til verdens bedste cykelby. Så hvorfor skal vi egentlig til Malmø for at finde et boligbyggeri, der fra A-Z er bygget til cyklister? Vi har spurgt fire eksperter.

Af Rikke Ravn Faber
26. juni 2017

Læs også reportagen "Huset er bygget til cyklister" i medlemsmagasinet CYKLISTER  

Cykelhuset Ohboy i Malmø har ingen p-pladser til biler. Til gengæld har huset mange tilbud til cyklister: Tag cyklen med op på tredje og læs børn og varer af. Snup dele-cykeltaxaen og hent din gamle mor ved toget. Frisk din cykel op i husets cykelvaskeri. Osv. Osv.

Allerede før den officielle åbning var alle lejligheder i Sveriges første bilfri boligbyggeri fyldt med mennesker og cykler. I kølvandet af den svenske succes, spørger vi her fire eksperter:

Hvorfor har vi til gode at se den type boliger i København?


 

Anne Katrine Harders, ph.d. i bæredygtig byudvikling:

"Københavnerne tænker ikke på cykling som noget, der kræver et hus!"


Hvorfor har København ikke et cykelhus?

– I København cykler vi, og det udretter noget fantastisk for byen. Men vi identificerer os ikke med det, og jeg tror ikke, at nye bydele fyldt med cykelhuse vil skyde op i Danmark.

Så der er ikke noget, svenskerne kan lære os?

– Jo! Ohboy-huset er et interessant eksperiment, der bryder med låste forestillinger om, hvordan vi indretter os. Jeg kan se flere af husets ideer vokse ind på det danske marked. Fx er cykelparkering et underudviklet område i København. Vi kunne udnytte ladcyklens potentiale langt bedre, hvis vi byggede, så man kunne tage den med op på tredje sal, læsse børn og varer af og parkere ved døren.

Hvem kan få det til at ske?

– Dem, der for alvor har indflydelse, er kommunen og bygherrerne. Meget afgøres, når de skal omsætte en byggeplan til virkelighed. I min optik starter forandringen med, at kommunen bliver enig med sig selv om, hvad en bæredygtig by er - og bringer dén vision i centrum i forhandlingen. Bygherrerne har enorme summer på spil. Kommunen skal vise dem, at det kan betale sig at bygge til en grønnere mobilitet. Fx ved at samle på cases som Ohboy-huset.


 

Niels Hoé, selvstændig rådgiver i cyklisme og mobilitet:

"Der hersker en gammeldags ide om, at købestærke mænd kører Audi!"


Hvorfor har København ikke et cykelhus?

– I Københavns Nordhavn havde man faktisk visionen om at bygge en ny bydel med grøn trafik. Et sted, hvor det naturlige valg var at cykle, gå eller tage metroen. Selv jeg, der helst vil bo i et gammelt hus, blev fascineret af ideen, og jeg var næppe den eneste. Men så ramte virkeligheden, og retorikken drejede ind på, at ”vi jo også skal sørge for ordentlige forhold for bilisterne”. 

Hvad er det for en virkelighed, der rammer? 

– En boligudvikler tænker i, hvad det koster at bygge, og hvad kan boligerne kan sælges for. Der ligger håndfaste kalkyler bag, og så hersker der en lidt gammeldags ide om, at købestærke kunder kører i Audi. Jeg synes, man underkender, at der findes en ny kundetype med andre idealer. Folk, der ikke har bil og vil have noget andet mellem deres huse end parkeringspladser.   

Hvad kan vi bruge Ohboyhuset til?

– Hvis et byggeri uden bilparkering og med fordyrende, cykelvenlige ombygninger kan fungere på markedsvilkår i Malmø, så kan det også i større danske byer. Viser Ohboyhuset sig at være en stærk business case, bør det da runge på kommunegangene. Kommunen kan gøre meget for at fortælle boligudviklerne om de ressourcestærke, bilfri købere. Og måske kan man lempe på de rigide regler om, hvor meget parkering, der skal bygges pr. kvadratmeter bolig? De regler understøtter jo, at der skal være bilparkering.


  Dorte Andersen, kommunikationschef hos boligudvikleren Bonava:

"Vi savner nogle incitamenter fra politisk side!" 


Hvorfor har København ikke et cykelhus?

– Det er altid lidt flovt, når svenskerne kommer først! I Malmø har politikerne og bygherren taget et skridt videre for at gøre det enkelt at leve uden bil i byen, og det kan vi godt lade os inspirere af. Ohboy-huset  tester mange begavede løsninger af, og københavnerne efterspørger faktisk i stigende grad god cykelparkering og fx ladestationer til elcykler ved deres boliger. Folk bor med mange cykler og med dyre sportscykler og ladcykler, de ikke vil have stående på gaden.

Hvad kan I gøre som boligudvikler?

– Vi bygger helt nye nabolag, så vi kan være med til at tænke det hele anderledes. Fx vil vi prøve af, om beboerne vil tilkøbe cykelparkering, som man gør det med bilparkering. Vi kan gøre en del selv, men vi savner nogle konkrete incitamenter fra politisk side.

Hvad skal politikerne gøre?

 – Ændringer i boligmassen tager lang tid. Vil vi rykke noget i en fornuftig hastighed, skal politikerne være med til at skabe rammerne. Fx ved at konvertere bilparkeringskrav til mere sofistikerede cykelparkeringskrav, som gælder for alt boligbyggeri. Eller ved at ikke at lade overdækket, aflåst cykelparkering tælle fuldt ud i det antal m2, der må bygges. Hvis mere cykelparkering betyder færre boligkvadratmeter, hænger kalkylen ikke sammen for os.


 

Morten Kabell (EL), miljø- og teknikborgmester i København:

"Planloven skal ændres, før vi kan bygge uden parkeringspladser!" 


Hvorfor har København ikke et cykelhus?

– Vi skal gøre livet let for cyklisterne. Men vi kan ikke give dispensation til at bygge boliger uden parkeringspladser i København. Det giver planloven i Danmark ikke mulighed for.

Hvad kan I så gøre?

– Der er meget andet, vi hellere vil bruge pladsen til, så vi regulerer parkeringen. På Østamager har vi fx skabt et bilfrit boligområde, hvor al parkering ligger i udkanten af arealet. Vi har også skærpet kravene til cykelparkering i kommuneplanen, så der skal bygges tilgængelig cykelparkering ved nye boliger. Og så vil jeg sige til de lidt konservative bygherrer, at de kan gå meget længere på egen hånd, end de gør i dag. Fx kan de anmode om at bygge efter den laveste parkeringsnorm. Og vil de lave noget begavet innovation sammen med os, siger vi sjældent nej.

Kan I kræve mere som kommune?

– Jeg synes, vi stiller mange af de krav, vi kan. Selv ville jeg gerne skærpe kravene. Men lige nu er der ikke et politisk flertal i København, som vil den grønne udvikling betingelsesløst.

Hvad kan I bruge Ohboy-huset til?

– 62 pct. af københavnere cykler hver dag, så nogle vil nok mene, at vi godt selv finde ud af at lave grøn mobilitet. Men vi kan altid lære af andre byer. Jeg håber, mange vil besøge Ohboy og se en anden måde at gøre tingene på.  

Sagt med tal

Så mange mennesker, cykler og biler

  • 602.000 mennesker bor i Københavns Kommune
  • 675.000 cykler ejer københavnerne
  • 118.000 biler ejer københavnerne

Så meget parkering skal der minimum være ved nye boliger*

  • 1 plads til biler pr. 100-200 m2 bolig (kommunen vurderer hvert byggeri og fastsætter antallet).
  • 4 pladser til cykler pr. 100 m2 bolig.
  • 2 pladser til ladcykler pr. 1.000 m2 bolig.

Så meget koster parkering**

  • 500.000 kr. koster det ca. at etablere en plads til en bil i et parkeringsanlæg.
  • 10-15.000 kr. koster det ca. at etablere en plads til en cykel i et overdækket og aflåst anlæg.

*Kan variere ved stationer samt kollegie-, ungdoms- og plejeboliger.
** Gennemsnitligt skøn
Kilde: Københavns Kommune

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder