105

Cykelparkering: Hvorfor skal det være så billigt?

Cirka 450 millioner kr. Det er, hvad det vil koste at lave en langsigtet løsning på de voldsomme problemer med cykelparkeringen ved Københavns Hovedbanegård. Det er mange penge. Men hvorfor må cykelløsninger ikke koste noget?

Af Lotte Malene Ruby
16. september 2015

Kaos er det ord, der bedst beskriver cykelparkeringen omkring mange større stationer i Danmark.
Københavns Hovedbanegård er et godt eksempel. For der er ganske vist opsat cykelstativer hele vejen rundt om Heinrich Wencks smukke bygning fra 1911. Nogle steder endda i to etager. Men det er langt fra nok. Alle pladser er i brug, og det samme er alle mure og rækværker.

Anderledes kan det ikke være, når man parkerer 3.000 cykler på et trangt område, hvor der kun er indrettet 2.000 cykelparkeringspladser. Men hvorfor er der ikke bedre cykelparkering på en station, hvor op mod 100.000 rejsende dagligt stiger af og på?

Hovedbanegården er et eksempel på et generelt problem. Danmark er langt efter bl.a. Holland, når det gælder om at bygge velfungerende parkeringsanlæg til mange cykler. Hvorfor investerer vi ikke i god cykelparkering? Det har CYKLISTER sat sig for at undersøge.

Lutter god grunde

Lad os se nærmere på Københavns Hovedbanegård som eksempel.
Når den nye metroring åbner i 2017, bliver stationen landets travleste med op mod 200.000 daglige af- og påstigninger. Trafikstyrelsen har regnet ud, at behovet for cykelparkering i de kommende år vil stige til 6.000 pladser. Så der skal med andre ord ske noget meget snart, hvis problemerne ikke skal vokse sig helt uoverskuelige. Og løsningen skal findes i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Banedanmark og DSB.

Netop nu er der også en anden god grund til at tage fat om problemerne. Tietgensbroen, som går hen over banegraven bag Hovedbanegården, er nemlig gammel og skal udskiftes. Så det virker oplagt at slå to fluer med et smæk og bygge en ny, udvidet bro med et integreret og let tilgængeligt cykelparkeringsanlæg.
Der er da også blevet både regnet, tegnet og analyseret. Men projektet bliver næppe gennemført, for der er et problem!

Dyrt at bygge i byen

Det er nemlig ikke gratis at bygge cykelparkering. Navnlig ikke i de største byer, hvor behovet som regel er størst. Det ved Andreas Røhl, som i mange år var leder af indsatsen på cykelområdet i Københavns Kommune. I dag er han ansat i arkitektfirmaet Gehl Architects, der arbejder internationalt med byudvikling. Han forklarer:

"Pladsmangel er ofte den største udfordring i byer med mange cykler. Der er ganske enkelt ikke plads til den nødvendige cykelparkering på overfladen, og det vil sige, at en del af cykelparkeringen skal laves under jorden eller oppe i højden. Og det er dyrt."

Ved Københavns Hovedbanegård kan regningen på 3.000 nye cykelparkeringspladser i værste fald løbe op i 450 mio. kr. – eller 170.000 kr. pr. plads. Udgiften skal deles mellem kommunen og DSB, som altså skal blive enige om at vægte netop dette projekt ekstraordinært højt.

Bedre cykelparkering i Holland

I Holland er ansvarsfordelingen anderledes. Det er oftest det nationale togselskab, der har den centrale rolle, og her går det bedre med investeringerne, fortæller Andreas Røhl:

"I Holland er der, særligt ved togstationer, tradition for at bygge store cykelparkeringsanlæg, som er af højere kvalitet og dyrere i anlægspris, end vi kender det fra fx København. Bl.a. Utrecht, Groningen og Amsterdam har sådanne anlæg med plads til flere tusind cykler. Anlæg, hvor det nationale togselskab NS ofte er en central part, fordi brugerne helt primært er togselskabets kunder."

Tradition for billige løsninger

Prisen er altså et væsentligt benspænd for ambitiøse cykelparkeringsanlæg. Imidlertid er et cykelparkeringsanlæg som det skitserede på Tietgensbroen lidt af et røverkøb i forhold til, hvad p-anlæg til biler koster.

Men om vi synes, noget er dyrt eller ej, er forankret i indgroede traditioner og tankemønstre, fortæller Malene Freudendal-Petersen, som forsker i trafik på RUC.

"Vi er historisk set vant til, at infrastruktur til biler er meget dyrere end infrastruktur til cykler. Billedet er så småt på vej til at ændre sig. Men der eksisterer fx stadig en forestilling om, at bilen er den transportform, som de attraktive skatteborgere gerne vil have. Og den slags forestillinger, er vi nødt til at udfordre, hvis vi vil bane vej for større investeringer på cykelområdet", mener hun.

I Københavns Kommunes seneste cykelregnskab kan man læse, at kun hver fjerde københavner er tilfreds med cykelparkeringen ved stationerne. Men mangel på cykelparkering er ikke kun et københavnerproblem. DSB laver hvert år cykeltællinger ved alle sine stationer, og i 2014 var der overbelægning på mere end 50 stationer fordelt over det meste af landet.

Københavns Kommune undersøger nu andre og billigere muligheder for at udvide cykelparkeringen ved Hovedbanegården, men erkender, at det kan blive en udfordring at etablere pladser nok. Kommunen efterlyser samtidig et styrket samarbejde mellem kommune, stat, DSB, Banedanmark og Trafikstyrelsen om en langsigtet indsats om cykelparkering ved stationer.

 

Læs mere

  • Artiklen blev oprindeligt bragt i medlemsmagasinet CYKLISTER efterår 2015. Læs tidligere numre af magasinet her
  • Læs: "Cykelparkering i Malmø"