Foto: Zapp2Photo / Shutterstock.com

0

Delecykler i danske byer: Nej tak til billigt bras

Verdens storbyer drukner i disse år i billige såkaldte delecykler. Målet for firmaerne bag er ikke at berige vores byer med bæredygtig transport af høj kvalitet, men at tjene hurtige penge på salg af reklameplads og brugerdata.

Debatindlæg bragt i Politiken 6. januar 2018

Af Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet, Niels E. Bjerrum, medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet og formand for By- og Pendlercykel Fonden, samt Thomas Johnsen, direktør i Danske Cykelhandlere
08. januar 2018

I SIDSTE UGE kunne man i Politiken læse, at medlem af Borgerrepræsentationen Tommy Petersen (R) er stærkt utilfreds med, at København er tøvende over for at stille byens cykelstativer til rådighed for såkaldte delecykelkoncepter.

Han mener angiveligt, at de kinesiske delecykelkoncepter, som står på spring for at åbne i København, er en gave til byen. Men det er en fejlslutning at sætte kinesiske delecykelkoncepter lig med bedre forhold for cyklister og lig med København som en endnu bedre cykelby.

At København igen og igen kan smykke sig med titlen Verdens Bedste Cykelby er resultatet af en langvarig strategisk, politisk satsning. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi bare kan hvile på laurbærrene.

Vi skal arbejde for at tage cykling til det næste niveau. Men vi skal tage de rigtige beslutninger.

Vil ikke give flere cykelpendlere
Cykelstrategien i København hænger tæt sammen med målet om at blive CO2-neutral i 2025. Og hvis København skal nå sin målsætning om, at 50 pct. af al pendling skal foregå på cykel i 2025, er der aktuelt to problemstillinger, som skal løses.

For det første har vi brug for at få langt flere pendlere fra omegnskommunerne op på cyklen til daglig. 62 pct. af københavnerne pendler allerede på denne måde, mens det tilsvarende tal kun er 41 pct., når man medtager trafik over kommunegrænsen.

For det andet mangler København cykelparkeringspladser. Brugerne er langtfra tilfredse med de nuværende parkeringsmuligheder. Etablering af cykelparkering i København er en både dyr og vanskelig øvelse, for der er kamp om pladsen, og etablering af flere pladser må nødvendigvis ske på bekostning af andre pladskrævende aktiviteter.

Cyklerne flyder i gaderne
Flere delecykelkoncepter er helt sikkert ikke løsningen på de problemer. Så sent som på årets første dag kunne man på Sky News læse, at Beijing er ved at drukne i alt for mange og alt for dårlige cykler fra nogle af de selvsamme virksomheder, som banker på i København, og som Radikale Venstre taler så varmt for. Det fremgik også, at 60 af den type virksomheder er gået konkurs, at brugerne har mistet deres depositum, og at cyklerne flyder i gaderne og ender som skrot. Ikke særlig bæredygtigt.

Forståeligt nok har mange byer med en langt mindre veludviklet cykelkultur følt sig fristet af de gratis kinesiske cykler, men København er et helt andet sted i udviklingen af cyklen som løsning på byens udfordringer med mikromobilitet og daglig transport.

F. eks. har københavnerne allerede 678.000 cykler - så det er modsat mange andre byer ikke cykler, vi mangler. Og slet ikke billige cykler af ofte tvivlsom kvalitet.

Som nogle vil huske, forsøgte København sig tilbage i 90' erne med et bycykelkoncept med traditionelle cykler, og det var ikke nogen succes. Mange af cyklerne endte på bunden af Søerne.

København bruger allerede 2-3 mio. kr. om året på at bortskaffe herreløse cykler fra de i forvejen alt for få cykelparkeringspladser. Der er intet, der er gratis. Tager den private udbyder ikke sit ansvar alvorligt, hænger kommunen på regningen for oprydning og bortskaffelse. På Fyn har alle kommuner lyttet til det argument i forhold til gratis bycykler fra Fjernøsten.

Lyt til erfaringer fra udlandet
København og Frederiksberg valgte efter et udbud i 2012 en elektrisk bycykel, som netop har potentiale til at løfte opgaven med at få borgerne i omegnskommunerne til i højere grad at pendle til og fra København og Frederiksberg, og som ikke umiddelbart kræver anlæg af yderligere cykelparkeringspladser. Senest har Rødovre Kommune besluttet at slutte sig til systemet.

Bycyklen, som københavnerne i 2017 kårede som Byens Bedste Urbane Initiativ i AOK's årlige Byens Bedste-afstemning, drives af By-og Pendlercykel Fonden. Fondens eventuelle overskud skal bruges til yderligere investeringer i grøn og sund transport og trængselsreducerende tiltag. Systemet sikrer orden og oprydning i byrummet, og at cyklerne er til rådighed der, hvor brugerne efterspørger dem.

Det er Borgerrepræsentationens fornemmeste opgave at skabe de bedste rammer for københavnerne, og lige nu er vi langtfra overbevist om, at det er i københavnernes interesse at byde kineserne velkommen. Blot fordi en masse andre byer har takket ja til gratis cykler, skal København ikke bevidstløst gøre det samme, bare fordi vi kan.

Byer som Melbourne, Sydney, London og Manchester har oplevet betydelige udfordringer med disse delecykler, som har vist sig slet ikke at være gratis, fordi byerne ender med betydelige omkostninger til oprydning.

Derfor insisterer vi på en grundig politisk behandling af spørgsmålet om flere delecykler i København.

København skal ikke nødvendigvis følge globale cykeltrends. Vi skal skabe dem. Men modsat mange andre byer er det ikke cykler, vi mangler. Og slet ikke billige cykler af ofte tvivlsom kvalitet.