0

First we take Manhattan

Der er gadekamp i New York. Biler, busser, cyklister og fodgængere slås om pladsen mellem skyskraberne på de berømte streets og avenues. Cyklisterne har et hemmeligt våben. Copenhagen Lanes.

Af Axel Boisen
02. september 2016

Den danske fotojournalist Jacob Riis var politireporter på New York Tribune i slutningen af 1800-tallet.

Om dagen rapporterede han om organiseret kriminalitet, og om natten dokumenterede han de usle forhold, folk levede under i jagten på den amerikanske drøm. Riis var verdens første fotoreporter, og hans bog How the Other Half Lives resulterede i en helt ny plan for New Yorks slum.

Copenhagen lanes

100 år senere i 2005 rejser en gruppe newyorkere til Riis’ hjemland, Danmark. De er aktivister fra organisationen Transportation Alternatives og kæmper med 100.000 medlemmer i ryggen for et trafiksikkert New York. Nu vil de undersøge, hvorfor der er så mange børn og cykler i gadebilledet og så få trafikuheld i det, der flere gange er blevet kåret til verdens lykkeligste land.

På de danske cykelstier falder en kvinde på knæ og hiver en tommestok frem. Hun noterer, hvor brede cykelstierne er. Og det bliver helt konkret startskuddet til et netværk af cykelstier i New York, der i dag går under navnet Copenhagen lanes.

Kampen er den samme overalt

I dag mødes CYKLISTERs udsendte med Paul Steely White, der er direktør i Transportation Alternatives. Han erindrer, hvordan aktivisterne ud over cykelstierne også importede en dansk arkitekt.

Arkitekten var Jan Gehl, som op gennem 90’erne spillede en central rolle i udviklingen af Københavns centrum. Aktivisterne kunne lide Gehls ideer og inviterede ham til at holde en tale på Times Square foran hundredevis af indflydelsesrige forskere, politikere og borgerrettighedsforkæmpere.

Paul Steely White husker tydeligt dagen og talen:

"Der stod Jan Gehl med et kort, hvor han havde lagt København ovenpå New York. Og København fyldte jo ikke meget mere end et par blokke. Men Gehl forklarede os, at kampen om gaden og om pladsen mellem bygningerne, er den samme overalt i verden".

En hemmelig indsamling

Gehls ord vakte genklang i et New York, hvor det efterhånden ikke kun var venstreorienterede cykelaktivister, der krævede forandring. På det tidspunkt havde halvdelen af Manhattans familier ikke bil. Og de, der pendlede ind til byen i biler, sad fast i propper på indfaldsvejene.

New Yorks daværende borgmester, Michael Bloomberg, var optaget af borgernes sundhed og sikkerhed. Så han lyttede til aktivisterne, og med byplanen PlaNYC besluttede han at gøre New York mere københavnsk.

I al hemmelighed indledte borgmesteren et samarbejde med Transportation Alternatives om hurtigst muligt at få ansat den danske byarkitekt Jan Gehl.

"Og det endte med, at vi samlede et millionbeløb ind blandt vores medlemmer til at sætte gang i projektet. Det var måske ikke helt efter bogen, men det virkede", ler Paul Steely White.

Da Bloomberg gik af som borgmester i 2013, rundede hans administration af med at kalde New York for USA’s cykelhovedstad:

"Vores net af cykelstier er nu et robust transportsystem mellem bydelene – en rygrad, der hjælper byens borgere tryggere frem til deres destination, hed det.

Rum til liv

Paul Steely White breder et kort over Manhattan ud på sit skrivebord. Det ligner en ternet dug med avenuerne, der går nord-syd, og gaderne der går øst-vest. Kun Broadway pløjer sig skråt ned gennem systemet og skaber vinkler, som passer perfekt til en lille park eller plads.

Sådan en plads er Times Square, der indtil for nylig var kendt for sine endeløse rækker af gule taxaer. I dag er den lukket for gennemgående trafik og byder på udendørsservering og masser af plads til bløde trafikanter.

"Vi lærte af de danske erfaringer, at man skal skabe et ordentligt rum til at leve i mellem bygningerne", siger Paul Steely White.

I dag forbinder over 1.600 km cykelsti New Yorks fem bydele Manhattan, Queens, Staten Island, Bronx og Brooklyn. Stierne er enten malet på asfalten eller konstrueret, som Copenhagen safety lanes, der er adskilt fra kørebanen.

Og de giver liv, stierne: På 9th Avenue, der som den første fik de københavnske sikkerhedsstier, steg butikkernes omsætning med 46 pct. efter omlægningen – mod 3 pct. i resten af byen.

Jacob Riis-strategien

Med cykelstierne er der opstået et stort behov for cykler i byen. Så New York har sammen med private investorer stiftet firmaet Citi Bike, hvor man kan korttidsleje en moderne bycykel. Efter lidt startvanskeligheder har systemet her i 2016 rundet sine første 100.000 medlemmer.

Foreløbig har ingen uheld med Citi Bikes været dødelige. Men dårlig cykelkultur og manglende opmærksomhed fra bilisternes side gør det ikke helt ufarligt at være cyklist i New York. Og ofte får cyklisterne skylden for ulykken og står uden rettigheder eller mulighed for erstatning.

"Vi ser fx dødelige højresvingsulykker, hvor cyklisten får skylden", fortæller Paul Steely White: "I ét tilfælde mente politiet, at cyklisten kørte mod færdselsretningen, men vi fandt videooptagelser, der viste det modsatte".

Ligesom på Jacob Riis’ tid skal politiet nu uddannes i, hvordan den anden, ikke-motoriserede halvdel tænker. Så Transportation Alternatives tager ud til ulykkessteder og forklarer, hvordan cyklister tænker og gebærder sig i trafikken.

"Man kan sige, at vi ikke kun arkitektonisk, men også kommunikativt bruger danske tanker i forsøget på at demokratisere og sikre det offentlige rum mellem vores bygninger", slutter Paul Steely White.

Læs mere

  • Denne artikel blev bragt i medlemsmagasinet CYKLISTER sommer 2016.
    Læs hele magasinet online og gå på opdagelse i arkivet her