0

Mangler du en skarp debattør til Folkemøde 2019?

Cyklistforbundets direktør er klar til debat om et sjovere, sundere og mere bæredygtigt Danmark med cyklen som løftestang.

03. december 2018

Vi har i Danmark en unik cykelkultur. Gennem mange år har cykling gjort en stor og positiv forskel for vores liv og hverdag, vores sundhed, vores miljø og vores byer.

Men i dag dør alt for mange danskere for tidligt på grund af inaktiv livsstil. Danske børn har ifølge WHO europæisk bundrekord i fysisk aktivitet. Vejene i og omkring vores byer er ved at sande til i køer og trængsel. Vores klode verden er truet af massive og globale klimaudfordringer.

Direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, er klar til at deltage Folkemøde 2019’s debatter om, hvordan vi kan skabe et sundere og mere bæredygtigt Danmark.

Klaus Bondam kan i debatter byde ind med indsigt og perspektiver for eksempel i forhold til følgende emner:

  • Grøn infrastruktur og mindre trængsel
  • Folkesundhed, cyklen og aktiv transport
  • På cykel mod FN’s verdensmål for en mere bæredygtig verden
  • Cykling, børn og en stærk børnecykelkultur – hvorfor og hvordan 
  • Hvorfor skal kommuner og virksomheder interessere sig for (el)ladcykler?
  • Perspektiver ved elcykler og supercykelstier i og omkring vores byer
  • Statslige, regionale og kommunale investeringer i cyklisme – hvad er behovet og hvorfor?
  • Hvordan kan vi skabe nærmiljø og byer for mennesker?
  • Cyklens rolle i en fremtid med førerløse biler
Klaus Bondam siger: 

- Vi oplever i dag stigende udfordringer i forhold til folkesundhed, klima og trængsel på vores veje. Det er områder, hvor cyklen med dens muligheder for at styrke aktiv og bæredygtig mobilitet er en vigtig del af løsningen. Derfor skal vi gøre cyklen til det oplagte transportvalg i hverdagen – også uden for de store byer.

YDERLIGERE INFO 
Kontakt kommunikations- og kampagnechef Jane Kofod på jak@cyklistforbundet.dk eller på mobil 22 17 55 88.