0

Tilmeldingsfristen er forlænget!

Nedtællingen til Danmarks største kollegakampagne er i gang, og du kan stadig nå at være med, når Vi cykler til arbejde ruller over hele Danmark i maj måned. For man kan tilmelde sig kampagnen resten af april og hele maj måned.

Af Jan Thane
19. april 2016

Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig Vi cykler til arbejde 2016, så fortvivl ikke! Det er nemlig muligt at tilmelde sig kampagnen på vcta.dk resten af april og hele maj måned. Knap 50.000 deltagere har allerede meldt sig til.

Der er som altid spændende præmier på spil – og hovedpræmien i år er et ophold på Rødvig Kro og badehotel til alle deltagere på det vindende hold.

Og som noget nyt i år hylder vi også de individuelle præstationer, der tilsammen gør holdet stærkere: Vi kårer nemlig landets sejeste cykelpendlere – 10 deltagere, der på hver sin måde gør en særlig indsats på cykelholdet.

Læs mere om den nye ekstrakonkurrence her

Cykling den gladeste transportform

Men der er også mange andre gode grunde til at melde sig til Vi cykler til arbejde, for man bliver ikke kun sundere, men også gladere af at cykle, viser amerikansk undersøgelse – i hvert fald i forhold til, hvis de havde taget bil eller kollektiv transport.

Ud af alle transportformer er cykling nemlig den transportform, hvor humøret er bedst mens man transporterer sig. Det viser en undersøgelse fra Clemson University i South Carolina universitet fra 2014.