Foto: Søren Rud

1
0

Herreløse cykler giver flygtninge frihed

The Bike Project i London sætter brugte cykler i stand, så byens flygtninge og asylansøgere kan komme rundt uden at bruge deres sparsomme midler på transport. Her møder Cyklistforbundets medlemsmagasin tre nyslåede cykelejere.

Af Poul Arndal
09. februar 2017

Øjnene stråler, da femtenårige Yemane fra Eritrea får udleveret sin cykel hos The Bike Project i Sydlondon. Yemane flygtede til London som niårig. Hjemme i Eritrea var han vant til at cykle, men mountainbiken, som han får udleveret denne regnfulde torsdag aften, er hans første cykel i London. Uden tøven forsvinder han ud
på gaden for at prøve den af.

Årets sociale entreprenør

The Bike Project holder til i et butikslokale på den anonyme gade Crossthwaite Avenue. En aften om ugen udleverer de gratis cykler til flygtninge og asylansøgere her, og i aften er det folk fra Irak og Eritrea, der står for tur.

Butikslokalet fungerer også som værksted, og tre cykelmekanikere er ved at klargøre de 24 cykler, der får nye ejere i dag. Imens tager chefen for foretagendet, Jem Stein, imod sine danske gæster og serverer te for os og sine medarbejdere. Jem Stein har en grad i politisk videnskab fra London School of Economics. I 2013 startede han The Bike Project hjemme i sin baghave i London-forstaden Hackney, og samtidig tog han et kursus som social entreprenør.

Et år senere havde han samlet så mange fondsmidler, at han kunne rykke ind i butikken
her i Sydlondon. Og i 2015 kårede Lloyds Bank ham som Årets sociale entreprenør.

20.000 herreløse cykler

Cyklismen er i fremgang i London. Det skyldes bl.a., at antallet af cykelbaner er blevet stærkt forøget, og i øjeblikket bygger de lokale myndigheder supercykelstier på kryds og tværs af hele London-området.

Londons cyklister efterlader hvert år cirka 20.000 herreløse cykler rundt omkring i byen. Samtidig kommer der omkring 39.000 nye flygtninge til London hvert år, hvoraf knap halvdelen får asyl. Og transport udgør en stor udgiftspost for byens flygtninge og asylansøgere: De kan hver uge få en udbetalt offentlig understøttelse på 36 £ – og den ugentlige udgift til offentlig transport er 20 £. Så de gratis cykler fra The Bike Project falder på et tørt sted.

Finansieringen af cykelprojektet kommer fra fonde, lokale kommuner og private donationer. I 2016 var budgettet knap 3 mio. kr., som går til husleje, udstyr og løn til projektets seks ansatte.

De herreløse cykler får The Bike Project fx fra beboerforeninger, fra politiet og fra private. Ofte får de så mange cykler ind, at de også er i stand til at sælge cykler fra deres butik, hvilket er endnu en kærkommen indtægtskilde. I løbet af de tre leveår har over 2.000 cykler fundet nye ejere via The Bike Project.

Råd til mad og bøger

Klokken nærmer sig 17, hvor uddelingen af cykler skal starte. Nu strømmer det pludselig ind ad døren med frivillige, som skal vejlede flygtningene i brugen af cykler og køre med på den første prøvetur. Hver cykel er på forhånd øremærket til en bestemt flygtning eller asylansøger. Forskellige flygtningeorganisationer hjælper med dette arbejde, så nye cykelejere skal ikke krydse storbyen forgæves.

Mange kommer langvejs fra, og når de laver en aftale på forhånd, er de sikre på at få en cykel med hjem. Lidt efter, at Yemane er hastet af sted med sin cykel, kommer turen til Dara Selnan, som er kurdisk flygtning fra Irak.

Det viser sig hurtigt, at Dara Selnan stort set intet engelsk forstår. Men han har en app på sin iPhone, som kan oversætte vores spørgsmål til arabisk eller kurdisk, og sådan finder vi ud af, at han er 32 år og kun har været i London i tre måneder.

Hjemme i Irak var han landmand. Nu bor han i et hus sammen med andre flygtninge i bydelen Layton, som
ligger mere end 20 km fra The Bike Project. Der venter Dara Selnan en lang tur hjem på cykel i mørke og regnvejr. Det lægger dog ikke nogen dæmper på hans begejstring.

"Nu kan jeg bruge mine penge på mad i stedet for transport", konstaterer han på sit sparsomme
engelsk. Han bruger al sin tid på at gå til engelskundervisning: "Når jeg er blevet bedre til sproget, vil jeg tage et hvilket som helst job", siger han.

Efter en prøvetur med en af de frivillige og iført sin nye cykelhjelm og refleksvest stiger Dara Selnan op på sin nyerhvervede cykel. Snart ser vi hans røde baglygte forsvinde i retning af Layton.

Efter Dara venter Ibrahim Esmail, som også er irakisk kurder og studerer business på et universitet i Uxbridge. Han var vant til at cykle i Irak, men først nu – efter fem år i London – får han en cykel. "Nu kan jeg cykle til universitetet og få råd til at købe både mad og bøger", siger han begejstret.

En lyslilla mountainbike

Efterhånden tynder det ud i de klargjorte cykler. De fleste nye ejere er nu forsvundet glade ud i Londons aftenmørke med deres nye cykler. Kun en enkelt mislyd har der været undervejs.

En ung mand fra Eritrea blev præsenteret for en lyslilla mountainbike – den kulør var han ikke særlig begejstret for, så han blev ved med at pege på andre cykler for at få den udskiftet.

Han accepterede dog tingenes tilstand og trak af sted med sin nye moutainbike, da Jem
Stein trådte ind og sagde: "Den her cykel er øremærket til dig og kun dig".

Læs mere

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder

1 kommentarer