Hele Danmark må gerne være som Dronning Louises Bro, siger Cyklistforbundets kommunikationschef til Berlingske. Foto: Mikkel Østergaard

201

Kampen om asfalten

"Det er jo ikke noget, der står i Grundloven, at det store midterstykke på vejene skal være til biler", siger Cyklistforbundets kommunikationschef til Berlingske i dag. Artiklen er en del af avisens serie "Kampen om asfalten".

Af Christina Britz Nicolaisen
07. august 2013

I en artikelserie har Berlingske i de seneste tre dage undersøgt den kamp om asfalten, der finder sted mellem københavnske fodgængere, bilister og cyklister. Dagens artikel - som er seriens sidste - sætter fokus på cyklisterne, der ofte bliver beskyldt for at være en flok forkælede egoister. Men i følge Cyklistforbundets kommunikationschef Frits Bredal ligger cyklisterne slet ikke i krig med fodgængerne - tværtimod:

"Der er selvfølgelig nogle cyklister, der kører superråddent og uhensynsfuldt, så gamle damer og børn bliver skræmt fra vid og sans. Det er dårlig stil og ikke noget, der gør cyklisme specielt populært. Men i det store billede er vi altså på samme hold som fodgængerne. Det er bilerne, der er de store dræbere og forurenere, og cyklerne, der er løsningen", siger han i artiklen. 

Amsterdam er et forbillede

Beskyldningerne om at cyklister bliver tilgodeset i al københavnsk byplanlægning er helt fejlagtige, mener Frits Bredal. I København er der fem gange så mange cykler som biler, men det afspejles ikke i byens infrastruktur. På det område er Amsterdam meget længere fremme. Frits Bredal peger på Dronning Louises Bro som et godt eksempel på en fair fordeling af asfalten: 

"Det er jo ikke noget, der står i Grundloven, at det store midterstykke på vejene skal være til biler. Alligevel er det meningen, cyklisterne skal være rørende begejstrede, når der kommer en supercykelsti, eller vi får en meter mere at cykle på", siger Cyklistforbundets kommunikationschef i Berlingske.

Læs hele artiklen i Berlingske



 

 

 

Læs hele artikelserien "Kampen om asfalten" i Berlingske