Cykelhjul og cykelben
0
0

Bæredygtig københavnsk trafik til debat

Hvordan får vi bæredygtig transport og mobilitet uden trafikkaos? Den debat tager vi den 19. maj kl. 15 i Kvarterhuset på Amager med en række kandidater til efterårets kommunal- og regionsvalg.

Af Jane Kofod
18. maj 2017

Sammen med Bicycle Innovation Lab har Cyklistforbundet inviteret kandidater til at diskutere, hvordan man i hovedstadsregionen kan sikre en udvikling, hvor vores byer ikke sander til i trafik, men hvor vi i stedet mindsker trængslen på vejene og samtidig sikrer, at vi transporterer os selv og vores varer rundt på en bæredygtig måde.

Syv politikere fra borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, hvoraf en er borgmester, to nye kandidater, Albertslund Kommunes borgmester og formanden for trafik og miljøudvalget er klar til at tage debatten.

Parkering, bilerne bagerst eller under jorden
Carl Christian Ebbesen (DF), Københavns kultur- og fritidsborgmester, mener, det er vigtigt at motivere folk til at tage cyklen i storby med trængselsproblemer og trafikale udfordringer.

- Det stiller selvfølgelig krav til os som politikere. Vi skal blandt andet sørge for bedre parkeringsmuligheder til byens cyklister og vedvarende udbygning af cykelstierne, siger han.

Anne Mette Omø Carlsen, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten, ønsker sammen med sine partifæller ’bilerne bagerst’, mens de Konservatives gruppeformand Jakob Næsager, medlem af Økonomiudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget, vil skabe ’trygge og grønne cykelkorridorer’ og have lagt mere kollektiv trafik og biltrafik ned under jorden.

Stil spørgsmål til politikerne nu:
Du kan stille dit spørgsmål på facebooksiden Byen på hjul, og så kan det være, det bliver besvaret på mødet den 19. maj kl. 15 i "Salen", Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh. S.

Det er gratis at deltage, men der er begrænset antal pladser og først-til-mølle-princip, så kom i god tid.

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder