Foto: VisitDenmark

0

Østersøruten viser vejen

Efter sin vellykkede makeover viser den nationale cykelrute N8, hvordan moderne cykelruter kan se ud - med oplevelser og seværdigheder langs hele ruten. Cykelruter, der handler om mere end bare at komme fra A til B, vil komme både turister og det lokale erhvervsliv til gode, mener sekretariatsleder i Dansk Cykelturisme Jesper Pørksen.

Af Peter Andersen
05. juli 2018
Artiklen er fra medlemsmagasinet CYKLISTER
Læs pdf

Der er ganske enkelt behov for en opdateret version 2.0 af de Nationale Cykelruter, indleder Jesper Pørksen, da CYKLISTER møder ham på kontoret i Rømersgade. Dansk Cykelturisme er i gang med et omfattende kvalitetstjek af de nationale cykelruter, der blandt andet kræver tilbagelægning af 3.000 km på cykel.

Der er netop lagt sidste hånd på den første rapport, som omhandler Rute 5 ned langs den jyske østkyst. Rapporten peger på en række parametre, hvor der er udfordringer. – Cykelruternes kvalitet er lidt som vinden blæser, konstaterer Jesper Pørksen og bladrer frem til de gule og røde søjler i rapporten. Især halter det med skiltningen, sikkerheden og visse steder endda med selve sammenhængen mellem strækningerne, når kommunegrænsen krydses.

Hvad er der da galt med de nuværende cykelruter?
– De fleste kommuner har eksempelvis problemer med skiltningen. Det kan være skilte, der er i dårlig stand og svære at læse eller manglende og direkte forkert skiltning. Skiltningen er alfa og omega, da de fleste cykelturister stadig anvender skilte til vejvisning. At følge et kort kan udgøre et fint cykeltursforslag, men en cykelrute defineres som noget, der er vejvist. Fra start til slut.

I måler også på ruternes sikkerhed?
– Ja, og der er store variationer de steder, vi måler. Om det er Mariager Fjord, hvor man kan sende børn alene ud på ruterne, eller eksempelvis omkring Fredericia, hvor man kører sammen med tung trafik på vejbanen. Der kan naturligvis være steder, hvor det er mest optimalt at lægge ruten langs veje med mindre tryghed for at øge oplevelsesværdien. Vi ser dog helst, at tryghed og oplevelsesværdi følges ad.

Så hvem har ansvaret for kvaliteten af ruterne?
– Det korte svar er den pågældende vejmyndighed. Det kan være stat eller kommune, alt efter om der er tale om statsveje, kommuneveje eller statsskovsveje. Vejdirektoratet administrerer rutenettet, dvs. at de skal godkende omlægninger, som kommunerne typisk søger, og så skal de holde styr på, hvor ruterne går. Men de skal ikke koordinere, at to kommuner eksempelvis taler sammen og får skabt den bedste samlede rute- oplevelse.

Hvilke problemer skaber det?
– Det er stadig kun den enkelte kommune, der er ansvarlig for sine strækninger. Så medmindre de selv tager kontakt til nabokommunen, eller at staten går ind og hjælper dem, så vil vi stadig opleve, at rute 5 fx kan være fantastisk i Brønderslev Kommune, men at den nærmest ikke er eksisterende i næste kommune. Et andet godt eksempel på den manglende koordination er rute 4, der går fra Søndervig i Vestjylland til København. Den løber i dag fortsat via Aarhus – Kalundborgfærgen, som ikke har sejlet siden 2013. Det har koordinationen til gengæld, altså sejlet.

Foruden skiltning og sikkerhed, hvad skaber så en god rute?
– Hvis vi skal have nogen ud at cykle på de her ruter, så skal der være noget at komme efter. Det er omlægningen af rute 8 (Østersøruten) et godt eksempel på. Den er blevet genetableret som national rundtursrute, så den strækker sig over hele Syddanmark – Sønderjylland, Fyn, Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland – som et ottetal, set ovenfra. Der er brugt 5 mio. kr. på at genskabe ruten, så den nu fokuserer mere på gode oplevelser end på at komme fra A til B. For cykelturisten er i høj grad en anden i dag end i 90’erne, da rutenetværket blev grundlagt. I dag er det i langt højere grad rekreative cyklister, der opsøger gode oplevelser i bred forstand. Det er et plus for det lokale erhvervsliv, da de også er villige til at bruge flere penge på oplevelser.

Hvad skal der til for at komme i mål?
– Fælles koordination og styring og ikke mindst investeringer. Den internationale konkurrence om cykelturister er blevet skærpet. Cykelturister er nemlig gode gæster. De bruger ofte ganske mange penge; de fordeler deres forbrug på mange kategorier – overnatning, indkøb, oplevelser – og så kommer de ofte forbi der, hvor få andre turister kommer. Det giver udvikling til landdistrikterne. – Men de kommer ikke af sig selv. De forventer gode oplevelser og høj kvalitet, både ude på ruterne og på de steder, de besøger undervejs. Alle vores nabolande investerer store summer i cykelturisme. Det skal vi også gøre, hvis vi vil være det bedste cykelferieland i Nordeuropa.


Det siger Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har formelt set kun ansvaret for de strækninger, der forløber på en statsvej og derudover for at godkende ændringer og vedligeholde rutekortet. De har altså ingen myndighed over de kommunale veje og stier, men i omlægningen af Østersøruten havde de en koordinerende rolle i projektet. Cyklistforbundet har talt med Mette Dam Mikkelsen, projektleder for Trafiksikkerhed og Cykling, Vejdirektoratet, om deres erfaringer herfra.

Hvad er jeres erfaringer fra Østersøruten?
– At det godt kan lade sig gøre, men også at den koordinerende rolle tager tid og ressourcer. Det er en opgave, der ikke må undervurderes i arbejdet med at udvikle de nationale cykelruter, men også en opgave, der ikke har noget fast tilhørsforhold i forhold til at udvikle andre nationale cykelruter.

Kan Vejdirektoratet ikke påtage sig den koordinerende opgave?
– I takt med at de nye kvalitetsrapporter kommer, kan det godt være noget, vi tager op og henvender os til kommunerne på baggrund af. Men det er ikke et arbejde, vi p.t. har definerede ressourcer eller årsværk til.


Vidste du

Cyklistforbundets politiske arbejde for et nationalt cykelrutenetværk begyndte i 1978, og det var en stor sejr da Danmark som det første land i verden i 1993 kunne indvie et samlet net af cykelruter. De nationale ruter består af 11 cykelruter på i alt 4.233 km., der er forbundet med regionale og lokale cykelruter.