208

Politiet gør for lidt ved cykeltyverier

Dansk Cyklist Forbund opfordrer politiet til at gøre mere ved cykeltyverier.

25. marts 2011

"Politiet skal gøre en større indsats for at få fat på cykeltyvene" siger Allan Carstensen, specialkonsulent i Dansk Cyklist Forbund. Opsangen til politiet kommer nu hvor vinteren er forbi, og vi er på vej ind i højsæsonen for cykeltyverier.

Sidste år blev der ifølge Danmarks Statistik anmeldt knap 72.000 cykeltyverier til politiet. I realiteten er antallet af cykeltyverier langt højere, for mange melder det slet ikke til politiet, når deres cykel bliver stjålet, viser undersøgelser fra Københavns Kommune.

"Antallet af cykeltyve, der ender med at blive sigtet er forsvindende lille, langt under 1 ud af 100 cykeltyverier bliver opklaret. I øjeblikket er det de facto tilladt at stjæle en cykel. Politiet må se at gøre noget ved problemet", siger Allan Carstensen og opfordrer samtidig cyklisterne til altid at låse den to-hjulede med en godkendt lås, så forsikringen dækker.

Emneord: Tyveri