Liv på 8 år er ifølge sin mor Mette Line Lundgaard Laursen bange for at køre på den trafikerede hovedvej A26 mellem Skive og Mors.

Foto: Jens Hasse

0

Udbredt utryghed i cykellandet Danmark

Der er alt for mange steder, hvor det er utrygt at cykle. Sådan lyder den tragiske konklusion, efter at Cyklistforbundet inviterede danske cyklister til at melde steder og strækninger ind, hvor de ikke føler sig trygge i trafikken. Især manglende cykelstier og utrygge kryds fylder i de knapt 4.000 indberetninger.

Af Jørgen Schlosser/Jane Kofod
02. juli 2019

- Kortet dokumenterer, hvad vi har sagt i flere år. Der er behov for massive investeringer i cykelinfrastrukturen i Danmark, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, på baggrund af et nyt kort over sorte cykelpletter i Danmark.

- De mange indberetninger er skræmmende læsning. Folk er dybt bekymret for liv og førlighed. Mange steder henvises der til tidligere ulykker, hvor cyklister er dræbt eller kommet til skade, siger Klaus Bondam.

Cyklistforbundet har bl.a. via sociale medier inviteret danske cyklister til at melde utrygge cykelsteder ind på et interaktivt kort. Syv ud af ti indberetninger handler om manglende cykelstier og utrygge kryds og sving. De øvrige indberetninger handler om dårlig udsigt, manglende vedligeholdelse, trængsel på cykelstierne og dårlig belysning.

Samlet tegner kortets i alt 3.866 indberetninger et tydeligt billede af, at alt for mange cyklister føler sig udsatte i trafikken.

FLERE CYKLISTULYKKER PÅ VEJENE
Det billede bekræftes af de nye ulykkestal fra Vejdirektoratet. I 2018 kom 16% flere cyklister alvorligt til skade, lettere til skade eller blev dræbt i trafikken sammenlignet med 2017.

- Det går den forkerte vej med trafiksikkerheden for cyklister. Mens det bliver mere og mere sikkert at være bilist, går det den anden vej for cyklister. Sådan har udviklingen været gennem flere år, og det kan vi som samfund simpelthen ikke være bekendt, siger Klaus Bondam.

VI HAR BRUG FOR FLERE CYKLISTER
Han opfordrer det nyvalgte Folketing til at erkende, at problemet ikke kan løses udelukkende på kommunalt niveau.

- Selvfølgelig skal staten tage ansvar, når det handler om at binde arbejdspladser, børneinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og boligområder sammen med god og sikker cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænserne. Der er jo heller ingen, der forestiller sig, at kommunerne selv finansierer alle vejprojekter eller de dele af en motorvej, der går gennem kommunen, 100 %, siger Klaus Bondam.

- Selvom vi cykler mindre og mindre i Danmark, bliver cykelkulturen ofte taget for givet. Cyklerne kommer ind som en lille sidste detalje, når der forhandles om de store milliarder på transportområdet. Det er ikke godt nok. Vi har brug for flere cyklister, ikke færre.

Cyklistforbundet har med politikoplægget Cykelland Nu opfordret Folketinget til at vedtage en ny og større national cykelpulje end den pulje på en milliard kroner, hvor kommuner i 2009-2014 kunne søge statslig medfinansiering af bl.a. cykelstier.

- Gode cykelforhold er en investering, der betaler sig i form af mere sundhed, mindre trængsel på vejene, bedre miljø og mere grøn transport til at imødegå klimaudfordringerne, siger Klaus Bondam.

Se også: Vi lover at være cyklismens vagthund

Tre eksempler på indberetninger:

 

  • Fra Kalundborg: Smalle cykelbaner, lang og stærkt trafikret indfaldsvej med hurtigkørende biler og tung trafik. Flere dræbte cyklister på denne strækning
  • Fra Randers-egnen: Mange biler, store lastbiler, og der køres stærkt. Maks to cm uden for striben til at cykle på og ofte en lidt høj kant ned.
  • Fra Herning: Cykelstien er lap på lap. Meget ujævn. Der bliver aldrig saltet eller sneryddet.