Foto: Tine Harden

0
0

På cykel mod verdens vigtigste mål

Cyklen kan spille en central rolle i kampen for at indfri FN’s verdensmål og skabe en bæredygtig fremtid. Det mener cyklist og tidligere FN-formand Mogens Lykketoft, som CYKLISTER har talt med.

Af Rolf Ejlertsen
17. januar 2018
Artiklen er fra medlemsmagasinet CYKLISTER
Læs pdfLæs i browser (issuu)

Det første Mogens Lykketoft bad om, da han som ny minister kom til Finansministeriet i januar 1993, var et stativ til ministerbilen, så cyklen kunne komme med bagpå.

– Jeg har stort set altid kunnet cykle til arbejde både som minister og som formand for Folketinget. Det er den hur­tigste måde at komme frem på, det giver lidt motion, og så får tankerne frit spil, når jeg cykler gennem byen, siger den tidligere finans- og udenrigsminister.

Mogens Lykketoft bestred posten som formand for FN’s generalforsamling fra september 2015 og et år frem. Og netop i september 2015 blev 193 FN-lande enige om 17 cen­trale verdensmål for en bæredygtig udvikling på kloden. Siden har paraplyorganisationen for de europæiske cyk­listforbund, ECF, gennemgået målene og meldt ud, at cyk­len kan bidrage til at nå hele 11 af dem – og det er et ud­tryk for rettidig omhu, mener Mogens Lykketoft.

– Det er et fantastisk godt udspil fra de europæiske cyk­listforbund, at de sætter et særligt fokus på de mål, cyklen kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af. Jeg mener, at mange andre interesseorganisationer kunne se på, hvad der er i de her mål for dem, påpeger han.

– Det er vigtigt at forstå, at verdensmålene er udtryk for, at vi skal ud ad andre stier, end vi har været tidligere. I mange år har vi fokuseret på fattigdom, sult, manglende uddannelse og sundhedshjælp. Nu er vi nødt til at koble det med indsatsen for at fordele klodens begrænsede res­sourcer bedre og dæmme op for de truende miljøkatastro­fer og klimaforandringer.

En løftestang i ulande

Cyklen kan især bidrage til at løfte velstanden i ulandene, mindske forureningen og trængslen i storbyerne og ned­bringe udslippet af CO2 i trafikken, vurderer Mogens Lyk­ketoft.

For cyklen er jo et af de transportmidler, som den brede befolkning først får råd til i et uland, hvor velstanden be­gynder at stige, forklarer han:

– Cykler kan gøre mennesker mobile, så de kan komme i skole og få en uddannelse eller nå frem til markeder, der ligger længere væk. Både til varemarkeder, hvor de kan sælge deres produkter, og til et arbejdsmarked, hvor der kan være job at få. Den mobilitet er helt afgørende for, at fattige lande kan få væksten og velstanden op og dermed tage livtag med fattigdom og sult, siger Mogens Lykketoft.

Der er dog den udfordring, at cyklerne bliver byttet ud med små scootere og senere hen biler, efterhånden som befolkningen får råd til det.

– Men jeg tror, at de moderne elcykler, naturligvis opladet med grøn strøm, kan udsætte overgangen til bilen. Og det giver landene tid til at udvikle både kollektive trafiksystemer og vejnet, hvor det er attraktivt at cykle, mener den tidligere udenrigsminister.

Hvad angår ligestilling mellem kønnene betyder det også meget, at cykler øger mobiliteten og giver piger og unge kvinder mulighed for at komme i skole, mener han.

– Mange kvinder i ulandene går fortsat mange kilometer dagligt for at hente vand, og det arbejde letter cyklen naturligvis. Så mange af kvindernes opgaver i familien og landsbyen bliver lettere, og samtidig får de en mulighed for at få et job, der ligger længere væk fra hjemmet, siger Mogens Lykketoft.

Endelig vil en større udbredelse af cykler i ulandene i sig selv føre til en større økonomisk aktivitet gennem produktion af cykler og efterfølgende service på dem.

– Så cyklen er faktisk også et godt eksempel på den måde, vi i fremtiden i højere grad må producere varer på. De er simple og langtidsholdbare, og de er nemme og billige at reparere, påpeger Mogens Lykketoft.

 

Det haster med klimaet

Den tidligere FN-formand har særligt øje for, at tre fjerdedele af verdens forurening og tre fjerdedele af verdens produktion har sit udspring i verdens store byer.

– Det er glædeligt, at så mange politikere, virksomheder og interesseorganisationer bakker op om FN’s 17 verdensmål. Nu handler det om at indse, at det haster med at få styr på klimaforandringerne. For hvis ikke det lykkes, så har vi hverken kræfter eller økonomi til at sætte ind mod alle de andre mål, siger Mogens Lykketoft.

Se de 11 verdensmål cyklen kan opfylde

Den verdensomspændende klimaaftale i Paris fra december 2015 er en direkte udmøntning af det 13. af de 17 verdensmål. Og det haster med at få taget livtag med netop dette 13. mål.

– Det mærkeligt tvetydige ved verdensmålene er, at vi tror på, at vi kan nå dem. Og vi tror på, at der snart bliver opfundet teknologiske løsninger på mange af udfordrin­gerne. Men uden en meget, meget stærk politisk priorite­ring af klimaindsatsen, risikerer vi at komme for sent, lyder det advarende fra Lykketoft.

Han understreger, at civilsamfundet – herunder miljøorganisationer og andre NGO’er – de seneste år har lagt et kraftigt pres på politikerne, og at det har været en stærkt medvirkende årsag til, at der nu er bred enighed blandt verdens lande om målene.

– Civilsamfundet kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til at fastholde politikerne på de høje ambitioner. Udover de mange organisationer kommer presset i dag og­så fra en stribe store byer og fra virksomheder – og det er i den sammenhæng, jeg synes, de europæiske cyklistfor­bund leverer et rigtig godt stykke arbejde, siger Mogens Lykketoft.

Nu rykker byerne

Det er ikke tilfældigt, at man selv i New York er begyndt at interessere sig for at gøre det lettere at cykle i byen, siger FN’s tidligere formand.

– Problemet med de alt for mange motorkøretøjer i de store byer er jo, at vi er ved at blive kvalt af dem, fordi langt de fleste kører på fossile brændstoffer. Og så er biler­ne samtidig årsagen til den voldsomme trængsel, der i sti­gende grad plager de store byer.

Der er et stykke vej, til New York bliver en cykelby. Det oplevede Lykketoft selv, da han i forbindelse med FN-job­bet enkelte gange prøvede at forcere byens stærkt trafike­rede gader på cykel.

– Det er nærmest livsfarligt, konstaterer han.

– Cykelstierne er kun delvist adskilt fra den motorisere­de trafik, og det giver mange farlige situationer. Bilisterne har tydeligvis ikke vænnet sig til at have cykler kørende rundt omkring sig, og man skal være uhyre varsom, så man ikke pludselig får smækket en dør ud foran sig. Der udestår en stor opdragelse af bilisterne.

En anden storby under forandring er Beijing. For 25 år siden var den kinesiske hovedstad kendetegnet ved ocea­ner af cykler og meget få biler. Men siden har kineserne oplevet en velstandsstigning, som er meget større i hoved­staden end så mange andre steder – og det har ført til et hav af biler. Nu står bilerne nærmest stille, og luften er til tider direkte livsfarligt forurenet. De udfordringer er de kinesiske politikere i fuld gang med at finde løsninger på.

– Kineserne har besluttet sig for et bycykelsystem på ni millioner enheder. Så cyklen er på vej tilbage og får mere plads i byrummet. Og det sker i en forståelse af, at dét med bilerne nærmest er gået amok, og at man ikke længere kan komme frem, hvis man kører i bil, siger Lykketoft.

Kombiner cykler og kollektiv trafik

Millionbyen Beijing vil også gøre det nemmere at kombi­nere cyklen med byens kollektive trafik, så man bl.a. kan cykle til stationen og tage toget på arbejde. Den trafik-cocktail arbejder en række danske byer ligeledes på at ryste optimalt sammen, og kombinationen af cyklen og den kollektive trafik fremhæves af de europæiske cyklist­forbund som en af de løsninger, der kan bidrage til at op­fylde flere verdensmål på én gang.

– København er jo langt fremme, når det handler om at sammentænke cyklen og den kollektive transport, og det har bl.a. ført til, at vi i dag er to ud af fem, der dagligt cyk­ler til arbejde, konstaterer Mogens Lykketoft.

Han peger på, at flere og bedre cykelstier og en løbende indsats for sikre farlige kryds også har været med til at få flere til at cykle i hovedstaden.

– Tilbage i 90’erne, da jeg var finansminister, var der i fle­re år en bevilling på finansloven til at skabe bedre trafik­forhold for cyklisterne. I dag er mange kommuner fortsat i færd med at skabe bedre trafikforhold for cyklisterne. Det er ingen tilfældighed, at vi herhjemme er nået så langt, som vi er, siger Mogens Lykketoft.

Verdens storbyer har med andre ord et stykke arbejde foran sig, hvis de vil være cykelbyer. Til gengæld kan de glæde sig over, at arbejdet for at fremme cyklismen ofte gavner på flere fronter.

– Når man giver hverdagscyklisterne en god og tryg plads i planlægningen af trafikken i storbyerne, så åbner man fx samtidig op for mere cykelturisme. Og det er noget, som verdens lande og byer i stigende grad interesserer sig for at indarbejde i deres turismepolitik, fordi flere og flere turister efterspørger mere bæredygtige ferieformer, siger Mogens Lykketoft.

– Og i det store billede bidrager det hele jo til en renere by og begrænser mængden af motoriserede køretøjer.

Medvind til cyklen

Set i en dansk kontekst står cyklen stærkt i trafikmønste­ret og -planlægningen. Så herhjemme bliver udfordringen primært at holde fast i cykelkulturen og at udbygge sam­spillet mellem cyklen og den kollektive trafik, vurderer Lykketoft.

– Og så tror jeg, vi vil se en stadig større udbredelse af bycykler, så folk ikke skal tænke på at tage deres egen cykel med. Der skal bare stå en cykel, når du kommer ud fra en station.

Ved valget til Folketinget i september 1994 kom løsgæn­geren Jacob Haugaard i Folketinget, bl.a. på et løfte om mere medvind på cykelstierne. Et par årtier senere afhol­der Mogens Lykketoft sig klogeligt fra at spå om vejrforhol­dene på cykelstierne. 

– Til gengæld er det helt åbenbart, at selve cyklen har få­et betydeligt mere medvind. Og i de kommende år kan cyk­len levere et godt bidrag til at nå FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling, siger han.


Verdensmålene og cyklen

Cyklen kan være med til at løse hele 11 af FN's 17 verdensmål. Det vurderer et europæiske cyklistforbund, ECF. Se oversigten her

FN's Verdensmål

  • 17 konkrete mål og 169 delmål forpligter FN's 193 medlemslande til at afskaffe sult og fattigdom, reducere ulighed, sikre god uddannelse og bedre sundhed, anstændige jobs og en bæredygtig økonomisk vækst.
  • Det europæiske cyklistforbundet vurderer, at cyklen kan være med til at løse 11 af de 17 mål. Se hvad cyklen kan gøre        
 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder