Foto: Stillbillede fra vinderfilmen lavet af 9.x fra Katrinebjergskolen i Aarhus.
Cyclelicious: Se vinderfilmen
9.x fra Katrinebjergskolen i Aarhus N vandt filmkonkurrencen i Alle Børn Cykler. Se vinderfilmen her.
Af Christina Britz Nicolaisen
15. oktober 2012
Alle Børn Cykler-kampagnen er slut for i år, og vinderen af årets filmkonkurrence er fundet.
I en særkonkurrence dystede 24 udskolingsklasser om at lave den bedste reklamefilm, der skal få flere unge til cykle. Præmien var et professionelt filmophold hos Station Next i Zentropas filmby i Avedøre.
Vinderfilmen er lavet af 9.x fra Katrinebjergsskolen i Aarhus N.
Rå, poetisk og original
Det var et enigt dommerpanel, der kårede vinderfilmen. Dommerne sagde blandt andet om filmen:
"Med en på samme tid rå og poetisk billedstil rammer filmen en original tone. Uden at være belærende eller overpædagogisk åbner filmen for mange temaer og fortolkninger: cyklen som et stærkt omdrejningspunkt for både individualisme og fællesskab. Coolness og varme følelser. Forskellige måder at bruge cyklen på, inklusive genbrug."
Se vinderfilmen her: