Cyklistforbundet
NYT: Læs CYKLISTERs forårnummer
Cyklistforbundets medlemsmagasin CYKLISTER er netop landet ude i postkasserne, men som noget helt nyt kan alle danske cyklister nu læse med her på siden. Se, om du også skal være medlem og modtage CYKLISTER med posten fire gange om året.
Af Lotte Malene Ruby
04. april 2014
Danmarks største cykelmagasin
CYKLISTER er Danmarks største cykelmagasin. Vi skriver om alle slags cyklister - og om alt det, cyklister går op i:
- Masser af lækkert grej
- Pristjek og tests
- Sådan-gør-du-guides
- Medlemstilbud
- Nyheder fra cykelverdenen
- Rejseartikler fra hele verden
- Portrætter af cyklister
- En politisk leder med mod og vilje
Det nye nummer: Valby Bakke-testen ... og meget andet!
I forårsnummeret af CYKLISTER gennemfører vi den frygtede Valby Bakke-test. Testen, der viser den fulde sandhed om, hvad basal cykelvedligeholdelse gør for din kørekomfort. Vi viser også vejen til den perfekte cykelparkering i andelsforeningen eller baghaven. Vi udfritter den nye direktør (og tre tidligere cykeldirektører) om fortid, nutid og fremtid i Cyklistforbundet. Vi tager på vaskeægte industri-cykelferie gennem det vesttyske minedistrikt Ruhr. Og sidst, men ikke mindst, afslører vi de mange overraskede ligheder mellem cyklister og fisk.
Bliv medlem
Vil du have CYKLISTER med posten fire gange om året?
Så bliv medlem!