Jens Loft Rasmussen glæder sig efter otte år i cykelsagens tjeneste til at få mere tid til at cykle selv. Foto: Henrik Petit

1
243

Cykeldirektøren siger farvel

Hvordan forvandler man en halvhemmelig græsrodsorganisation med loppemarkedsmøblement til en funky forening med politisk indflydelse? Efter otte intense år i Cyklistforbundets tjeneste gør Jens Loft Rasmussen status over, hvad der lykkedes – og hvad den nye cykeldirektør må bakse videre med …

Af Lotte Ruby
16. januar 2014

En ny start for græsrødderne

”Når man roder i de gamle papirer, kan man godt få fornemmelsen af, at det er de samme sager, vi kæmper med hele tiden. Trængsel, trafikuheld og hele spørgsmålet om, hvad vi skal med vores byer. Men det er netop derfor, der er brug for en forening," siger Cyklistforbundets afgående direktør Jens Loft Rasmussen og ser en lille smule træt ud trods morgenens cykeltur.

Men det har også været otte intense år i sadlen, siden han første gang trådte ind i Cyklistforbundets lokaler i Rømersgade, København. Dengang levede 70erne stadig videre - både i sekretariatets slidte, sammenbragte møblement og i dele af administrationen. I dag er både lokalerne og organisationen blevet moderniseret, men det er kun lykkedes, fordi den gamle græsrodsorganisation faktisk havde en sund kerne, forklarer cykeldirektøren.

”Da jeg ankom, var jeg først og fremmest imponeret over kampagnerne: Vi cykler til arbejde og Alle Børn Cykler. Over hvor store de var, og hvor godt de fungerede. Men der var problemer med fundingen, så det var en af de første ting, jeg besluttede at gøre noget ved.”

Penge, penge og atter penge

På kampagnefronten kom der bedre styr på fundingen, da bl.a. Trygfonden trådte til som sponsor for Alle Børn Cykler, og børneindsatsen blev udvidet med lygtekampagnen LYS PÅ! og senest børnehavekampagnen Vi kan cykle. Kampagneflagskibet Vi cykler til arbejde voksede sig også større og havde gode år på sponsorsiden i de miljøbevidste år op mod klimakonferencen COP15 i 2009.

Lidt sværere viste det sig at få hul igennem til de offentlige pengekasser, som i en årrække havde været stort set lukket land for cyklister, fortæller Jens Loft Rasmussen, som gennem hele sin tid i Cyklistforbundet har brugt meget energi netop på fundingen.

”Som jeg plejer at sige, har jeg måtte interessere mig langt mere for penge i min tid som cykeldirektør, end jeg gjorde i de mange år, hvor jeg var bankmand.”

Men hvor der er vilje, er der vej. Og cykeldirektøren påtog sig også to opgaver mere: at gøre cykelsagen synlig udenfor Cyklistforbundet og at lære Cyklistforbundet at tælle til 90 mandater.

Hej, jeg hedder Jens…

”Da jeg blev direktør i Cyklistforbundet, havde foreningen ikke ret meget indflydelse. Man kunne populært sagt ikke tælle til 90. Der var ingen kontakt til folketingets transportordførere eller de relevante ministre. Og det betød jo, at hele cykelsagen lå under radaren hos politikerne. Hverken staten eller kommunerne – med vigtige undtagelser som Odense og København – havde cyklerne på dagsordenen,” forklarer Jens Loft Rasmussen.

Han gav sig derfor til at kontakte transportordførerne fra alle politiske partier én efter én og sige:

”Hej, jeg hedder Jens Loft Rasmussen og er ny direktør i Cyklistforbundet. Hvorfor gør I ikke noget for cyklisterne?”

En af de første transportordførere, han talte med var Gitte Lillelund Bech fra Venstre. Og hun svarede:

”Det er, fordi det er første gang, jeg taler med jer! Gør mig klogere!”

Cykelmilliarden

Grundlæggende er Jens Loft Rasmussens erfaring med det danske folkestyre, at hvis man er aktiv og opsøgende, så kan man godt rykke sagerne. Men man skal være velforberedt og sætte sig godt ind i, hvordan ens sag passer sammen med partiernes eksisterende politiker.

”Egentlig er det jo sjovt, at vores store politiske gennembrud kom under Fogh-regeringen. Først fik vi den nationale cykelstrategi i 2007, og i januar 2009 kom det grønne transportforlig. Her var afsat en milliard kroner til cyklisterne, som faktisk næsten blev til to milliarder, fordi kommunerne selv skulle bidrage med halvdelen til de cykelprojekter, de lavede,” siger Jens Loft Rasmussen.

Og det var et stort gennembrud, for indtil da var det groft sagt kun SF, der havde en cykelpolitik.

”De fremsatte også ind imellem et forslag, som straks blev stemt ned. Ikke nødvendigvis fordi det var et dårligt forslag, men fordi det blev fremlagt af SF alene. Men da vi fik forklaret cykelsagen for de andre politikere, så syntes de jo stort set alle, at det var helt fantastisk,” uddyber han.

Men cykelsagen fik også hjælp fra andre sider.

”Op til den store klimakonference COP15 i december 2009 skulle der jo være ryddet op og fejet i vores land. Og det gav jo ekstra medvind for den grønne transportpolitik,” fortæller Jens Loft Rasmussen, som i det hele taget tillægger den store internationale opmærksomhed på Danmark som grønt foregangsland og dansk cykelkultur en stor betydning.

Cykelsagen kom ud i verden

Allerede længe før COP15 begyndte Cyklistforbundet nemlig at modtage mange besøg fra udlandet. F.eks. fra England, hvor man har store problemer med overvægt og diabetes blandt børn.

”I England er det kun to pct. af børnene, der cykler til skole, så de fik kig på os i Danmark, hvor næsten halvdelen af børnene cykler. Derfor havde vi besøg af BBC i flere omgange – og i øvrigt også af en journalist fra den amerikanske avis Wall Street Journal, som var på en eksotisk ekspedition til København og Amsterdam for at se på folk, der bevægede sig ved egen kraft,” erindrer cykeldirektøren.

Så selv om cyklismen herhjemme stadig gik ret upåagtet hen, så var der en stor interesse udefra. Og det forstod Cyklistforbundet at udnytte:

”Vi ville jo gerne vise de danske beslutningstagere, hvilken kæmpe brandværdi, der er i cyklerne, så vi begyndte at videresende nogle af de internationale journalister til bl.a. Transportministeriet. Her fik de store problemer med at forklare det faktum, at de faktisk stort set ikke gjorde noget for de verdensberømte, danske cyklister.”

Cykelvenlige kommuner og virksomheder mærkede også den internationale interesse, og i fælleskab med Cyklistforbundet skabte de Cykelambassaden, som markedsfører dansk cykelkultur og cykelløsninger i udlandet. Ambassaden blev en kanon gimmick, og er siden blevet kopieret i flere lande. Blandt andet af hollænderne, som fik et mindre chok, da en cykelsti med kantsten pludselig hed en ”Copenhagen lane” ude i verden.

Plads til forbedringer

Men selvom dansk cykelkultur virkelig er kommet på verdenskortet betyder det ikke, at vi har det perfekte cykelland – eller det perfekte Cyklistforbund. Der er stadig masser af udfordringer at tage op, for den nye cykeldirektør, understreger Jens Loft Rasmussen, som på sine årlige studieture med Cyklistforbundets hovedbestyrelse har set mangt og meget, som ville pynte på cykellandet Danmark.

”Holland er f.eks. meget længere fremme, når det gælder cykelparkering, mens Østrig, Tyskland og Schweiz har været langt bedre til at udvikle cykelturismen. Når vi ser på trafiksikkerheden for de danske cyklister, er vi heller ikke i mål. Der skal vi blive ved med at holde et tydeligt fokus, ikke mindst når det gælder højresvingsulykkerne,” siger han.

Cyklistforbundets transformation fra støvet græsrodsforening til moderne interesseorganisation er heller ikke afsluttet. For selv om forbundet nu - både indadtil og udadtil - fremstår langt mere tidssvarende og professionelt, er der navnligt ét hængeparti, som den afgående direktør håber, at Klaus Bondam som ny direktør vil sætte sin energi ind på.

”Vi er ikke nået at blive den store folkebevægelse, som jeg egentlig mener, at vi burde være. Der er jo mere end én million hverdagscyklister i Danmark, men Cyklistforbundet har mindre end 20.000 medlemmer. Interessen for cykelsagen mangler heldigvis ikke, det kan vi jo mærke – bl.a. i forbindelse med vores kampagner, men medlemstallet er ikke vokset tilsvarende. Det må Bondam meget gerne gøre noget ved. Det er nemlig vigtigt, at vi bliver ved med at vedligeholde græsrodsforbindelsen, for som jeg plejer at sige: Politik er for vigtigt til at overlade til magthaverne,” slutter Jens Loft Rasmussen med et smil.

Blå bog

  • Jens Loft Rasmussen, født 1950, er uddannet bankmand og jurist.
  • Han startede sin karriere i Danske Banks juridiske afdeling i 1978.
  • To år senere rykkede han til Danmarks Sparekasseforening, der senere blev slået sammen med Bankforeningen til det, der i dag hedder Finansrådet, hvor han i 15 år var ansat som underdirektør.
  • I 2006 foretog tog han et markant karriereskift og blev direktør i Cyklistforbundet.
  • Fra og med 1. februar 2014 er han pensionist og cyklist.
  • Jens Loft Rasmussen ejer i dag fem cykler: En stålracercykel, en foldecykel, en touringcykel, en banecykel samt en Batavus citybike med aftagelig cykelkurv til hverdagsbrug.


 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder

1 kommentarer

  • Af Ulla-Stina Nilsson 18. januar 2014
    Til Jens: Godt gået! Nyd din pensionisttilværelse - med eller uden cykel.