Foto: Cyklistforbundet / Mikkel Østergaard

0
303

Mangler du en lokalafdeling? Opret en!

Tænker du på hvordan du kan være med til at bidrage til cykelkulturen i dit nærmiljø? Lav en lokalafdeling, og vær med til at udbrede cykling der hvor du bor.

Af Trine Stig Mikkelsen
21. februar 2012

Kommuner uden lokalafdelinger 

I starten af februar sendte vi alle medlemmer af Cyklistforbundet en liste over generalforsamlinger i de ca. 40 kommuner, hvor Cyklistforbundet har en afdeling. Men der findes kommuner uden lokalafdelinger og dermed ingen steder at møde op - og hvad gør man så med sit engagement?

Vi opfordrer til, at du opretter en lokalafdeling, og vi fortæller dig her, hvordan du gør det.

Hvordan og hvorfor? 

Hvis du kan finde en lille håndfuld cyklister, der gerne vil være med til at gøre en forskel for cyklismen i lokalområdet, kan I danne en lokalafdeling selv.

Med en lokalafdeling har I mulighed for at:
  • være en stærk stemme i den lokale debat om cykelforhold
  • påvirke kommunens arbejde
  • arrangere cykelture og andre sociale aktiviteter

Cyklistforbundets sekretariat hjælper gerne med adresser på medlemmer, sparring og praktisk hjælp.

Tjek om du bor i en kommune uden lokalafdeling

Tjek oversigten over Cyklistforbundets lokalafdelinger for at se, om der allerede findes en repræsentant for Cyklistforbundet i din kommune. Hvis der findes en repræsentant, kan du kontakte vedkommende, så I sammen kan starte den lokale afdeling.

Hvis der ikke findes en repræsentant - eller hvis du og repræsentanten har brug for inspiration - kan I kontakte Cyklistforbundets sekretariat.

Kontakt Cyklistforbundets sekretariat

Kontakt Cyklistforbundets udviklingskonsulent Trine Stig Mikkelsen og få ideer til, hvordan du finder frem til andre cyklister i din kommune og starter en lokalafdeling.

Trine Stig Mikkelsen:

Hvis du ikke vil oprette en lokalafdeling: Lyt med hos naboen 

Er ovenstående ikke noget for dig, er du altid velkommen til at deltage i en nabokommunes generalforsamling. Der er åbent for alle interesserede.

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder