Seks-årige Kirsten med sin første cykel i 1943 - en drengemodel, som hendes far havde svejset om til en pigecykel. Foto: Danmarks Tekniske Museum/privatfoto

3
167

Cykler på Danmarks Tekniske Museum

Klodser på pedalerne, cykler til at "vokse med" og en syngende musikcykel. Kom med til et særarrangement for Cyklistforbundets medlemmer på Danmarks Tekniske Museum.

Af Christina Britz Nicolaisen
31. januar 2013

Særarrangement for medlemmer

Kom med til cykeludstilling på Danmarks Tekniske Museum søndag d. 10. marts kl. 14.00. Museumsinspektør Marie Ørstedholm viser rundt og fortæller om museets to cykeludstillinger. Bagefter er der kaffe og kage i museets café.

Pris for medlemmer er 50 kr. inkl. alt - der er et begrænset antal pladser og tilmelding foregår efter "først til mølle"-princippet.

Sjældne børnecykler og 1970'er-nostalgi

Oplev særudstillingen "Jeg er så glad for min cykel...". Udstillingen viser en sjælden samling af børnecykler fra 1890-1970 - fra de gamle håndbyggede cykler for velhavende børn først i 1900-tallet til de fabriksbyggede to-hjulede og tre-hjulede cykler, som du måske kan huske fra din egen barndom.

Udstillingen byder også på smalfilm, Dronning Margrethes røde "Duke" og en syngende musikcykel.

Museumsinspektøren tager os også med rundt i museets permanente cykelsamling, hvor du kan se og høre om alle de originale cykler, draisiner og velocipeder fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til i dag.

Sådan kommer du med

Send en mail til post@cyklistforbundet.dk

Skriv "Museum" i emnefeltet.
Husk at skrive navn og medlemsnummer.

Rabat med dit medlemskort

Hvis du ønsker at se udstillingen en anden dag, giver museet rabat på entréen når du fremviser dit medlemskort til Cyklistforbundet - svarende til studie/pensionistrabatten. Tilbuddet gælder frem til d. 10. marts. Børn under 18 år kommer gratis ind.

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Vi elsker jeres kommentarer!

Og vi bestræber os på at deltage i debatten og svare på jeres spørgsmål. Men vi får rigtigt mange henvendelser og kan derfor - desværre - ikke svare på alt.

3 kommentarer

  • Af Hans Dige Andersen 1. februar 2013
    Medlemskort? Sådan et har jeg da ikke!
  • Af Christina Britz 4. februar 2013
    Hej Hans, hvis du er medlem burde du have et medlemskort - hvis ikke kan du hurtigt få et nyt. Send en mail til dcf@dcf.dk.

    Mvh Christina / Cyklistforbundet
  • Af Flemming Møller 28. februar 2013
    Nu er jeg godt nok lidt yngre end pigen på billedet, men jeg havde da både klodser på pedalerne og kørte på en af min far sammensvejset cykel (nede hos onkel Valde iÅlandsgade!) af dele fundet i en grøft på Røde Mellemvej. Jeg kan levende genjkalde mig situationen og tiden!
    Flot initiativ af Danmarks Tekniske Museum!