Cyklister i København. Foto: Marie Hald

I fremtiden skal Cyklistforbundet i højere grad appellere til børnefamilier i universitetsbyerne. Foto: Marie Hald

Hvad vil cyklister have af Cyklistforbundet?

Klare mærkesager, politiske resultater og billigere medlemskaber er noget af det, medlemmer og potentielle medlemmer efterspørger i to nye undersøgelser, som Cyklistforbundet har gennemført. Vi har spurgt til cyklisternes ønsker for at kunne arbejde mere målrettet med medlemsrekrutteringen.

Af Rikke Ravn Faber

Det står godt til med Cyklistforbundets troværdighed, men vi skal blive bedre til at vise, at vi skaber resultater. Det viser to spørgeskemaundersøgelser, som Cyklistforbundet gennemførte i foråret: en blandt medlemmer og en anden blandt cyklister, der ikke er medlemmer.

Med undersøgelserne ønskede vi at blive klogere på, hvordan vores medlemmer ser os, og hvordan potentielle medlemmer ser os udefra. Cirka 2.100 medlemmer og 450 ikke-medlemmer svarede på spørgsmål om, hvad vi gør godt, og hvor vi skal forbedre os.

En aldrende medlemsskare

Det står bl.a. klart, at vi skal blive bedre til at tiltrække yngre medlemmer. Kun hvert tiende medlem er under 46 år, viser undersøgelsen.

Det typiske medlem af Cyklistforbundet er en veluddannet mand, som har bil, men gerne cykler til sit job som funktionær – hvis han altså ikke er blandt de 40 pct. af medlemsskaren, som er gået på pension.

At unge og yngre er en mangelvare i medlemskartoteket ses bl.a. i medlemmernes læsevaner. De fleste medlemmer læser ihærdigt og med stor tilfredshed deres trykte medlemsmagasin. Men kun et fåtal følger os på de sociale medier eller læser med på Cyklistforbundet.dk.

Og det er ærgerligt, mener vi i Cyklistforbundet. For på nettet byder vi på langt mere viden og debat, end vi har plads til i vores medlemsmagasin. Derfor arbejder vi på at få flere medlemmer til at læse med og give deres mening til kende online.

Kender ikke mærkesager

Medlemmer og ikke-medlemmer er enige om de væsentligste årsager til at være medlem af Cyklistforbundet. Begge ønsker sig et forbund, der evner at påvirke politikere og medier og styrke den danske cykelkultur. Gode medlemsfordele figurerer først længere nede på ønskelisten.

Den veluddannede funktionær, der gerne tager cyklen til arbejde, går i øvrigt igen i undersøgelsen blandt ikke-medlemmerne – men så hører lighederne op. For i denne gruppe er den typiske respondent nemlig en yngre kvinde med hjemmeboende børn. Hun har ingen bil, og hun cykler en hel del mere end Cyklistforbundets medlemmer. Hele året rundt. 

Det er altså inkarnerede cyklister, der har svaret på Cyklistforbundets åbne undersøgelse. Typisk følger de os på Facebook, og det bekendtskab er vi meget glade for.

Men de potentielle medlemmer har trods tilknytningen temmelig svært ved at identificere Cyklistforbundets mærkesager – så noget tyder på, at vi skal blive klarere i spyttet, hvis vi vil styrke båndet til dem.

Moderne og effektiv

Fortsætter den nuværende udvikling, vil Cyklistforbundet om ti år udelukkende bestå af pensionister. Hvis vi fortsat vil være en aktiv og politisk organisation, skal vi også appellere til folk under 45 år.

Især i universitetsbyerne er der et kæmpe potentiale for at mobilisere studerende og småbørnsfamilier. Det er disse ressourcestærke mennesker, som for alvor kan flytte den politiske dagsorden, og af praktiske og ideologiske årsager har mange af dem faktisk en interesse i cyklismen.

Men undersøgelsen kommunikerer et klart krav, som Cyklistforbundet skal leve op til for at rekruttere nye medlemmer blandt denne skare:

De vil have en moderne organisation, der virkelig kan ændre den politiske dagsorden.

Og det giver yderligere anledning til, at vi styrker kampen for vores mærkesager og kommunikationen af, hvad vi kæmper for. Fx må det overvejes, om vi skal være mere oppositionssøgende for at tiltrække mediernes interesse, ligesom vi med fordel kan opruste vores politiske kommunikation via egne kanaler.

Lokal oprustning

Der er også grund til at se Cyklistforbundets organisation efter i sømmene. Ude i landet er vi repræsenteret af afdelinger, som er baseret på, at medlemmer arbejder frivilligt for at styrke cyklismen lokalt. Og også her savner vi yngre kræfter.

Mange steder er det snarere sociale cykelture end skarpskårne politiske aktiviteter, der dominerer, og de sociale aktiviteter tiltrækker desværre ikke nye medlemmer.

Til gengæld vinder vi medlemmer på at være synlige i den politiske debat – og det er lettere at slå igennem på kommunalpolitisk end på nationalt plan. Så hvis vi skal beholde vores lokalafdelinger i deres nuværende struktur, skal der stilles krav til deres politiske aktivitetsniveau

I de kommende 2-3 år har Cyklistforbundets hovedbestyrelse sat sig i spidsen for at skabe en moderne version af vores lokale afdelinger, så de fx i højere grad samarbejder med kommunens embedsfolk om gode cykelforhold og inviterer lokale cyklister med ind i en debat om forholdene.    

Sideløbende ser vi på, om vi har brug for nogle mere politisk engagerede frontfigurer, som kan inspirere potentielle medlemmer til at melde sig ind i Cyklistforbundet, fx i form af kendte ansigter i et såkaldt Advisory Board.

Medlem på en ny måde

Endelig giver undersøgelsen grund til at ruske op i det traditionelle medlemskab, hvor man betaler årskontingent og får fire medlemsmagasiner og en stribe medlemsfordele til gengæld.

Hele 72 pct. af vores potentielle medlemmer finder det vigtigt at vide, hvad medlemskontingentet går til, og mange finder det nuværende kontingent for dyrt.

For mange er sagen vigtigere end det personlige udbytte, og derfor ser vi nærmere på muligheden for at udvikle nye medlemskaber, hvor man fx kun modtager digitale nyhedsbreve eller simpelthen yder kontant støtte til konkrete sager.
 

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder