0
0

Vil du hjælpe os med Ungdommens Folkemøde?

Cyklistforbundet søger unge frivillige til at stable en tre dages cykelfest på benene i vores telt på Ungdommens Folkemøde i København. Du kan både være med til at udvikle skægge aktiviteter og til at bemande vores telt.

Af Cyklistforbundet
06. april 2018

- Vi kalder alle unge, der kender glæden og friheden ved at cykle, der har lyst til at gøre en forskel i cykelsagens tjeneste - og måske også er optaget af at bruge cyklen som løftestang til en mere bæredygtig verden, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

Som frivillig kan du være med til at udvikle skægge aktiviteter i teltet – fx quizzer, konkurrencer, debatter og samtaler. Alle aktiviteter skal på den ene eller anden måde tage udgangspunkt i unges liv og være samfundsmæssigt relevant.

Du kan også være med til at bemande Cyklistforbundets telt under selve festivalen, der foregår i Valbyparken den 6. - 8. september.

VIL DU HØRE MERE / VÆRE MED: 
Kontakt Anne Forsbøl på anf@cyklistforbundet.dk eller på tlf.: 4070 8359

Der er ikke noget krav om, at man skal være medlem af Cyklistforbundet for at blive frivillig.

- Det vigtigste er, at man har lyst til at lave noget med andre frivillige og give festivaldeltagerne nogle gode oplevelser i vores telt. Og at man lige som os tror på, at unge har en stemme, der er værd at lytte til, siger Klaus Bondam.

Ungdommens Folkemøde
Ungdommens Folkemøde samler den danske ungdom mellem 15 og 25 år til en festival i demokratiets tegn, hvor unge kan drømme, blande sig i debatten, lade sig inspirere og være med til at fortælle, hvad ungdommen kan og vil.

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder