Racercykel

Primært bygget til at køre langt og hurtigt på.

Beskrivelse

Racercyklen er bygget af lette komponenter og vejer derfor ofte et godt stykke under 10 kilo. Det stive stel sikrer maksimal kraftoverførsel og med de mange gear (oftest mellem 10 og 20 gear), er der mulighed for at køre i et optimalt gear under alle forhold. Cyklen har meget smalle dæk og egner sig derfor kun til asfaltveje. Til gengæld har cyklen minimal kontakt med vejen, og den lave frition betyder, at man kan køre rigtig stærkt! Det velkendte 'geddebukkestyr' lægger op til en foroverbøjet kørestilling, så vindmodstanden minimeres. Man kan dog skifte kørestilling efter behag - og det er vigtigt, når der skal tilbagelægges mange kilometer. Cyklen er 'barberet' for unødvendige dele og har derfor hverken skærme eller andre vægtslugere!     

Anvendelse

Cyklen er primært bygget til at køre langt og hurtigt på. Den er derfor ikke særlig komfortabel på de kortere bystrækninger. Det stive stel og de tynde dæk egner sig ikke til hård bykørsel og ujævne cykelstier. Til gengæld er den klart at fortrække, hvis du vil cykeltræne på landevejen.

Positive sider

  • Hurtig
  • Let
  • Mange kørestillinger gør den velegnet til lange distancer

Negative sider

  • Mangler hverdagsudstyr, fx skærme
  • Ikke solid til dårlige veje eller bykørsel
  • Ikke overvældende komfortabel