Foto: Mikkel Østergaard

0
347

Valby Bakke-testen

Alle cyklister fortjener at køre godt. Ingen tvivl om det. Men der er et problem: Cykler skal pumpes og smøres, og det er mange af os ret dårlige til at få gjort. Men hvad koster sjuskeriet på kørekomforten? CYKLISTER sendte to cykelsjusker op ad Valby Bakke for at finde svaret.

Af Lotte Malene Ruby
27. marts 2014

Næst efter L’Alpe d’Huez er Valby Bakke i København en af verdens mest frygtede stigninger. Ganske vist er L’Alpe d’Huez dobbelt så stejl og 37 gange så lang, men det skulle man ikke tro, når man ser, hvor mange hverdagscyklister, der prustende og svedende må stige af på halvvejen og trække cyklen op på toppen. Til gengæld er det ikke til at se, om lidelserne skyldes dårlig kondition… eller bare dårlig cykelvedligeholdelse. Spørgsmålet er: Hvor meget betyder det egentlig for cykeloplevelsen, om du har fået smurt den kæde og pumpet de dæk?
CYKLISTER satte sig for at undersøge sagen ved en klassisk før/efter-test op ad selv samme Valby Bakke. Konceptet er simplet: Første tur køres med rusten kæde og flade dæk, anden tur køres efter max. ti minutters helt basal vedligeholdelse, kørekomforten for hver tur vurderes på en skala fra én til fem stjerner.
Så langt, så godt. Og en formiddag i det tidligere forår mødes medlemsmagasinet for bakkens fod med to selverklærede cykelsjusker, Ida Schaumburg-Müller på 25 år og Aleksander Kruse på 26 år. To sunde og raske, unge testpersoner, som beredvilligt har stillet sig selv og deres to ramponerede havelåger til rådighed for eksperimentet.

En sørgelig forfatning

Aleksander, som er uddannet eventkoordinator, stiller med en ca. 5 år gammel herrecykel af mærket Taarnby.
”Tidligere har den kørt godt nok, men det kan man ikke sige længere. Jeg kan ellers godt finde ud af at vedligeholde en cykel, men det er altså ikke noget, jeg prioriterer,” forklarer han og peger på et knækket gearkabel.
Ida, som til hverdag læser teologi, stiller på sin side med en klassisk damecykel af mærket Raleigh, som hun har købt brug for tre-fire år siden.
”Jeg har heller aldrig gjort ret meget ud af at vedligeholde min cykel. Jeg er typen, som går til cykelsmeden, hvis der er noget galt,” siger hun og tilføjer, at hendes cykelkæde med garanti ikke har været smurt i den tid, hun har ejet cyklen.
Og for at gøre ondt værre: I hele det sidste år har de to cykler været stuvet af vejen, mens Ida og Aleksander har været en tur i Argentina. Og det har blandt andet haft en skidt indvirkning på dæktrykket.

Cykelkonsulentens vurdering

Nu kommer CYKLISTERs cykelkonsulent, Andreas Otto, ind i billedet. Til daglig er han butikschef i Cyklistbutikken 1905, men i dag er han taget med i marken for at vurdere testdeltagernes cykler – og for at forsøge at rette lidt op på redeligheden mellem testens to etaper. Først tager han Aleksanders Taarnby i øjesyn.
”Kæden er slap og rusten. Dækkene er flade, og gearkablet er rykket over,” siger han med et ansigtsudtryk, som balancerer hårfint mellem afsky og venlig høflighed.
En anelse mildere er dommen over Idas Raleigh, som vinder ved, at den fra starten er bygget i en noget bedre kvalitet. Men også her finder han både flade dæk, rust og løse dele. Kæden er indkapslet i en kædekasse, som forhindrer ham i at umiddelbart at vurdere kædens tilstand.
Væbnet med ungdommens mod griber de to testpersoner cyklerne og gør klar til den første tur, mens test-teamet går op og gør det mobile cykelværksted klar oppe på bakken.

Første tur op ad bakken

Ida er første dame i sadlen og følges med spænding fra testteamets udkigspost ved Frederiksberg Slot. Umiddelbart ser hun ud til at klare turen i fin stil - og det lykkes hende endda at overhale en medcyklist, som har valgt at trække sin cykel op ad bakken. Men på den sidste og stejleste del af stigningen må hun helt op at stå i pedalerne, og det er en noget stakåndet Ida, som giver sin vurdering af første tur:
”Det var hårdt, og kørekomforten var ikke god, ” siger hun og tildeler sin cykel sølle to stjerner på en kørekomfortskala fra en til fem.
Men nu er Aleksander på vej op ad bakken. Farten er en skildpadde værdig, cyklens slingrer let og føreren er tydeligt hæmmet af det knækkede gearkabel, som han konstant må stramme op med hånden for ikke at komme ned i 3. gear.
”Det var hårdt!” er de første ord, der kommer over hans læber, da han når toppen. Den tydeligt forpustede testdeltager giver køreoplevelsen den dårligst mulige karakter på komfortskalaen: én stjerne.
Ida og Aleksander ser derfor yderst tilfredse ud, mens cykelkonsulent Andreas kaster sig over pumper, skruer og smøreolie – og ca. 15 minutter senere er begge cykler klar til anden tur.

Anden tur op ad bakken

Anden tur op ad bakken udfolder sig som en sand cykelfest. De to testdeltagere, som også til daglig danner par, beslutter at tage turen sammen. Og det er et helt, helt andet syn, som møder testteamet, da de to unge mennesker stryger op ad bakken.
Ingen af dem fristes til at stå op i pedalerne, og selv om det er en storsmilende Ida, der kommer først i mål på sin nypumpede Raleigh, så virker Aleksander næsten endnu gladere. Han billierer på sin velsmurte Taarnby ved at afslutte opstigningen med en kæk stejlen.
”Det var helt klart en bedre oplevelse,” udtaler han og vurderer nu kørekomforten på sin cykel til fire ud af fem mulige stjerner. Det til trods for, at det mobile værksted ikke havde mulighed for at fikse gearkablet på den afsatte tid.
Ida vælger på din side at sprænge komfortskalaen:
”Jeg giver seks stjerner for den tur,” udbryder hun og klapper begejstret sin cykelsaddel.

Testens konklusion

Konklusionen er klar. Aleksander og Ida er rørende enige: Det ER umagen værd at vedligeholde sin cykel. Det ER besværet værd at pumpe dækkene og smøre kæden, for belønningen falder prompte i form af den reneste cykelglæde.
Dermed står CYKLISTER tilbage med ét eneste gyldent spørgsmål til de to testpersoner:
”Men hvorfor gør I det så ikke?”
Ida og Aleksander ser på hinanden et øjeblik, og så tager han ordet:
”Måske er det fordi, vi altid er på vej et eller andet sted hen. Vi har altid en plan, som gør, at det ikke liiige passer ind.”
Og Ida supplerer:
”Vi moderne mennesker er nok lidt for tidsfikserede. Og der kunne vi måske godt lære lidt af folk i Argentina. De er ikke så bange for at komme for sent, som vi er. Og ind imellem ville det helt sikkert være godt givet ud at stoppe op og få lidt luft i dækkene. Det er jo meget dejligere at cykle bagefter.”

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder