Uld versus lycra
1
338

Cykeltøj: Uld versus lycra

Lige siden 80erne har vi været vant til at cykeltøj var noget stramt noget i kunststof. Det er det også tit i dag, men noget er ved at ændre sig. Uld bliver mere og mere almindeligt i kollektionerne – så CYKLISTER har set nærmere på, hvorfor en uldtrøje faktisk kan være ganske fin. Også i sommervarmen.

Af Lotte Malene Ruby

Du sveder, når du cykler. Især i sommervarmen. Så det er forståeligt nok, hvis du ikke umiddelbart tænker, at det er en uldtrøje eller en uldbuks, du har brug for i juni måned. Siden 80erne har det meste cykeltøj – og sportstøj i det hele taget – da også været fremstillet af kunststoffer som fx lycra, men nu er der kommet en ny bølge af uldsportstøj i handlen. CYKLISTER har set på fordele og ulemper ved de to typer materialer.

Kunststof:
I gamle dage var sportstøj ofte af uld, men da forskellige kunststoffer for 50-60 år siden begyndte at strømme ud på markedet, blev de hurtigt det foretrukne materiale. Kunststofferne var lette, elastiske, slidstærke, nemme at vaske, tørrede hurtigt og var ganske billige at producere.

Til gengæld var isoleringsevnen ikke den bedste – især ikke, når stofferne blev våde. Materialerne var brandfarlige, og så kender vi jo alle lugten af svedig nylon. Den er mildt sagt ikke behagelig.

Men nu må vi ikke skære alle kunststoffer over én kam. Der er i de sidste mange år sket en kolossal produktudvikling, som har forfinet kunstmaterialernes egenskaber i mange retninger. De bedste kunststoffer er i dag både bedre isolerende og langt mere behagelige mod huden end forgængere som fx nylon.

Sportstøj i fx lycra har stilmæssigt ofte et lidt højteknologisk præg, som passer perfekt sammen med en dyr sportsracer og en aerodynamisk cykelhjelm. Stilen tiltaler masser af sportsfolk og motionister, men afskrækker også andre cyklisttyper, som ellers godt kunne have gavn af ordentligt cykeltøj – enten til fx længere hverdagspendling eller cykelferier.

Uld:
Siden ulden endegyldigt blev smidt af tronen som det foretrukne materiale til sportstøj sidst i 70erne, har ulden levet et stille liv og haft sine små nichers – fx inden for skiundertøj. Uld til sportsbrug blev anset for alt for varm, gammeldags, dyr, besværlig at vaske…og så kradser uld jo. Eller gør den?

Ligesom indenfor kunststofferne er der også sket produktudvikling på uldområdet, og i dag er især den tynde, bløde merinould på vej ind i varmen igen hos nogle sportstøjsproducenter. De slår på, at ulden er et naturligt materiale, som er nænsomt mod huden, miljøvenligt, langt mindre brandfarligt – og så er der det med lugten. Uld lugter ikke. I hvert fald lugter uld langt mindre.

Det skyldes, at uld fra naturens hånd virker anti-bakterielt. Microorganismer kan ikke ret godt lide at formere sig i uld. Derfor kan uldtøj også være en god idé for folk, der let får hudirritation og svamp i forbindelse med sportsudøvelse. Og så isolerer uld vældig godt – også selv om det vådt.

Stilmæssigt ligger uldsportstøjet ofte noget tættere på almindeligt hverdagstøj end det gennemsnitlige sportstøj i syntetiske materialer. Der er naturligvis overlap i begge retninger mellem uld og kunststof – lige som der naturligvis også findes blandingsprodukter. Men hvis sportstøj normalt ikke er din stil, så skal du måske se på, hvad der findes i uld?

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder

1 kommentarer

  • Hej Lotte,
    Og der findes endnu et bedre naturligt alternativ til ren uld, hvor der blandes bambus med merinould. Det betyder at man forstærker de fleste fordele som ren uld har, plus at fugten kommer hurtigere væk fra kroppen. Mht. til sommerbrug er vi mange som liver alt for varmt i uld. Til gengæld en bambus/bomuld blanding fungerer på samme højt niveau og hjælpe kroppen ligefrem med at komme af med varmen.
    Der findes faktisk en dansk importør på tasc Performance tøj og mærket vokser sig stærk allerede i USA. http://tascperformance.dk. Og især denne side: http://tasc.dk/da/content/21-hvorfor-bambus.
    Det kunne du godt se nærmere på.