Foto: Cyklistforbundet

0

GUIDE: FÅ DIN TWEEN TIL AT CYKLE MED HJELM

Brokker dit 10-12 årige barn sig over hjelmen? Så er det nu, at du skal sætte ind med to enkle forholdsregler.

Der er mange nye ting, man skal forholde sig til, når man er i 10-12-årsalderen. Hvordan sidder håret, er mit tøj smart, og har jeg lov til de samme ting, som de andre i klassen? Det er også i den alder, at mange børn smider hjelmen, efter de typisk har taget den på som en selvfølge, mens de var yngre.

Så hvad kan du som forældre gøre for at sikre, at dit barn fortsat kører med hjelm?

  1. Lav klare og faste regler med din tween om brug af cykelhjem
    Otte ud af ti børn vil gerne have, at ens forældre laver klare regler, der skal overholdes. Det gør det lettere at forklare sine jævnaldrende, hvorfor man kører med hjelm. Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, som du kan læse mere om her.
  2. Kør selv med hjelm, når du cykler
    Når du som forælder insisterer på, at dit børn skal cykle med hjelm, er det vigtigt, at du også selv bruger hjelmen. Børn i den alder kigger fortsat på deres forældre som rollemodeller, og de gennemskuer straks, hvis du ikke selv gør de ting, som du prædiker.

Alvorlige cykelstyrt
Der er ifølge Rådet for Sikker Trafik en rigtig god grund til, at du som forældre skal holde fast i kravet om cykelhjelmen hos din tween:

- Vi har desværre set adskillige eksempler på, at børn i helt almindelige cykelstyrt slår hovedet så kraftigt, at de får koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, og at deres liv tager en negativ drejning. I en del tilfælde kunne ulykken have haft mindre alvorlige konsekvenser, hvis de havde haft cykelhjelm på, siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

81% af de 10-12-årige cykler med hjelm. Men det tal falder markant, når børnene bliver et par år ældre. Kun 50% af børn over 12 år cykler med hjelm. Så gør en forskel for dit barn og hold fast.

SÆT HJELMEN RIGTIGT


LÆR DIT BARN AT CYKLE TIDLIGT

Cykelleg_forside

20 CYKELLEGE - Download