Om afdelingen

Cyklistforbundets Højfynsafdeling er mest kendt for vores økonomiske støtte til initiativer, som fremmer trafiksikkerheden på Højfyn. En del daginstitutioner, skoler mv. har fået støtte til sådanne initiativer.

Pengene har vi som følge af et stort overskud, som vi opnåede ved en stor cykelturistuge (AIT-rally), som vi organiserede i 1999. Der var 1.100 deltagere fra 16 europæiske lande.

Vi har også de fleste somre siden 1998 arrangeret ture (busture og/eller kør-selv) til cykelturistuger i Europa (Frankrig, Belgien, Polen, Portugal, Tyskland).

I 2012 arrangerer vi dog ikke noget, da vi selv har andre ferieplaner - se evt. mere på www.cykelturistuge.dk.

Vi vil meget gerne have nye kræfter - og friske øjne – med i bestyrelsen. Vi har nemlig mange gode ideer, og også penge i kassen. Men det kniber med kræfter og tid til at føre dem ud i livet. Har du lyst til at hjælpe til, så kontakt os, tak!

Kontakt bestyrelsen