Tårnby
Fredag d. 14. september var formanden for Teknik- og Miljøudvalget Lars Brandstrup Nielsen på cykeltur med en delegation fra Cyklistforbundet under ledelse af formand Bent Jørgensen. Turen gik forbi lokaliteter, hvor Cyklistforbundet ønskede at sætte fokus på en række problemstillinger.
Generelt set fjernes blå cykelfelter efter ordre fra politiet, hvis de ikke er anlagt i kryds. Dette gælder på Amager Strandvej, og når der skal trafiksaneres bliver blå cykelfelter ikke medtænkt.
Det samme gælder Kystvejen ved Netto/SAS.vagten.
Interessant er det, at når krydset ved den dobbeltrettede cykelsti fra Lufthavnsboulevarden til Amager Landevej skal renoveres bliver det forbedret for cyklisterne med en faseændring i lyssignalet, så man lovligt kan krydse Amager Landevej uden at skulle stå af cyklen og trække over i fodgængerfeltet.
I forhold til krydset Kristtorn Allé/Randkløve Allé så er Teknisk Forvaltning opmærksom på problemet med bilister, som overser det første lyssignal. Teknisk Forvaltning vil som forsøg prøve at slukke den ene højresvingspil, så det kun er den sydligste pil, som vil være tændt. Derudover skal der opsættes yderligere skiltning.
Vi konstaterede tilfældigvis på turen, at der var smadret et buet spejl i tunnelen under motorvejen ved Netto v. lufthavnen. Dette blev efter kort tid skiftet ud med et nyt, så det fungerer med kommunikationen.
På udvalgets vegne
Bjarne Thorsen
Se den orange teaser nedenfor.