Afdelingens vedtægter

Afdelingens vedtægter er senest revideret i 2018.

Vedtægter for Bornholms Cyklist Forbund



§ 1

Bornholms Cyklist Forbund er en lokalafdeling under Cyklistforbundet (binavn Dansk Cyklist Forbund) og er hjemmehørende på Bornholm.



§ 2

Afdelingens formål er, i overensstemmelse med Cyklistforbundets vedtægter, at virke for bedre vilkår for cyklister på Bornholm.



§ 3

Medlemmer i lokalafdelingen er de på Bornholm bosatte medlemmer af Cyklistforbundet.

Lokalafdelingen opkræver ikke selvstændigt kontingent, men søger sine udgifter dækket af Cyklistforbundet.



§ 4

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden udgangen af marts måned og bekendtgøres på forbundets hjemmeside. Medlemmerne indkaldes med offentliggørelse af dagsorden i dagspressen senest 14 dage før generalforsamlingen.Forslag fra medlemmerne skal være indgivet skriftligt til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Generalforsamlingen er afdelingens øverste myndighed. Beslutninger afgøres ved almindelig stemmeflerhed, skriftligt hvis det ønskes. Kun medlemmer med gyldigt medlemsbevis har stemmeret. Referat af generalforsamlingen sendes til Cyklistforbundet.



Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Formandens beretning.

4. Fremlæggelse af revideret regnskab.

5. Indkomne forslag.

6. Valg til bestyrelsen:

a) Formand (vælges i lige år)

Kasserer (vælges i ulige år)

b) et medlem (vælges i lige år)

to medlemmer (vælges i ulige år)

c) to suppleanter - 1. og 2. suppleant (vælges hvert år).

7. Valg af revisorer:

a) en revisor.

b) en revisorsuppleant.

8. Valg af delegerede til landsmødet. (Generalforsamlingen vælger det antal landsmødedelegerede, som afdelingen har ret til at sende. Der kan vælges suppleant).

9. Eventuelt.




Ekstraordinær generalforsamling afholdes på bestyrelsens foranledning eller på skriftlig begæring af mindst 10 % af afdelingens medlemmer. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes og bekendtgøres ved brev til medlemmerne med 14 dages varsel. Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter: 1. 2. 5. og 9.



§ 5

Den daglige ledelse, der er ulønnet, forestås af en bestyrelse på 3-5 medlemmer, der vælges hertil for 2 år ad gangen på generalforsamlingen. Formanden og et menigt medlem er på valg på lige årstal, kassereren og 2 menige medlemmer er på valg på ulige årstal.

Såfremt der ikke opstilles kandidater nok til at besætte alle menige bestyrelsesposter, vil en bestyrelsessuppleant kun indtræde som bestyrelsesmedlem, såfremt et af de valgte bestyrelsesmedlemmer fratræder.

Bestyrelsen skal mindst bestå af formanden, kassereren og et menigt medlem.

Såfremt formand eller kasserer udtræder af bestyrelsen, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på besættelse af posterne.

Såfremt et generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem udtræder i utide, indtræder 1. suppleanten i dennes sted. Udtræder endnu et bestyrelsesmedlem i utide, indtræder 2. suppleanten i dennes sted.

Arbejdsgrupper oprettes på forslag af generalforsamling, bestyrelse eller enkelte medlemmer.

En arbejdsgruppe er oprettet, når mindst 3 medlemmer deltager aktivt i den.

Bestyrelsen repræsenterer afdelingen udadtil samt overfor Cyklistforbundets øvrige instanser. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling.



§ 6

Bornholms Cyklist Forbund varetager lokale spørgsmål i overensstemmelse med Cyklistforbundets politik.

Det lokale arbejde udføres i arbejdsgrupper, de enkelte arbejdsgruppers udtalelser og henvendelser går gennem bestyrelsen.



§ 7

Ændringer i vedtægter eller opløsning af lokalafdelingen kræver 2/3 af de fremmødtes stemmer ved en generalforsamling, hvor forslag om ændring af vedtægter eller afdelingens ophør er på den udsendte dagsorden.

Ved opløsning af lokalafdelingen tilfalder eventuelle ejendele Cyklistforbundet.



Vedtaget på generalforsamlingen den 14. marts 2018.