Skanderborg

Ved en stiftende generalforsamling d. 21. oktober 2014 fik Skanderborg en lokal afdeling af Cyklistforbundet. Afdelingen vil arbejde for at det er trygt sikkert at cykle i hele Skanderborg Kommune, og at cyklen det foretrukne transportmiddel for endnu flere.

Afdelingen siger

  • Af Lokalafdelingen, 16. oktober 2017

    Cyklistvalgmøde

    Lokalafdelingen afholde den 24. oktober kl. 19:30 cyklistvalgmøde på Fælleden, Fælled 1, Skanderborg.

    Kom og deltag i debatten om cykelforhold i Skanderborg Kommune.

    Mød politikere der opstiller til byrådsvalget den 21. november 2017

  • Af Lokalafdelingen, 20. september 2017

    Foredrag i Kulturhuset Skanderborg den 12. oktober kl. 19:30

    I selskab med nogle af den jyske vestkysts kendte forfattere, blandt andre Jens Rosendal, Hans Adolph Brorson, Kaj Munk, K. L. Aastrup og Thøger Larsen, begiver vi os på en cykeltur langs den jyske vestkyst.

    Med udgangspunkt i Nationalpark Vadehavet, cykler vi ad den nationale cykelrute, der går fra Rudbøl til Skagen. I ord, billeder og sang ser vi naturens og kulturens mangfoldighed og oplever det unikke kystlandskab med marsk, klitter, klitplantager og byer, der bærer præg af havets og sandstormenes ødelæggende kræfter.

    Mette Nørup er 65 år og organist ved Jerne Kirke i Esbjerg. Poul Nørup er 67 år og gået på pension efter mange år som lærer på Blåbjerggårdskolen i Esbjerg. Mette og Poul Nørup har gennem en årrække holdt foredrag om blandt andet deres oplevelser på cyklen.

    Foredraget er gratis og alle er velkommen.

    Se mere på Skanderborg Kulturhus

  • Af Afdelings redaktøren, 25. april 2017

    Så siger kalenderen det er forår, selvom vejret i skrivende stund ikke lige just er særlig forårsstemt. Alligevel er de lyseaftener her og vi skal igen på cyklen og ud på vores hyggelige ture i den smukke natur omkring Skanderborg. Turene foregår i et stille tempo, så alle, der kan li’ at cykle, kan være med, uanset om man er barn, senior eller midt i mellem. Aftenturene er på ca. 25 km og heldagsturene er på ca. 50 km. Det er heller ikke nødvendig med den store udstyrspakke til cyklen, men vi synes dog, det er fornuftig at bruge cykelhjelm og forventer at alle lever op til dette.

    I foråret bliver der 5 aftenture og en heldags søndagstur. Efter sommerferien er der 2 aftenture og 2 heldags ture. Bemærk før sommerferien kører vi aftenturene om onsdagen og efter sommerferien om tirsdagen. 

    De fleste af aftenturene starter fra Mindet. Dog har vi i år lavet en tur, hvor vi starter fra Ry Station. Heldagsturene starter fra Mindet kl. 9.00.

    På turene vil der være indlagt pauser, hvor der vil være mulighed for at nyde de forfriskninger, man selv har medbragt.  

    Se mere om de enkelte ture under Aktiviteter eller under Cykelture 2017.

    Kom og vær med og få en dejlig oplevelse sammen.

  • Af Lokal afdelingen, 03. februar 2017
    GENERALFORSAMLING MED INDLÆG FRA TOPAS TRAVEL 

    Cyklistforbundet Skanderborg afdeling afholder generalforsamling i Kulturhuset Skanderborg tirsdag den 28. februar kl. 19:30 i mødelokalet 1. sal

    Alle er velkomne 
    Afdelingen er vært ved en kop kaffe/the samt småkage. 
     
    Generalforsamlingen starter med et spændende indlæg fra Topas Travel om deres cykelrejser i Europa. Kom og hør Mie Riis berette om og vise billeder fra nogle af deres ture. Der vil desuden være tid til at stille spørgsmål til Mie om Topas’s rejser.
  • Af Lokalafdelingen, 19. maj 2016

    Skanderborg Byråd har den 30. marts 2016, godkendt udkast til Trafikpolitik, samt besluttet at sende forslaget i offentlig høring.

    Trafikpolitikken består af en vision samt 5 strategispor:

    Fremkommelighed

    Cyklister og bløde trafikanter

    Mobilitet

    Trafiksikkerhed

    Borgerinddragelse

    Udkastet kan ses på https://www.skanderborg.dk/Borger/Vej-og-Trafik/Trafik/Planer-og-politikker/Trafikpolitik.aspx

    Lokalafdelingen behandler forslaget på et bestyrelsesmøde den 8. juni 2016.

    Kommentarer og indsigelse kan sendes til formanden på hansbm58@gmail.com senest den 7. juni eller til kommunen på vejogtrafik@skanderborg.dk

     

  • Af Afdelings redaktøren, 22. april 2016

    Så foråret og de lyse aftener ved at være der og vi skal igen på cyklen og ud på vores hyggelige ture i den smukke natur omkring Skanderborg. Turene foregår i et stille tempo, så alle, der kan li’ at cykle, kan være med, uanset om man er barn, senior eller midt i mellem. Aftenturene er på ca. 25 km og heldagsturene er på ca. 50 km. Det er heller ikke nødvendig med den store udstyrspakke til cyklen, men vi synes dog, det er fornuftig at bruge cykelhjelm og forventer at alle lever op til dette.

    I foråret bliver der 4 aftenture og en heldags søndagstur. Efter sommerferien er der 2 aftenture og 2 heldags ture.

    De fleste af aftenturene starter fra Mindet mandag kl. 19.00. Dog har vi i år lavet en tur, hvor vi starter fra Ry og en tur, hvor vi starter med et besøg hos Fri Cykler i Skanderborg. Fri Cykler vil så præsenterer deres nye cykler for os og vise os hvordan vi lave småreparationer og vedligeholder cyklerne. Heldagsturene starter fra Mindet kl. 9.00.

    På turene vil der være indlagt pauser, hvor der vil være mulighed for at nyde de forfriskninger, man selv har medbragt.  

    Se mere om de enkelte ture under Aktiviteter

  • Af Bestyrelsen, 13. november 2014

    Afdelingen blev etableret i forbindelse med et offentligt debatmøde om cyklisme i Skanderborg i Kulturhuset. Her fortalte formand for Plan- og Miljøudvalget, Claus Leick, og direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam  om deres visioner og debatterede med de fremmødte deltagere om, hvordan Skanderborg kan blive en endnu bedre kommune at cykle i.

    Udvalgsformanden fortalte, at kommunen ser frem til at få en stærk sparringspartner på cykelområdet i den nye lokalafdeling, og han inviterede afdelingen til at give sparring på en række konkrete lokale projekter.

    Den nyvalgte bestyrelse består af Hans B. Mortensen (formand), Hans Jørgen Bitsch, Nils Hein, Svend Erik Larsen, Morten Nielsen og Kaj Sørensen. Bestyrelsen holder sit første møde d. 17. november. Herefter vil du kunne finde mere info om afdelingen samt slides og referat fra debatmøde og generalforsamling på denne side. Indtil da er du velkommen til at kontakte formanden, hvis du har spørgsmål eller ideer.