Stort cykelpolitisk debatmøde i Aalborg

”CykelKommune & Lokal TransportPolitik – Hvilke veje skal vi vælge?”

Som optakt til efterårets kommunalvalg, inviterer CYKLISTFORBUNDET Aalborg-afdeling alle borgere med interesse for cyklisters forhold og cyklens rolle i de transportpolitiske strategier i Aalborg Kommune til en rigtig god mulighed for at høre førende lokalpolitikeres visioner og bud på, hvad vi som kommune skal satse på og prioritere de kommende år på cykel-området.

Aalborg Kommune og Aalborg Byråd har vedtaget, at vi som kommune skal være blandt landets førende cykelkommuner. CykelHandlingsPlan 2013-17 skal snart revideres. De statslige cykel-puljer er blevet reduceret kraftigt. Cyklismen er trængt, der sælges mange flere biler og der køres meget mere bil. Byen vokser, biltrængslen stiger, alt for mange børn køres i skole og borgerne rører sig alt for lidt. Hvor står cyklerne og cyklismen i dette billede?

Hvad mener partierne og politikerne omkring Aalborg som cykelkommune og hvor meget skal vi gøre ud af det? Skal det gøres endnu bedre at være cyklist i Aalborg? Skal vi have flere cykelbroer og sammenhængende cykelstier? Skal vi kunne tage cyklen med i de nye super-busser? Skal kommunale medarbejdere, der cykler, belønnes? Mange spørgsmål trænger sig på.

Panelet består af:

Daniel Nyboe Andersen (Rad.V.), 1. Viceborgmester

Anne-Dorrit Harris (Alternativet), Byrådskandidat

Hans Henrik Henriksen (Soc.Dem), Rådmand for By- og Landskabsforvaltningen

Thomas Krarup (Kons.), Rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen

Jess Kristensen (DF), Byrådskandidat

Lasse P.N. Olsen (Enhl.), Rådmand for Energi- og Miljøforvaltningen

Jens Toft-Nielsen (SF), Byrådsmedlem

Anne Honoré Østergaard (V), Byrådsmedlem


Ordstyrer: 

Kim Rathcke Jensen, journalist, bl.a. 8 år i Kina som korrespondent for Politiken og Berlingske Tidende samt Kina-ekspert for DR TV og TV2.

Politikerne vil debattere med hinanden og med tilhørerne – Kom og lyt eller vær med til at præge debatten med input og spørgsmål. Alle er velkomne.


CYKLISTFORBUNDET Aalborg-Afd. byder i øvrigt tilhørerne på gratis kaffe og lækre luksus-stykker fra Aalborgchokoladen.

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder