På cykel til vin-eventyret i Guldbæk

(Tilmelding senest 18/5 2017 - Gratis for medlemmer af Cyklistforbundet - 90,00 kr. for andre - Medbring kontanter)
Cyklistforbundet Aalborg-afdeling byder lørdag d. 20. maj 2017 alle oplevelses-nysgerrige turcyklister på en helt særlig udflugt til Guldbæk Vingård syd for Aalborg.

Med start kl. 09:00 fra Skipperen ved hjørnet af Hobrovej og Vestre Allé i Aalborg inviteres der på en unik cykel-rejse gennem en variation af scenerier op og ned i topografien syd på ud af byen til og gennem vidderne uden for storstaden frem til det bakkede terræn omkring Guldbæk. Udflugtens længde er cirka 45 km tur-retur og hjemkomst til Aalborg forventes at blive omkring kl. 17:30.

Undervejs til og fra Guldbæk Vingård, der betegner sig selv som en af verdens nordligste vingårde, vil opdagelsescyklisterne under ledelse af turguide Mike White rulle frem ad kringlede bagveje, små stier og skovveje med diverse indlagte fortælle- og dvælestop. Fremme ved vingården i bakkerne ovenfor Guldbæk vil ejer og vinbonde Jan Thrysøe give en rundvisning og smagsprøver.

Rundvisning og vinsmagning vil være gratis for medlemmer af Cyklistforbundet, mens ikke-medlemmer må slippe 90,00 kr. for at deltage i løjerne på vingården.

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest torsdag d. 18. maj 2017 via flg. link: cykeltureaalborg@gmail.com (Angiv navn på den eller de, som tilmeldes. Skriv "Guldbæk" som emne).

Robust fodtøj til turen vil være en god idé mens vand og madpakke også vil være klogt at medbringe. Denne oplevelsesudflugt skulle være overkommelig for de fleste almindelige cyklister bare cyklen er i god form. Super-smart cykeltøj er ikke nødvendigt, men det hjælper at have et nysgerrigt oplevelses-sind og tålmodighed til et behersket tempo og et antal små stop ud over madpakkerast og vingård.

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder