Trafikpolitik

Cyklistforbundet i Kolding har siden sin oprettelse arbejdet på at forbedre cykelstinettet i Kolding. I 1994 udarbejdede vi et forslag til en samlet cykelstiplan for Kolding Kommune, som vi gennem årene har agiteret for. I Kolding Kommunes trafikplan fra 2005 indgik endelig en bearbejdet udgave af stiplanen. Desværre har det endnu ikke udmøntet sig i et skiltet cykelstinet.

Lars Thorup og Kjeld Reese fra stiudvalget deltager ca. to gange om året i et møde med medarbejdere fra By- og Udviklingsforvaltningen, hvor forvaltningen orienterer om kommunale tilag på cykelområdet, og DCF dels har mulighed for at kommentere på disse tiltag og dels kan komme med andre input.

Enkelte gange er stiudvalget sammen med andre organisationer blevet inddraget i arbejdet med større projekter. I 2008 var de med til at udarbejde en ny indretning af Banegårdspladsen.

 

Cykelplan 2012

Kolding Kommune har i 2012 som en del af en samlet trafikplan for kommunen udarbejdet et forslag til Cykelplan for Kolding Kommune. Cykelplanen indeholder dels en cykelruteplan og dels forslag til en række initiativer, der skal få flere til at cykle

Cykelplan 2012-2015

Trafikplan 2005

I 2005 udarbejde den gamle Kolding Kommune en trafikplan for 2005-2013. Den kan ses her på Kolding Kommunes hjemmeside.

Den del, der omhandler cyklister kan ses her.

I trafikplanen er der et forslag til et fremtidigt stirutenet i Kolding. Forlaget er udarbejdet på baggrund af Kolding Afdelings stiplan fra 1994 og Kolding Afdeling var inddraget i planlægningen. Forslaget kan se her

 Lokalafdelingens forslag til stiplan for Kolding kommune 1994

Større stiplan (102kB).

Baggrund
Da Strandvejsbroen i efteråret 1992 blev revet ned af hensyn til elektrificeringen fremlagde Dansk Cyklist Forbund Lokalafdeling Kolding (DCF) over for Teknisk Forvaltning et forslag om en cykelrute fra Strandhuse til centrum langs banen. Siden har cyklistforbundet fremlagt flere forslag til ruter i Kolding, der skulle gøre cykling i byen mere tryg og fremkommelig. En del af disse forslag har også været præsenteret i Kommentarer til Forslag til Kommuneplan 1992-2003 fra Dansk Cyklist Forbund Lokalafdeling Kolding.
Teknisk Forvaltning har i forlængelse heraf bedt Dansk Cyklist Forbund Lokalafdeling Kolding om at udarbejde et forslag til et sammenhængende stinet, hvor cyklistforbundets hidtidige forslag kunne indplaceres i en helhed. Efter godt et års arbejde er vi nu så langt fremme, at vi kan fremlægge et skitse til et næsten sammenhængende trafikcykelnet, der så vidt muligt tilgodeser kravene om:

  • sikkerhed
  • fremkommelighed
  • sundhed
  • god luftkvalitet
  • mindst mulig stresspåvirkning
  • mulighed for rekreative oplevelser under transporten

Brugerne
De foreslåede ruter er især valgt for at tilgodese de cyklister, der anvender cyklen som transportmiddel. Selvom vi altså ikke har tænkt meget på fritidscyklisten, er der dog flere af stierne, som også vil kunne bruges rekreativt. Børn er en vigtig gruppe af trafikcyklister. De har behov for sikre ruter til skolen og de større børn cykler gerne langt for at besøge kammeraterne eller for at deltage i sport eller andre fritidsinteresser. Børn skal kunne cykle trygt og ikke altid være afhængige af, at andre transporterer dem.

Cykelstier i almindelighed
Det er vigtig at pointere, at en cykelsti langs en stærkt trafikeret hovedfærdselsåre ikke kan betragtes som en cykelrute. Cyklister trækker vejret dybere og færdes ofte i længere tid i bytrafikken end andre trafikanter og har derfor et større behov for god luftkvalitet. Dette behov er særlig udtalt for trafikcyklisterne, der jo netop færdes i trafikken på samme tidspunkt som alle andre trafikanter, og altså på tidspunkter hvor luftforureningen og stressfaktoren er høj. Af hensyn til sikkerheden på de helt korte cykelture i lokalområdet bør alle større veje i byen naturligvis have cykelstier i begge sider af vejen.

Forslagets struktur
Forslaget er opdelt i primære og sekundære trafikcykelruter. De primære trafikcykelruter er valgt efter ønsket om længere sammenhængende stræk, der forbinder yderområderne med centrum og således, at der gennem en stjerneformet struktur opnås forbindelse nord-syd, nordøst-vest og øst-vest. Desuden har vi som en del af de primære ruter tilstræbt en indre ringvej for cyklister.

De sekundære trafikcykelruter er ruter, der forbinder de primære ruter og som er forbindelser mellem nærtliggende lokalområder. Vi har forsøgt at lægge ruterne tæt forbi alle byens skoler. Arbejdet omkring dette tema er beskrevet i næste hovedafsnit.

Vi har tilstræbt, at hovedparten af stierne kan anlægges som forbedringer af eksisterende rekreative stier, men enkelte kræver nyanlæg. I byområdet kan ruterne virkeliggøres ved at nedklassificere villaveje til stilleveje. Her kan det blive nødvendigt at indføre trafikdæmpende foranstaltninger og med skiltning markere, at der tages særligt hensyn til cyklister. Endelig har vi været nødt til at udpege enkelte større veje (f.eks. Agtrupvej) som trafikcykelruter. Vi forudsætter en cykelsti langs vejen og dog er en rute på Agtrupvej ikke uproblematisk. Der er mange sideveje, hvor bilerne kører ud og holder på cykelstien inden de kører videre. Vi må håbe, at der etableres fornuftige løsninger på dette problem.

En løsning kunne bestå i at cykelstien ligger i fortovsniveau, mens den store vej og sidevejen ligger tydeligt under, med en ret stejl opkørsel. Dette vil også skærpe højresvingende bilisters opmærksomhed for cyklister.

Kvalitetskrav
Grusbelægning og stenmel ødelægger gearsystemer og lejer i vådt føre. Grusbelægninger giver hyppige punkteringer og er usikre at køre på med cykler med smalle fælge. Hovedparten af de grusbelagte stier er ødelagt p.g.a. erosion og heste. De ruteforslag, der beskrives i den følgende tekst, forudsætter derfor alle en fast og meget jævn belægning på stierne. For at sikre størst mulig gavn af en sti må den forsynes med lys. Man kan i den sammenhæng være bekymret for det ekstra energiforbrug, men med moderne teknologi må det kunne lade sig gøre at styre stiers belysning af infrarøde detektorer eller lign., således at stien kun er oplyst, når der er nogen der færdes på stien i nærheden at detektoren.

Endvidere skal der sneryddes på trafikcykelruterne på linie med rydningen af bilvejene. Umiddelbart kan forslaget virke som en forøgelse af de kommunale udgifter; men med en aflastning af det etablerede trafiksystem og en forbedring i folkesundheden, vil det være en god og fornuftig investering.

Et fjerde krav til ruternes kvalitet er fremkommeligheden. En ellers god sti med mange barrierer vil ikke blive brugt af mange. Derfor må der ikke være bomme eller andre forhindringer. På steder hvor cyklister og bilister skal krydse hinanden skal det ske ligeværdigt. Lysreguleringer med følere for både bilister og cyklister kan evt. være nødvendig.

Problemer og mangler i forslaget
Hovedproblemet i forslaget er at det kun næsten hænger sammen. Vi kan ikke give umiddelbare anvisninger på en sikker forbindelse i retningen syd-nordøst. Forbindelsen fra Kongebrogade helt frem til banen og videre langs denne under tunnelen ved Pakhustorvet mangler forbindelse til den foreslåede sti på nordsiden af banen. Ruten på Slotssøvejen mangler forbindelse til de sydlige ruter. Banegårdspladsen er det helt store problem for cyklisterne i myldretiden. Det er ikke hensigtsmæssigt at lægge en amtscykelrute gennem et så trafikeret område; men kan det ikke være anderledes skal ruten forsynes med en gennemført cykelsti. Desuden skal parkeringsforholdene i området ændres, så parkerende og startende biler og cyklister ikke blandes, som de gør i øjeblikket. Endelig er det ikke muligt at anvise cykelruter gennem den indre by. Det skyldes en kombination af, at trafikplanlægningen er baseret på løsninger af bilismens problemer, gågaderne, og at de fredeliggjorte veje i bykernen er brolagte.

Stiplanforslagets hovedprioriteringer
Dansk Cyklist Forbund Lokalafdeling Kolding lægger naturligvis vægt på tryg trafik for byens cyklister. Et andet aspekt er ønsket om at flytte mest mulig trafik på de korte stræk over på cyklen. Ud over at skabe en sikrere trafik og en mindre miljøbelastning gavner det også folkesundheden. Intentionerne i trafikplan 2005 støtter os i dette ønske. Heri kan man under Stabilisering læse om den såkaldte TP2005-pakke, der satser på en Overflytning af 1/3 af de korte bilture til cykeltrafik og gang.

Vi må dog erkende, at pakker eller hensigtserklæringer alene ikke får folket op på jernhesten. Hvis cyklismen kan manifestere sig med åbenlyse fordele som god fremkommelighed, tryghed, sundhed og rekreative elementer vil den være et attraktivt alternativ til biltransport. Disse krav vil Fjordruten og Troldhedestien kunne opfylde.

Fjordruten:
Ruten langs fjorden blev foreslået, fordi Strandvejsbroen blev fjernet. En mulighed er en løsning, med en let cykel-og gangbro som erstatning for den gamle Strandvejsbro. Nar cyklistforbundet ikke peger på denne løsning skyldes det problemer for cyklister på Svineryggen og krydset Ndr. Ringvej/Fynsvej. Disse to steder er så trafikbelastede og indviklede, at de er særdeles farlige for cyklister og virker som barrierer. Desuden er luftkvaliteten dårlig og stressmomenterne store i myldretiden.

Fordelene ved stien langs fjorden er flg.:
Det er en sikker og rekreativ sti uden forhindringer, der fører helt ind til Banegården/Rutebilstationen, der er hyppige mal for mange cyklister. Der er ingen stigninger og stien vil gå så langt fra vejene at luftforureningen fra trafikken er ubetydelig. Anlægget af stien vil kræve en tunnelløsning i nærheden af den gamle Strandvejsbro. Dette er beskrevet i et brev til teknisk forvaltning af 20.04.92 og i øvrigt omtalt i Jydske Kolding 04.10.92.

Vi mener, at en sådan sti vil kunne gøres så tiltrækkende, at den vil flytte en del bilister over på cyklen, i overensstemmelse med trafikplan 2005.

Forslaget kan også løse de problemer, der vil opstå for cyklisterne i forbindelse med omlægningen af krydset ved Hvidsminde/Bjertvej/Lyshøj Alle. Teknisk Forvaltning og cyklistforbundet har i samarbejde udpeget en rute fra Gl. Strandvej til Nr. Bjert langs østsiden af banen. Denne sti kan forlænges til Sletteskovvej og derfra kan ruten lægges videre ad Birkemosevej til Eltang. Herved vil man have en sammenhængende rute fra Eltang helt ind til Kolding Banegård, der tilfredsstiller alle de mål, der er opstillet i starten af denne redegørelse. Ruten vil også være en sikker skolevej for de børn fra Friggasvejkvarteret, der hører til på Eltang skole.

Et yderligere plus ved denne stiføring er, at den farlige del cykelrute 6 på Birkemosevej kan undgås. Birkemosevej er meget smal og overskuelig på netop den del af ruten, der kan erstattes af den foreslåede forbindelse.

Endelig er det et stort fortrin ved denne rute, at der næsten ikke er stigninger på den, hvor turen fra Kolding centrum og ud af byen ikke er tiltrækkende for mange cyklister p.g.a. de voldsomme stigninger på stærkt trafikerede veje.

Troldhedestien:
Troldhedestien er en meget benyttet sti fra Bramdrupdam til Kolding. Den har de samme fordele som den foreslåede rute fra Eltang til Banegården. Vi foreslår derfor, at den inddrages som cykelrute fra Bramdrupdam til Kolding hvor den forbindes til Fjordruten. Ved Skovløberhuset, hvor der allerede er en skovsti med behersket stigning, skal den forsynes med en forbindelse Bramdrup øst og videre mod Lilballe.

Vejlevej er et meget ringe alternativ til denne cykelrute, på trods af at den har cykelstier i begge sider. Den er utryg og ubehagelig vej at færdes langs. Luftkvaliteten meget ringe og støj og stress er voldsomt. Dette skyldes dels den voldsomme og tunge trafik og dels vejens stigning, der presser bilernes ydeevne med stigende luftforurening og støj til følge. De mange sideveje udgør en sikkerhedsmæssig risiko, også selvom der mange steder er lysreguleringer. Center Nord har yderligere forstærket disse problemer.

De øvrige primære ruter i forslaget.

Åstien:
I øjeblikket har Åstien især rekreativ værdi, men vil som del af det primære rutenet give en fin forbindelse for cyklister fra Seest og Alpedalen.

Vonsildruten:
Den anviste rute går dels gennem rekreative områder og dels leder den tæt forbi KIF-hallen. Jernet - Fabriksvej - Dieselvej er brede veje. En nærmere analyse af forholdene her vil vise, om der er behov for cykelstier på dette stræk, eller om det er tilstrækkeligt med opmalede cykelspor.

De øvrige primære ruter kræver ikke mange kommentarer i øjeblikket. Nogle steder er de allerede forsynet med cykelstier eller også er der p.t. planlagt stier på ruten. Andre ruteforslag kræver blot en bedre belægning og en skiltning.

De sekundære trafikcykelruter.
De sekundære ruter gennem byområder kan først opbygges, når det primære cykelrutenet fungerer. Prioriteringen af de enkelte ruter er vanskelig, men må ses i sammenhæng med de renoveringer, der i øvrigt vil ske i kommunalt regi.

Forsat arbejde med stiplanen.
Lokale aktive fra cyklistforbundet har prøvekørt de dele af det foreslåede rutenet, der i øjeblikket er farbart. Det er tanken, at vi fremover nøjere skal studere de enkelte elementer af planen. Herunder vil vi vurdere hvilke problemer, der vil være ved anlæg af stierne og prøve at opstille 1øsninger.

Cykelrutekort.
I takt med opbygningen af rutenettet skal der udarbejdes cykelrutekort som små foldere. På disse kort skal ruterne gennem byen forsynes med nummer i overensstemmelse med skiltningen på ruterne. Endvidere skal ruterne forsynes med farvekoder, der viser en klassificering af fremkommeligheds- og sikkerhedsniveau.

Skoleveje
Fra starten har vi tilstræbt at tilgodese skoleelevernes behov for en sikker skolevej med et overordnet cykelrutenet fra yderområderne til bymidten. Derfor er alle skoler og uddannelsesinstitutioner indtegnet på kortet (bilag 1) markeret som cirkulære felter. I midten af september 1993 sendte vi derfor vores forslag til skolebestyrelserne ved samtlige skoler og uddannelsesinstiutioner i Kolding og omegn med en opfordring om, at inddrage elever og lærere i en stillingtagen til vores forslag.

Bestyrelserne blev opfordret til at svare på spørgsmålene:

  • Vil en anden ruteføring end den indtegnede dække behovet bedre ?
  • Er skolens dækningsområde tilgodeset ?
  • Hvilke vejkryds er særligt farlige ?
  • Er det den korteste vej vi har fundet frem til ?

Altså:
Hvilke fejl og mangler er der i vores forslag ?
Hvad kan gøres bedre ?

På trods af en påmindelse til de skoler som ikke havde svaret inden midten af januar 1994, er der enkelte skolebestyrelser, der endnu ikke har svaret. For ikke at forsinke forslaget yderligere med endnu en høringsrunde nøjes vi derfor med de svar, som er sammenfattet i vedlagte bilag 2.

I vores plan har vi så vidt det overhovedet er muligt søgt at indarbejde svarene fra de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner. Men ikke alle forslag har kunnet medtages, når vi samtidig har skullet holde fast på det overordnede mål: En plan for cykelruter med midtbyen som centrum.

For de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner ser målet anderledes ud. De danner hver for sig en række centre i periferien, og nogle af deres forslag er derfor så bundet til lokalområdets trafikale problemer, at de vanskeligt har kunnet indarbejdes i en overordnet plan.

Dertil kommer at høringssvarene er udført med varierende grundighed. En enkelt skolebestyrelse har lavet en omhyggelig høring blandt skolens elever, mens andre svar er så generelle, at de nærmer sig det intetsigende.

Vores forslag løser derfor ikke alle de trafikproblemer og faresituationer som skolebørn og uddannelsessøgende er udsat for på deres skolevej. Vi vil derfor opfordre til en nærmere kortlægning af de enkelte skolers behov for sikring af skolevejene, der kan udmunde i konkrete handlingsplaner.

Stiudvalget 1994