Trafikpolitik.

 

Roskildeafdelingens aktive arbejder løbende på at forbedre forholdene for cykling og cyklister i og omkring Roskilde.

Dette sker bl.a. ved medlemsmøder, diverse arrangementer og løbende kontakt til bl.a. teknisk forvaltning og relevante myndigheder.

Roskilde kommunes planer og aktiviteter på cykelområdet kan følges under kommunale cyklistplaner 2017-2020 .

 

Cyklistforbundets forslag til den nye Cyklistplan 2017 - 2020 for Roskilde Kommune.

Roskilde Kommunes Cyklistplan udløber ved udgangen af 2016. Roskilde Kommune skal vedtage en ny plan, der skal gælde fra 2017 - 2020. Cyklistforbundet håber, at den nye plan kan blive en god fortsættelse og afløsning for den gamle plan.

Den gamle Cyklistplan (2012 – 2016) har på mange måder været en god kommunal plan for cyklisterne i Roskilde.

Den gamle Cyklistplan bygger på et grundigt fakta materiale om cykling i Roskilde ”cykelstatus”. Den er systematisk, velbegrundet og anviser helt konkrete tiltag, og så opstiller den 5 gode mål.

 

Det er vores opfattelse at de 5 mål, den gamle plan bygger på, godt kan indgå i den nye plan.

 

Vi vil anbefale at den nye Cyklistplan 2017 - 2020 får følgende overordnede mål:

 

Kvaliteten af cykelstierne skal forbedres

Flere borgere skal vælge cyklen som transportmiddel

Flere børn skal cykle til skole og i fritiden.

Fremkommelighed, sikkerhed og tryghed skal forbedres for alle cyklister

Forbedre forholdene for cykelparkering

Flere skal bruge cyklen til rekreation og cykelturismen skal fremmes.

Flere skal vælge at kombinere cykel med bus og tog.

Flere skal bruge cyklen til indkøb

 

Det er de overordnede mål fra den gamle cyklistplan tilføjet 3 nye mål og en ændring/tilføjelse til et af målene. De nye mål og tilføjelsen er fremhævet.

 

Læs vores kommentarer og forslag til de enkelte mål…………Kommentarer til Cyklistplan 2017-20