Foto: Cyklistforbundet/Mikkel Østergaard

Kom med til Store Cykeldag

2. søndag i juni inviterer Cyklistforbundet hele Danmark ud på cykeltur. Ta’ familie og venner med på arrangerede cykelture over hele landet - eller lav jeres egen tur.

Af Cyklistforbundet

På Store Cykeldag er der cykelture og cykelevents for enhver smag. Fra racerture på landevej og mountainbiketure i skoven til familieture med madkurv og ternet tæppe.

Turene arrangeres af kommuner, cykelklubber, naturvejledere, museer, Cyklistforbundets lokale afdelinger og af andre organisationer, der har en interesse i at få danskerne op på cyklerne og ud i naturen – eller rundt i byen.

Baggrund

Store Cykeldag blev søsat i 2005 i anledning af Cyklistforbundets 100 års jubilæum. Ideen var at skabe en årligt tilbagevendende dag, hvor alle danskere i hele landet cykler en tur.

Formål

Formålet med Store Cykeldag er at få flere danskere til at cykle. At skabe en dag i kalenderåret, hvor alle med interesse i cyklismen har anledning og mulighed for at motivere flere til at opleve glæden ved at cykle en tur. Hensigten er at være med til at stoppe nedgangen i cyklingen uden for byerne og støtte den positive udvikling i cyklingen i de større byer. 

 

Dét kan du gøre

Ture på Store Cykeldag

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder

4 kommentarer

  • Af Vibeke Nørby 16. april 2013
    Hej - Linket "Cyklistforbundets aktivitetskalender" virker ikke.
  • Af Line Hviid, Cyklistforbundet 24. april 2013
    Tak for tippet, Vibeke. Linket er nu fixet :)
  • Af Jens Lander Olsen 21. februar 2014
    Kære DCF
    Jeg ved Store cykeldag i år evt. får et andet navn og bliver i samarbejde med andre forbund. Hvornår udsender i tanker om konceptet og PR materiale? (har også skrevet en mail til jer - tjj)
    Mvh Jens
  • Af Frits Bredal  31. marts 2014
    @Jens. Vi holder fast i samme navn og koncept som tidligere år. Frits