Portrætter af Cyklistforbundets første formand og næstformand

Cyklistforbundets idémand Gabriel Jensen (t.v.) og den første formand Fritz Hansen (t.h.) - i midten ses nogle af tidens cyklister

4
326

Cyklistforbundets historie - de tidlige år

Cyklistforbundet har kæmpet cyklisternes sag siden 1905. Her får du historien om en håndfuld elegante gentlemen, der blev cykelaktivister – og var med til at grundlægge den verdensberømte danske cykelkultur.

Af Walther Knudsen og Christina Britz Nicolaisen
02. august 2012

Kampen om ridestierne

Dansk Cyklist Forbund kom til verden den 16. oktober 1905. Dengang var det hestevogne og ryttere, der dominerede gadebilledet – cyklisterne måtte klemme sig sammen i snævre render på ridestierne, og hesteskosøm, afklippede tjørnegrene og skarpe brosten var en konstant trussel mod cyklernes sarte gummidæk.

De helt umulige cykelforhold havde allerede i 1897 ført til stiftelsen af Cykelstiforeningen, der i 1905 blev genfødt som Dansk Cyclist Forbund – cyklist blev dengang stavet med to c'er efter engelsk forbillede.

Cykelstiforeningens kassebeholdning på 1236,50 kr. fulgte med over i det nye forbund, og det årlige medlemskontingent blev sat til 1 krone.

Den første generalforsamling

Forbundets stiftende generalforsamling fandt sted på Central Hotel på Københavns Rådhusplads – dér hvor Richshuset fra 1936 med den cyklende vejrpige står i dag.

Til stede var en håndfuld prominente herrer, blandt andre Kaptajn Fritz Hansen, Overretssagfører Falbe Hansen og Hofjuvelér A. Dragsted. Til stede var også lærer i kommuneskolen Gabriel Jensen, der var Cyklistforbundets egentlige idémand og initiativtager.

Alligevel var det Kaptajnen, der forlod hotellet som forbundets første formand – i begyndelsen af 1900-tallet var det nemlig ren utopi, at en jævn skolelærer kunne blive formand for en respektabel forening. Gabriel Jensen diskvalificerede derfor sig selv, og trådte i stedet ind som næstformand.  

Medlemstallet eksploderer

Idéen med Cyklistforbundet var - dengang som i dag - at samle nok cyklister til at lægge pres på myndigheder, vejvæsen og kommunalbestyrelse.

Men forbundet lignede langt fra en succes på det første møde – advarslerne om fiasko regnede ned over idémanden, og ”stærk stemning for planen var der egentlig ikke”, som Gabriel Jensen senere formulerede det.

Hans stædighed gav dog bonus – forbundet lagde ud med et beskedent medlemstal på blot 12 personer. Men efter et pressemøde på det mondæne Hotel Bristol på Rådhuspladsen i foråret 1906 eksploderede medlemstallet, og forbundet fik nu 50-100 nye medlemmer om dagen.

Derfor blev Dansk Cyclist Forbund hurtigt betragtet som en seriøs spiller i debatten, der kunne begynde at stille krav.

De tidlige aktioner

Kampen for bedre cykelforhold begyndte stort set helt fra bunden. Cykelstiforeningen havde ganske vist haft en smule held med at få etableret enkelte cykelstier, men Cyklistforbundets bestyrelse havde langt større ambitioner.

I Hamborg havde Gabriel Jensen fx set ”cykelstriber” på brostenene, som var en mere jævn belægning til cyklisterne, og det ønskede han at få indført herhjemme.

Et moderne forbund

Forbundets aktioner var i det hele taget ret moderne – fx blev der etableret hjælpestationer med cykelpumper og værktøj ved kroer og traktørsteder – en populær service, som blev finansieret af reklamer og brugerbetaling.

Et andet indsatsområde var at fjerne glasskår, hesteskosøm og andre stikkende genstande fra cyklisternes arealer, og dagens høst blev udstillet i en butik i Store Kongensgade 63.

Der var en ganske anden jargon blandt datidens aktivister – korrespondancen med kommunen var fyldt med omsvøb og langstrakte høflighedsfraser – blot man husker at titulere kontorchefen med hans ridderkors, så skulle det ærede Forbund nok få flyttet et vandingstrug for heste, der står på tværs af færdselsretningen.

Stop tyven

Kampen mod cykeltyverier var allerede fra begyndelsen et vigtigt indsatsområde for Cyklistforbundet. Alene i København blev der i 1915 stjålet 10 cykler om dagen. Politiet indrømmede, at der ikke blev gjort nok ved sagen – der var nemlig hverken penge eller ”Opdagerpersonale” nok, beklagede man.

Cyklistforbundet tog derfor sagen i egen hånd. I 1916 oprettede bestyrelsen en ”Fond til Dusører for Paagribelse af Cykletyve” med 400 kr. i puljen. Dusørerne gik for det meste til årvågne politibetjente, der opererede på egen hånd, men også byens raske drenge fik del i fondens penge.

Cyklistforbundet tog også mere kreative midler i brug, og opfordrede landets opfindere til at udtænke en snild mekanisme eller sindrig indretning, der én gang for alle skulle sætte en stopper for tyvagtige sjæle og nysgerrige pilfingre.

Sådan opstod idéen til stelnummersystemet allerede omkring 1915. Systemet blev realiseret i 1942.

Striden om Søgaderne

Da Cyklistforbundet blev stiftet, var gaderne langs med søerne i København landets travleste cykelvej. Men cykelforholdene var både elendige og urimelige – sværmen af cyklister var henvist til den yderste kant på ridestien, og kollision og massestyrt var derfor en forholdsvis almindelig del af cykeloplevelsen. ”Næppe nogen dag hengik uden ulykker”, skriver Gabriel Jensen i 1915.

Cyklistforbundet henvendte sig gentagne gange til kommunen med kravet om en cykelsti, men forgæves, for byens ryttere og kuske modarbejdede stædigt cyklisterne ønske.

Derfor arrangerede forbundet i 1909 en trafiktælling, der afslørede, at hele 9000 cyklister kørte på strækningen hver dag, mens blot 18 ridende kunne boltre sig på den brede og lækre ridesti.

En stor sejr

Trafiktællingen fik omsider skred i sagerne, og efter en del videre polemik blev en 3 meter bred asfalteret cykelsti endelig anlagt langs med søerne i 1911. Striden om Søgaderne havde varet i 5 år, og endte som en stor sejr for Cyklistforbundet og cyklismen.

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder

4 kommentarer

  • Af Jørn Ingemann Knudsen 28. marts 2013
    Hedder jeres organisation egentlig Dansk Cyklist Forbund eller Cyklistforbundet?
  • Af Rikke Ravn, Cyklistforbundet 4. april 2013
    @Jørn: Helt officielt, så hedder vi "Dansk Cyklist Forbund" - men i al daglig tale og kommunikation er vi gået over til det mere mundrette "Cyklistforbundet".
  • Af Supercykelisten  17. december 2013
    Hvor har denne stilling som Direktør i Cykelist Forbundet, været opslået henne ?
    Jeg har nemlig ikke set den opslået, ja man kan jo lov undre sig lidt, det var måske
    en vennetjeneste hmm hvem hved hvad hvor, er bare lidt nysgerig
  • Af Line Hviid, Cyklistforbundet 20. december 2013
    @Supercykelisten Stillingen har været slået op i Politiken – elektronisk og to gange i søndagsudgaven – samt på Jobindex i en periode på tre uger i november.