1982: Cyklistforbundet banker bilen ud af byen til cykeldemo på Københavns Rådhusplads. Foto: Bo Hansen / Cyklistforbundets arkiv

2
530

Højdepunkter fra Cyklistforbundets historie

Cyklistforbundet har sagt ja tak til pedalkraft siden 1905. Her får du et udvalg af forbundets forrygende historie i 24 kapitler.

Af Christina Britz Nicolaisen

1905: Kaptajn Fritz Hansen

Cyklistforbundet kom til verden 16. oktober 1905 i protest mod tidens himmelråbende elendige cykelforhold – de københavnske gader vrimlede med cyklister, der måtte klemme sig sammen i kanten af ridestierne, og kollision og massestyrt var en almindelig del af cykelturen. Cyklistforbundets første generalforsamling fandt sted på Central Hotel på Rådhuspladsen – dér hvor Richshuset med den gyldne cykelpige ligger i dag. Første formand blev kaptajn – senere oberstløjtnant – Fritz Hansen.

 

1906: Medlemstallet eksploderer

Cyklistforbundet lagde ud med et beskedent medlemstal på blot 12 personer. Men efter et pressemøde på det mondæne Hotel Bristol på Rådhuspladsen i foråret 1906 eksploderede medlemstallet, og forbundet fik 50-100 nye medlemmer om dagen. Derfor blev Cyklistforbundet hurtigt betragtet som en seriøs spiller i trafikdebatten, og forbundet kunne begynde at lægge pres på vejvæsen og kommunalbestyrelse. I første omgang skulle arbejdet foregå i hovedstaden, hvor antallet af cyklister var størst.

 

1909: Striden om Søgaderne

Søgaderne var landets travleste cykelvej, men cykelforholdene var urimelige – sværmen af cyklister havde kun en smal kant af ridestien til rådighed, og næppe nogen dag hengik uden ulykker. Cyklistforbundet krævede en cykelsti, men byens ryttere nægtede at afgive plads. Derfor arrangerede forbundet en trafiktælling i 1909, som afslørede, at 9000 cyklister kørte på Søgaderne hver dag, mens blot 18 ridende brugte stien. Det fik skred i sagerne, og en 3 m bred cykelsti blev anlagt ved søerne i 1911.

 

1910: Nationalbankdirektøren

Frederik ”Fritz” Schrøder sad tungt på landets pengekasse som direktør for Nationalbanken i 1925-36. Han stod dog også i spidsen for Cyklistforbundet, hvor han var formand i perioden 1910 -1932. Med sine i alt 22 år på posten er Fritz Schrøder den længst sidden formand i Cyklistforbundet nogensinde.

 

1911: Aktion: stikkende hesteskosøm 

I de tidlige år var forholdene for cyklister horrible - gaderne flød med hesteskosøm og stikkende tjørnegrene, og cyklernes sarte gummidæk punkterede i tide og utide. I april 1911 lavede Cyklistforbundet derfor en stor aktion, hvor skarpe genstande i byens gader blev samlet op.

I alt 32 kg hesteskosøm, brodder og glasskår blev det til på en uge. For at sætte fokus på problemet, blev den stikkende høst udstillet i et butiksvindue i Bredgade 63 – dér hvor restaurant Le Sommelier ligger i dag.

1915: Stelnummeret

Alene i København blev der i 1915 stjålet 10 cykler om dagen, og ligesom nu var opklaringsprocenten helt i bund. Derfor udskrev Cyklistforbundet en idékonkurrence, der skulle sætte en stopper for cykeltyverierne. Et enkelt forslag imponerede bestyrelsen: ”… et registreringssystem med et talmærke på cyklen, indhugget i dens forskellige dele og med tilhørende registreringsbevis”. Dengang var det dog umuligt at virkeliggøre så omfattende et system. Stelnummeret blev endelig realiseret i 1942.

 

1923: Danmarks mest fanatiske cyklist

Politiassist Max Tvermoes er en legendarisk figur i Cyklistforbundet. I to perioder var han formand – 1932-33 og 1937-42. Men allerede som næstformand op gennem 1920’erne var han forbundets ansigt udadtil og en kendt person i gadebilledet. Politiassistent Tvermoes kæmpede med næb og kløer imod tidens voksende bilisme, og han var et populært offer for kærligt drilleri – i B.T. blev han fx drilsk kåret som Danmarks mest fanatiske cyklist og Storm P brugte ham også i sine satiriske tegninger.


1929: Tal med armene!

I mellemkrigstiden strømmede bilerne til Danmark, og antallet af ulykker voksede i takt. Derfor søsatte Cyklisforbundet i 1929 adfærdskampagnen ”Tal med Armene!”, som slog et slag for tegn i trafikken.

Sloganet ”Tal med armene!” bredte sig som en steppebrand, både til alle landets aviser og blade, og som omkvæd i tidens revyer. Og kampagnen virkede – mange cyklister fandt ud af, at det både er praktisk og høfligt at sige til, når man ændrer færdselsretning.

 

1936: Storm P. – medlem nr. 10.426

”Politiet samarbejder nu med Astronomer for at fastslaa en bestemt Tid for Cykellygternes Tænding.” 

Sådan skriver Storm P. i teksten til sin satiretegning fra 5. september 1936. Den berømte og geniale tegner var selv cykelentusiast og i en årerække medlem af Cyklistforbundet. Mange af Storm P.’s utallige satiretegninger handlede netop om cykler og cyklister, og gjorde kærligt grin med ordensmagten.

Tegningen er venligst udlånt af Storm P-museet på Frederiksberg.

 

1942: Pas på cyklen!

 

 

 

Cyklistforbundets formand Max Tvermoes var en varm fortaler for, at man altid skulle passe godt på sin cykel - især under krigen, hvor der var stor mangel på både cykler og reservedele. I 1942 kunne man i B.T. læse dette drillende digt om formandens store kærlighed til cykler. Verset er skrevet af pseudonymet ”Ærbødigst” - forfatteren Viggo Barfoed, der sammen med tegneren Herluf Jensenius stod bag avisens faste klumme ”Dagens Ærbødigst” i 1921-48.

 

1951: Prins Viggo

Cyklistforbundet gik ind i sin royale fase i 1951, hvor Prins Viggo – greve af Rosenborg og barnebarn af Kong Christian 9. - blev udnævnt til præsident og æresmedlem. Prinsen var en fabelagtig rytter og en ihærdig cyklist. Selv på sine ældre dage var Prins Viggo en engageret cykelambassadør, som gerne inviterede på drinks og en jovial snak om cykelsagen.

 

1950’erne: Det sorte årti

Krisen kradsede i Cyklistforbundet i 1950’erne. Motorveje og benzin var for alvor kommet på mode, og cykelstier blev nedlagt over hele landet – trods forbundets vedvarende protester. Trafikforskere spåede, at cykler i fremtiden ville blive afløst af knallerter. Benzinoptimismen kunne aflæses i Cyklistforbundets dystre regnskab – i 1955 lå kun sølle 1522,32 kr. i pengekassen og i 1957 var medlemstallet dykket til 862. 

 

1967: Flyve-cykelrejser til sydens sol

Rejser til sydens sol med den nymodens flyvemaskine nåede også til Cyklistforbundet. I 1967 kunne medlemmerne fx flyve til ”naturelskernes Eldorado” - Limone sul Garda i Italien. Her kunne man leje smarte italienske letvægtscykler uden fodbremse, hvilket deltagerne senere beskrev som en ”sælsom” men også ”vidunderlig” oplevelse. Billedet er fra en rejse til Granada samme år. 

 

1970’erne: Pedalkraft? - ja tak

Nye generationer blev optaget af cyklens mange muligheder i kampen for miljø, sundhed, fællesskab og verdensfred. I 1970’erne strømmede unge aktivister og miljøforkæmpere ind i Cyklistforbundet, som alene i perioden 1978-79 fik 8.000 nye medlemmer. Forbundet begyndte at arrangere store landsdækkende cykeldemonstrationer fra 1977, og det optimistiske Pedalkraft-slogan opstod som et muntert twist af OOAs berømte solhilsen ”Atomkraft? - Nej tak”.

1979: Aktion ”Hvide Kors”

I 1970’erne kulminerede antallet af dræbte og sårede i trafikken. 1213 blev dræbt og 27.587 kom til skade i det sørgelige rekordår 1971. Cyklisterne var særligt udsatte - blandt andet fordi mange cykelstier var blevet sløjfet under bilboomet i 1960’erne. I protest arrangerede Cyklistforbundet aktionen ”Hvide Kors” i Københavns farligste trafikkryds. Hver trafikdræbt cyklist blev markeret med et hvidt kors malet på kørebanen.

1982: Fastelavn: Slå bilen ud af byen


Cyklistforbundets visioner om et samfund uden biler blev i 1982 konkretiseret med en stor happening på Rådhuspladsen i København. Søndag d. 21. februar blev årets fastelavnstønde skiftet ud med gammel bil, som cyklisterne symbolsk ”slog ud af byen” med store køller og andet effektivt værktøj.

Foto: Cyklistforbundets arkiv / Bo Hansen

1983: Cykelstiprisen

Kampen for bedre cykelforhold var begyndt at bære frugt. I 1983 lovede Københavns Kommune, at man nu ville bygge cykelstier fra bygrænsen og ind til byen. Derfor uddelte Cyklistforbundet en pris til kommunen, i form af to stykker kantsten med inskription. Det skete ved en stor cykeldemonstration d. 4. juni 1983.

Kantstenene blev gravet ned på Amagerbrogade ved Hollænderdybet. Her ligger de stadig - som en daglig påmindelse om kommunens løfter og Cyklistforbundets vedholdende græsrodsarbejde.

Foto: Cyklistforbundets arkiv / Bo Hansen 

1983: Det store gennembrud

Cyklistforbundet og DSB havde i årevis ligget i strid om cykelmedtagning i toget. DSB så slet ikke potentialet i cyklerne, men frygtede, at ”almindelige” passagerer ville blive forulempet og få tøjet tilsmudset af snavsede cykler. I 1983 gav DSB endelig efter for cyklisternes pres – en forsøgsordning i lyntog blev gennemført. Snart kom cyklen med i weekend-ordninger og på hverdage uden for myldretid. I 1996 kom de første flexrum, og i 2012 blev forsøgsordningen med gratis cykler i S-tog gjort permanent. 

1987: Fars dyt er yt

1987 var europæisk miljøår. I den anledning udråbte Cyklistforbundet og miljørganisationen NOAH d. 20. september til Bilfri Dag. Formålet var, at sætte fokus på de voksende problemer med forurening og trængsel i byerne. Der var aktiviteter i hele landet og 150 europæiske organisationer blev inviteret med. Dog var den Bilfri Dag frivllig – Folketinget havde ikke forbudt kørsel, og langt fra alle danskere lod bilen stå. Men Bilfri Dag fik massiv mediedækning og kickstartede en livlig trafikdebat.

Foto: Cyklistforbundets arkiv / Poul Jensen 

1988: Årets Høst

1980’ere var yuppiernes storhedstid. På Københavns hippe caféer blev aktiehandlen ordnet med mobiltelefoner så store som kufferter, og om efteråret blev rødvinen Beaujolais Nouveau hentet hjem fra Paris i et hæsblæsende tempo af racerkøreren Thorkild Thyrring.

Som modreaktion arrangerede Cyklistforbundet en æblemost-happening – forbundet cyklede ud med Årets Høst fra Rynkeby til en lang række steder i Danmark. Aktionen satte gang i debatten om hastighedsgrænser og bidrog til en holdningsændring.

1993: Nationale cykelruter

En frisk cykeltur gennem Danmark var blevet en saga blot i 1970’erne – vejene var fyldt med osende biler og lyden af fredsommelig fuglekvidren var blevet afløst af brølende motorer. Derfor opstod idéen om at lave et landsdækkende netværk af særlige cykelruter, som skulle gå gennem naturskønne områder og markeres med skilte. Amterne stod for udpegning og skiltning af ruterne, der blev indviet 1993. I dag findes mere end 10.000 km skiltede cykelruter i hele landet.

1997: Vi cykler til arbejde

Danmarks største motionskampagne tog sin spæde begyndelse som et pilotprojekt i Holstebro og København. Inspirationen kom fra Norge, og Cyklistforbundets kampagne blev et hit allerede det første år i Danmark. Derfor blev ”Vi cykler til arbejde” i 1998 udvidet til hele landet. 30.000 deltagere cyklede med, og lige siden er kampagnen vokset støt til 75.000-110.000 deltagere årligt. I 2015 cyklede deltagerne 9,5 mio. km i løbet af maj måned.

 

2010: SygKlister

Cyklistforbundet fik sin første temaafdeling i 2010, nemlig ungdomsafdelingen SygKlister. Adfdelingen går på tværs af forbundets 62 lokale afdelinger og repræsentanter, der arbejder for bedre cykelforhold i hele landet. SygKlister er for unge i alle aldre, der brænder for undergrundscykelkultur og – sport, fx cykelpolo, MTB, BMX, Tall Bikes og Goldsprint. Afdelingen arbejder for at sprede cykelglæde, bæredygtighed og bilfri byer – og kæmper blandt andet imod knallerter på cykelstierne og cykeltyve. I 2014 fulgte Aarhus trop, da afdelingen fusionerede med - og skiftede navn til - Viva los Pedalos.

Foto: Mikkel Østergaard

 

Cyklistforbundets fader: Gabriel Jensen


Cyklistforbundets egentlige fader er skolelæreren Gabriel Jensen, der både var idémand og initiativtager til forbundets stiftelse i 1905. Den visionære og stædige gentleman-aktivist forenede landets cyklister i kampen for gode og retfærdige cykelforhold. Arbejdet bar frugt – cykelstier blev bygget, huller repareret og hesteskosøm fejet op, og sådan blev den berømte danske cykelkultur bygget op stykke for stykke. Gabriel Jensen vidste, at cyklisterne må stå sammen for at blive hørt – og sådan er det også i dag.

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder

2 kommentarer

  • Af Mikkel 24. marts 2014
    Kære Cyklist Forbund.
    Hvornår er denne artikel fra? Vil gerne benytte den som reference i en opgave.
    Vh Mikkel
  • Af Christina Britz Nicolaisen 26. marts 2014
    Kære Mikkel, den er fra december 2012 - den kørte nemlig som vores julekalender på Facebook.

    God fornøjelse med opgaven! :)

    Mange hilsner
    Christina