Landsmøde 2017

Cyklistforbundets landsmøde fandt sted 28.- 29. oktober i Skælskør.

Delegerede fra Cyklistforbundets afdelinger, menige medlemmer og hovedbestyrelsen mødtes til landsmøde 28.- 29. oktober på Kobæk Strand i Skælskør.

På landsmødet blev et nyt arbejdsprogram vedtaget - se nedenfor. Ved lørdagens valg til hovedbestyrelsen blev Jette Gotsche (Frederiksberg) genvalgt som landsformand for en toårig periode, og følgende fire bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter blev valgt ind:

Claus Behrendsen (Vejle), Mike Hedlund-White (Aalborg), Claus Bonnevie (Gribskov), Mads Øbro (Sygklister), Jens Kvorning (København) og Natasha Carstens (Vestegnen).

Se alle medlemmer af hovedbestyrelsen her

Klara Søndergaard modtog Årets Cykeldynamo

Lørdag aften blev Årets Cykeldynamo uddelt. Cykeldynamoen er Cyklistforbundets anerkendelse af et medlem eller en afdelings særlige indsats. I år blev prisen tildelt Klara Søndergaard fra Cyklistforbundets afdeling i Herning - blandt andet for sit med store og vedholdende arbejde med at stable Cykelturistugen 2016 på benene.

Poul Petersen er nyt æresmedlem

Hovedbestyrelsen tildelte desuden æresmedlemsskab i Cyklistforbundet til Poul Petersen, der er Cyklistforbundets mangeårige repræsentant i Faxe. Æresmedlemskabet blev tildelt på baggrund af Poul Petersens engagerede og vedholdende kamp for cykelsagen. 

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder

1 kommentarer

  • Meld dig som kandidat til hovedbestyrelsen, såfremt du ønsker at bidrage til, at flere kommer til at cykle mere.

    Er du kvalificeret? Ja - hvis landsmødet vælger dig, er du kvalificeret.

    En ikke uvæsentlig fordel ved at være med i Hovedbestyrelsen er, at du får masser af inspiration til dit lokale arbejde med at fremme cykling.