Cykling til arbejde passer perfekt ind i mange virksomheder og arbejdspladsers ønske om at tage medansvar for miljø og sundhed. Med en incitamentordning vil virksomhederne få mulighed for økonomisk at honorere cyklisternes indsats. De afholdte udgifter for virksomhederne og det mindskede skatteprovenu vil være givet godt ud, da udbyttet - både i virksomheds- og samfundsperspektiv - vil være langt større end investeringen. Cyklende medarbejdere udmærker sig ved at have færre sygedage og giver i det hele taget besparelser f.eks. i mindre behov for dyre bilparkeringspladser.
Statens Institut for Folkesundhed oplyser i en rapport om "Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark", at de der cykler til arbejde har markant færre sygedage end fysisk inaktive medarbejdere. Samlet set er der hvert år 3 mio. fraværsdage som følge af fysisk inaktivitet.
Det foreslås, at skattekommissionen og regeringen overvejer, hvordan der bedst muligt i den danske skattelovgivning kan indføres incitamenter i forhold til cykelpendlere.
Dansk Cyklist Forbund deltager gerne i nærmere drøftelser af, hvordan lovgivningen bedst kan udformes. Det følgende er et idéoplæg:
1. Arbejdsgiverbetalt transport (fri cykel-ordning)
Hvis en arbejdsgiver ønsker at stille en cykel til rådighed for en medarbejder, vil medarbejderen blive beskattet af værdien, jf. Skm 2003.126 ØL, hvor en vederlagsfri benyttelse af en fri motorcykel blev beskattet.
Et tilsvarende problem havde man for år tilbage med hjemmearbejdende medarbejderes pc´er, hvilket var baggrunden for, at folketinget vedtog en smidig hjemme pc-ordning, som tager hensyn til både medarbejdere og virksomheder, og som er med til at fremme en digital samfundsudvikling.
Når man som led i en grøn transportpolitik ønsker at få flere til at cykle, kan man bruge den velfungerende og gennemprøvede hjemmePC-ordning som skabelon for til en „Cykling til arbejde-ordning". Beløbsstørrelserne er sammenlignelige og de samfundsmæssige hensyn ligeså.
Med inspiration i SKATs beskrivelse af hjemme-pc-ordningen på hjemmesiden http://www.tax.dk/pjecer/hjemmepc.htm og den engelske ordning kan en cykelpendlerordning udformes som følger:
En arbejdsgiver kan skattefrit stille en cykel til rådighed for en ansat til brug for cykling til arbejde. Derudover kan en arbejdsgiver skattefrit betale for de løbende vedligeholdelsesudgifter.
Såfremt en arbejdsgiver helt eller delvist vederlagsfrit stiller en cykel til rådighed for en arbejdstager til brug for pendling mellem hjem og arbejde, skal der ikke betales skat, selvom cyklen også anvendes til private formål.
Skattefriheden gælder også eventuelt tilbehør i form af f.eks. cykelhjelm, regntøj, cykeltasker og cykelcomputer. Som tilbehør anses også udgiften til reservedele ved vedligeholdelse.
Cyklen skal anvendes til pendling fra hjem til arbejdsplads - gerne i kombination med bus/tog. Skattefriheden finder også anvendelse, selv om cyklen benyttes til privat transport, som det normalt vil være tilfældet ved arbejdsgiverbetalt periodekort til tog/bus.
Arbejdsgiveren bør fortsat skattefrit kunne dække omkostninger til bus-/togkort, og det bør præciseres/afklares, at det ligeledes er muligt at dække omkostninger til cykelparkering ved stationer/busterminaler eller omkostninger til medtagning af cykel med kollektiv transport.
Det bør skattemæssigt anerkendes, at der kan aftales en lavere bruttoløn, hvor arbejdsgiveren i stedet for at betale udgiften indgår aftale med den enkelte medarbejder om, at denne - helt eller delvist - påtager sig udgiften ved en kontantlønsnedgang i forbindelse med arbejdsgivers skattefri tildeling af cykel, udstyr, vedligehold og forsikring samt eventuelle bus-/togkort med den virkning, at skatten beregnes på grundlag af den lavere kontante løn.
Forslaget er alene tænkt som en illustration af, hvordan en ordning kan udformes, og det vil naturligvis skulle underkastes en nærmere politisk og lovteknisk bearbejdning.
2. Kørselsgodtgørelse til cykelpendlere (brug af egen cykel)
Mange cykelpendlere anvender egen cykel og udstyr, men det er forholdsvis sjældent, at de vil have glæde af det nuværende befordringsfradrag, som ikke gælder for de første 24 km mellem hjem og arbejde. Ordningen kan dog benyttes ved længere afstande, hvor cyklen kombineres med kollektiv transport på en del af strækningen.
For at undgå at det i realiteten alene er bilister og togpendlere, der skattemæssigt tilgodeses i form af befordringsfradraget, vil der som i England, Holland og USA kunne indføres en særlig godtgørelsesordning, hvor arbejdsgiveren får adgang til at udbetale en skattefri godtgørelse i forhold til cyklede kilometer uanset den tilbagelagte afstand.
Hvis det mulige tilskud udgør 2 kr. pr. cyklet km som i den engelske ordning, vil en medarbejder, der har 5 km hver vej at cykle kunne få et skattefrit tilskud på 10 km á 2 kr., dvs. op til 20 kr. pr. dag. Inden for den tilladte grænse vil det efter forslaget være op til den enkelte arbejdsgiver at fastsætte størrelsen af kilometertilskuddet i forhold til egne medarbejdere.
Erfaringerne viser, at det er muligt at gøre ordningen ubureaukratisk, og det er endvidere erfaringen fra England, Holland og Belgien, at ordningerne, som det var sigtet, øger andelen af cykelpendlere.
3. Kørselsgodtgørelse for brug af egen cykel under arbejdet
I de gældende danske regler er kørselsgodtgørelse for arbejdskørsel i egen bil og på egen cykel fastsat ud fra en estimeret pris på benzin, forsikring, slid og afskrivning. Godtgørelsen er væsentligt højere for bilen end for cyklen (3,67 kr. pr. km mod 0,49 kr. pr. km.).
Kørselsgodtgørelsen for cyklister er helt utilstrækkelig i forhold til udgifterne og af en så beskeden størrelse, at den ikke anvendes i praksis. I Norge er taksten eksempelvis 1,50 NOK pr. cyklet km, mens den i England er 20 pence (1,60 DKK).
Da de marginale udgifter ved kørsel i bil er mindre end godtgørelsen, indebærer de gældende regler en økonomisk tilskyndelse til at benytte egen bil til opgaver for arbejdsgiver.
En fastsættelse af godtgørelserne ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn bør tilskynde til brug af cyklen eventuelt ved, at der udbetales samme kilometergodtgørelse som ved bilkørsel. Ved kortere ture i bymæssig bebyggelse vil der ofte være en tidsmæssig besparelse ved brug af cykel, hvor man undgår problemer med at komme frem i snævre gader og tid til at finde parkeringsplads.