Foto: Mikkel Østergaard

Cykelparkering

Cyklistforbundet mener, at penge, plads og politisk opmærksomhed er det, der skal til for at skabe god cykelparkering.

Behov for større kapacitet

De seneste år er opmærksomheden på cykelparkering øget. Men alt for mange steder mangler der p-pladser til cykler. I de kommende år bliver den største udfordring at opnå den nødvendige kapacitet - det er afgørende for, at cyklisterne parkerer de steder, der er udlagt til formålet.

Penge, plads og politisk opmærksomhed er det, der skal til for at skabe god cykelparkering. Cykelparkering er et område, hvor bygherrer, politikere og planlæggere forsøger at spare - men et stigende antal cykler kræver et stigende antal parkeringspladser. De kommunale normer for pladser og arealer bør forhøjes på steder med høj cykelandel, og udgifter til cykelparkering bør vurderes på lige fod med udgifter til bilparkering og al anden infrastruktur. Tilsvarende bør der arbejdes på regelsættet om fjernelse af herreløse cykler.

Alternative parkeringsformer

Det bør overvejes, om dagparkering (morgen til aften) skal flyttes væk fra gadeniveau i tætte bydele, hvor cyklerne fylder en stor del af byrummet. Hvis cyklismen ikke skal komme i modvind pga. et stigende antal parkerede cykler, bør der udvikles alternative parkeringsformer - fx underjordiske, etagestativer, cykelparkeringshuse mm.

Flere og flere kører i dag på ladcykel, og der bør ved dagligvarebutikker, indkøbscentre, kultur- og fritidsfaciliteter mm. udvikles gode parkeringsforhold til ladcykler, som ikke optages af almindelige cykler.

FAKTA

Plads og økonomi

Københavns Kommune regner med, at der kan være ti cykler på det samme areal, som en parkeret bil fylder. En nedlagt kantstensparkering giver plads til ti cykler. Prismæssigt koster en forhjulsparkeringsplads ca. 1.000 kr., et lænestativ ca. 2.000 kr. og en overdækket plads ca. 5.000 kr.

Normer

Mange kommuner har udarbejdet normer og retningslinjer for hvor mange pladser, der er behov for til forskellige formål som skoler, kontorer, butikker, boligområder mv. (se Cykelparkeringshåndbogen s. 64 og Idékatalog for cykeltrafik s. 111 og 112).

Storskalaparkering

I Danmark har vi endnu ikke stor erfaring med cykelparkering i storskala, dvs. anlæg med mange tusinde parkeringspladser. Vi arbejder fortsat med, at cyklen skal kunne parkeres tæt på destinationen, og at cykelparkering i princippet skal kunne foregå alle steder. Det giver frihed og fleksibilitet - men også en vis form for anarki.

Case: Malmø og Utrecht

Malmø viser vejen frem med et nyt, stort anlæg ved Centralstationen, som har let adgang fra cykelstien og videre til perronen. Det overvågede anlæg er bl.a. udstyret med pumper, skabe, trafikinfo, toilet og bad. Anlægget har desuden særskilt ladcykelparkering og mulighed for at abonnere på aflåst cykelparkering.

Cykelparkering i verdensklasse findes også i Utrecht, hvor verdens største cykelparkeringsanlæg om få år giver mulighed for parkering af 33.000 cykler ved centralstationen.

Case: København

Ny Nørreport Station byder på 2.100 pladser i sænkede cykelparkeringsbede på gadeniveau. Den lave parkering giver udsyn over stationen og er let at tilgå for de mange daglige brugere. Pladser lidt væk fra perronerne er gjort attraktive med en overdækning. Ny Nørreport er et godt eksempel på en æstetisk flot udført cykelparkeringsplads.

I København eksperimenteres der desuden med flex-parkering ved skoler: Kantstensparkeringen er reserveret til cykler i skoletiden og til biler uden for skoletiden. Det giver en mere effektiv udnyttelse.

GODE RÅD OG ANBEFALINGER

  • God cykelparkering har den nødvendige kapacitet, er let at finde og kan nås uden omveje og forhindringer. Stativerne skal passe til mange forskellige slags cykler, og parkeringsanlægget skal være nemt at overskue og trygt at opholde sig i. Se specifikke råd i Cykelparkeringshåndbogen.
  • Kommunalpolitikere bør betragte cykelparkering på lige fod med al anden investering i infrastruktur. Standarder og normer er godt som minimumskrav, men bør altid tjekkes efter i forhold til de konkrete forhold.
  • Bygherrer bør reservere plads til cykelparkering i projektet – det er nemmere at finde gode løsninger i projekteringen end efterfølgende.
  • Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner bør sørge for gode parkeringsfaciliteter – det øger sandsynligheden for, at medarbejdere og elever vælger at cykle. Arbejdspladser opfordres til at indgå aftaler med Cyklistforbundet om at skabe synlig og tilstrækkelig cykelparkering. Cyklistforbundet står til rådighed med knowhow – mens arbejdspladsen står for det praktiske og kan markedsføre sig som Cykelvenlig arbejdsplads.
  • Private kan med fordel indgå klare, interne aftaler om parkering og oprydning på friarealerne ved etagebyggeri, hvor der ofte opleves pladsproblemer.
 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder