355

Barrierer for børns hverdagscykling

FORSKNING Forældre oplever, at der er mange barrierer for børns cykling i hverdagen. Det kræver særlige indsatser og prioriteringer at skabe plads til børns cykling. Her er eksempler på, hvordan forældre overvinder barrierer. Kommuner kan via skoleindsatser understøtte børns cykling.

Af Trine Agervig Carstensen KU-LIFE, Anton Stahl Olafsson KU-LIFE og Thomas Sick Nielsen DTU-Transport
19. marts 2014

Forældre har en central rolle i forhold til børns cykling

Forældre har stor betydning for børns daglige transport. Børn er afhængige af forældres egne transportvaner og af de valg forældre træffer angående bosted, arbejdsplads, familiestørrelse og dagligdagens aktiviteter.

Desuden spiller forældre en central rolle i den læringsproces, der opbygger børns cykelfærdigheder, og som kræver træning og vedligeholdelse.

En kvalitativ undersøgelse, blandt forældre til 20 skolebørn i Hovedstadsområdet, har undersøgt hvilke udfordringer og barrierer forældre oplever, der er for børns cykling, og hvordan de overkommer disse barrierer.

Børnefamiliers hverdag er presset

Hverdagen i danske børnefamilier er ofte travl og presset. Forældrene oplever, at det kan være nødvendigt at prioritere og gå på kompromis for at få familie- og arbejdsliv til at mødes. For ikke at drukne i familiens øvrige gøremål, vil børns cykling ofte kræve, at der gøres plads til den.

I en kompleks hverdag kan det være svært at overskue, hvordan man kan gøre plads til børns cykling. Nogle familier har bedre muligheder end andre. Ofte kræver det en ihærdig indsats og en god portion kreativitet at indpasse børns cykling i hverdagens rutiner og transportbehov.

Børns cykling præget af familiens valg og vilkår

Det har betydning for børns cykling, hvor mange aktivitetssteder, der er i familiens hverdag. Er der mindre og/eller mange børn i familien, der skal afleveres forskellige steder, kan det være svært at skabe plads til børns cykling.

Jo mere komplekse transportmønstre familien har, jo mere udsat er barnets cykling overfor dynamikker i familiens vaner og rutiner.

Andre studier viser, at voksnes individuelle transportvaner er årstidsafhængige. Det kan eksempelvis volde problemer at komme op på cyklen igen, hvis den har været på stald over vinteren.

Jo længere transportafstande forældre har til job, jo mindre er deres tilbøjelighed til selv at vælge cyklen som transportmiddel. Det har betydning for børns cykelmuligheder. Især for børn der er i gang med at lære at cykle eller ikke må cykle på egen hånd.

Transportvaner justeres, når familiens livssituation ændrer sig

Ser man på familiers transportadfærd vil den desuden blive påvirket af dynamikker og ændringer i eksempelvis forældres arbejdssteder og -tider, familieforøgelse, nye fritidsaktiviteter, institutionsskift m.m.

Når familiens vaner brydes og nye rutiner skal opbygges, fører det ofte til justeringer af familiemedlemmernes transportvaner.

Familiens morgenrutiner spiller en væsentlig rolle

Mulighederne for at skabe plads til børns cykling i hverdagen afhænger af, hvor fleksible arbejdsliv forældrene har.

Skal forældrene møde til faste tidspunkter eller har de mulighed for at variere deres mødetider eller evt. at arbejde hjemme. Dette har stor betydning for morgenrutinerne, hvor vigtige valg angående familiens transportvaner bliver truffet.

Tidsbarrieren om morgenen er en væsentlig barrierer for børns cykling. Kører forældrene selv i bil på job, kan det være lettest at sætte børnene af på vej til arbejde.

Især hvis forældres arbejdsliv ikke giver dem en tidsmæssig ”elastik” eller hvis man har børn i forskellige aldre, der skal sættes af forskellige steder på vejen.

Familiens transportpuslespil er komplekst

Afstanden mellem børnenes institution/skole og hjem og deres placering i forhold til forældres vej til job er afgørende. Hvis skolen ligger i modsat retning af jobbet, øger det forældres transportarbejde.

At cykle sit barn i skole kan kræve to transportomgange: Først afsted med børn på cykel og cykle hjem igen og så tage bilen på arbejde.

For at skabe rum for børns cykling i sådanne tilfælde kræver det en ekstra indsats, som denne mor, der har stor brug for bilen i det daglige, beretter om:

Allerede da de var helt små gjorde vi en del ud af at have tid til at gå eller cykle med dem... så det ikke var bilen, der kørte til børnehaven, men familien, der bevægede sig derover… Hvis man skal på arbejde, så er det jo rigtig nemt lige at pakke bilen og ind med ungerne og så kan man køre direkte fra institutionen, så skal man ikke hjem og vende først… Vi prøvede på at gøre det rigtig meget for at få den der trafikfornemmelse, og for ikke at vænne dem for meget til bilen, fordi vi bruger bilen rigtig meget.
(kvinde 47 år, børn på 10 og 12 år)

Når den lokale transportkultur er bildomineret

Ud over at det kan være svært at få enderne til at mødes i hverdagen, oplever forældrene også, at det lokale trafikmiljø er en barriere for børn cykelmuligheder. Bor familien et sted, hvor det er normen, at forældre kører deres børn til skole om morgenen, kan skolevejen opleves utryg.

En måde at håndtere ubehagelige effekter af andre familiers transportvaner kan være at møde lidt tidligere i skole, så man undgår det, en mor kalder for ”paniktid”. Det vil sige den utrygge og aggressive morgentrafik omkring skolens mødetid:  

Alt i alt er det et ret trafikeret sted, så hvis vi kan nå at sende vores børn af sted, så vi ved, at de er forbi skolen, inden den allersidste hidsige trafik – for det er også noget med, at jo tættere vi kommer på kl. 8, jo mere hidsig bliver kørslen… så er de herude senest kvart i, ik’. Så kommer de jo heller ikke i paniktid. Der er forskel på, om man kommer herud kvart i 8, eller om man kommer herud 4 minutter i 8.
(kvinde 47 år, børn på 10 og 12 år)

Fastholdelse af børns cykling i bildomineret transportkultur

Også på andre områder gør lokale transportkulturer, der ikke understøtter cykling, det besværligt at have cyklende børn i familien. Det kan bl.a. give praktiske udfordringer med at få cyklen ”hjem i stald”, når barnet efter skole tager hjem med kammerater, der bliver hentet i bil.

Den udfordring løser denne far, som selv er daglig cyklist ved at samle barnets efterladte cykel op på skolen og cykle den hjem balancerende ved sin side.

Der sker så tit det, at de lader cyklen stå på skolen, fordi mange af kammeraterne cykler jo ikke … Hvis de skal med nogen hjem, så cykler jeg bare forbi skolen og samler cyklen op og cykler den hjem. Og hvis de skal hentes her i nærheden, så kører jeg bare cyklen fra skolen og til kammeraten.
(mand 49 år, børn på 11 og 12 år)

Når trafikdesignet er en barriere

Trafikmiljøer, hvis design i ringe grad understøtter cykling, er også et element, der gør forældre utrygge og utilbøjelige til at lade deres børn cykle. Er der cykelstier på skolevejen er sagen en anden.

Men cykelstier er designet forskelligt og kan også rumme utrygskabende situationer. Det kan eksempelvis være:

  • når cykelstien snævrer ind og gør overhaling vanskelig,
  • når cykelstien ophører for at fortsætte på modsatte vejside,
  • når vej skal krydses på steder med dårligt udsyn
  • eller når cykelstien indgår i en rundkørsel, hvor det er uvist, om bilister vil se sig ordentlig for.

Håndtering af trafik og trængsel

Der er ofte utryghed forbundet med at slippe sit barn løs i de lokale trafikmiljø. Utrygheden blandt forældre er størst, hvis der er meget trafik og trængsel.

Forældrene håndterer disse udfordringer ved at give deres børn en forståelse for trafikmiljøets magtrelationer.

De indpoder deres børn nogle adfærdsprincipper til at begå sig i det trafikale miljø, eksempelvis at stoppe op og se sig ordentlig for og at søge øjenkontakt, så man er sikker på, at de andre har set en.

Disse adfærdsprincipper handler meget om at give børnene et kropsmæssigt beredskab, de kan trække på i pressede situationer:

Er hun det mindste i tvivl, så er det hånden op og ind på fortovet, og så skal hun lige orientere sig og måske trækker hun over et lyskryds, hvis hun føler, der er mange mennesker og hun ikke kan overskue det. Vi har tit snakket om, at man ikke skal lade sig presse af at skulle den ene vej eller føle, at man skal følge de andre. Hvis man er usikker, skal man markere, at man stopper og så lige få cyklen ind på fortovet.
(kvinde 47 år, barn på 11 år)

Undgå eller træne de svære steder

Mange skoleveje rummer utrygskabende steder eller strækninger. Nogle forældre håndterer dette ved at anvise en alternativ og tryggere rute til skole, som ofte vil være væsentlig længere og mindre logisk.

Andre forældre vurderer, at deres barn på sigt ikke kan fraholdes fra at tage den mest naturlige og korteste rute. De vælger i stedet at træne deres børn i at håndtere de svære steder, så deres børn kan køre den mest direkte vej til skole. Som denne mor fortæller:

Vi har simpelthen valgt at lade dem lære at køre over det her kryds og vænne sig til det, i stedet for lige pludselig at de begynder at gøre det, uden at vi ved det, fordi det er den letteste vej at køre over krydset. Så vi har simpelthen lært dem at køre over i stedet for.
(kvinde 47 år, børn på 10 og 12 år)

Skolers indsatser er effektfulde

Den mørke vintertid er en barriere for børns cykling, men forældre i undersøgelsen fremhæver at senere mødetider i skole, eksempelvis kl 8.20, gør det en smule lysere om morgenen, som er afgørende for, at de er trygge ved, at deres børn cykler til skole om vinteren.

Hvis skolers ankomstområder samtidig er designet til at prioritere bløde trafikanters trygge ankomst, kan skolerne yde et vigtigt bidrag til at nedbryde barrierer for børns cykling.

Desuden kan skoleindsatser, eksempelvis skolepatruljer, færdselsundervisning og cyklistprøver styrke forældres tryghed i forhold til barnets evner til at håndtere det lokale trafikmiljø.

Behov for særlig indsats for at understøtte børns cykling

Der er mange barrierer for børns cykling i børnefamiliers travle dagligdag. Jo mere komplekse transportmønstre i familien, jo mindre fleksibilitet i forældrenes arbejdsliv, og jo mindre understøttende lokalt trafikmiljø, desto mere besværligt er det at skabe plads til børns cykling i hverdagen.

Men barriererne kan overvindes. De vil dog ofte kræve ekstra indsatser og kreativitet. Forældrene overvinder barriererne på forskellige måder. Ved at undgå visse tidspunkter og visse steder, ved at træne barnets trafikforståelse og indpode adfærdsprincipper formår forældrene at opbygge en tryghed til deres børns cykling, som øger barnets cykelmuligheder.

Det er vigtigt, at børns cykling er på dagsordenen i familierne. Ellers glider området ud af sigte, når ændringer i hverdagens rutiner skaber behov for nye transportmæssige prioriteringer. De indsatser, der kommer fra skolen kan være en god hjælp til at få cyklen i fokus i familierne.

Forældre i undersøgelsen har – ligesom størstedelen af deres generation - selv cyklet i egen barndom og ungdom, og de ønsker også at deres børn skal cykle. Forældrene bakker op om skolens cykelfremmende indsatser, som kan yde et effektivt bidrag til at nedbryde barriererne for børns cykling. 

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.