Foto: Jonas Larsen

358

Cykelsuperstier – ikke så super endda

FORSKNING Projekt ’Cykelsuperstier’ har været lanceret som en storstilet politisk satsning. Vores studier og COWI’s evaluering af C99 Albertslundruten viser dybe sprækker i forholdet mellem målsætninger og udførelse.

Af Nils Eigil Bradtberg og Jonas Larsen, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, MOSPUS, Roskilde Universitet.
03. december 2013

Cykelsuperstier kan betale sig - gevinster på flere fronter

Planlæggerne har defineret en målsætning om minimum 30 % flere cyklister på de udvalgte ruter (nuværende 39940). Det vil mindske trængsel på vejnettet, give bedre miljø og øget sundhed.

Beregninger fra C99 Albertslundruten viser, at en stigning på 20% cyklister – cirka 300 personer – vil give sundhedsgevinster for 6,1 millioner kroner årligt.

Kritik af økonomi og manglende linjeføring

Men én ting er målsætninger, en anden er virkelighed. I COWI’s evaluering af C99 Albertslundruten fremhæver medarbejdere fra de involverede kommuner: ”Man kunne have frygtet, at presse og borgere ville have fokuseret på de mere negative aspekter, såsom økonomi eller mangler i linjeføringen, men dette har ikke været tilfældet.”

Og videre: ”Ved projektets start blev Cykelsuperstien lanceret som en meget kraftig forbedring, og respondenterne - de kommunale medarbejdere - mener, at den færdige sti ikke helt lever op til beskrivelsen fra projektets start. Respondenterne anerkender dog samtidig årsagerne til disse uoverensstemmelser, der primært er af økonomisk karakter”.

Således beretter de kommunale medarbejdere om, at den etablerede Cykelsupersti ikke efterlever de målsætningerne og forventninger, der gik forud for projektet. Vi finder det derfor relevant at stille følgende spørgsmål: Er Cykelsuperstierne virkelig så super?

Målinger: Cykelsupersti medfører kun marginalt flere cyklister

De første målinger viser en stigning på blot 8-9 % cyklister på C99 Albertslundruten. Størstedelen af de nytilkomne cyklister begrunder deres valg af Albertslundruten med skifte af arbejdsplads eller bopæl.

Etableringen af ruten har overordnet set ikke ændret deres adfærd eller haft direkte indflydelse på deres valg af transportmiddel.

Kritik af det udførte design

Cykelsuperstien C99 Albertslundruten er derfor langt fra at kunne leve op til erklærede målsætninger, hvilket afspejles i udsagn blandt kommunale medarbejdere, målinger og uddybende informationer fra cykelpendlere på ruten. På baggrund heraf synes der at være behov for at rette et kritisk blik på det udførte design på ruten.

Tre fokusområder skal sikre betegnelsen af Cykelsupersti. Disse omfatter; hastighed, komfort og sikkerhed. Udmøntning heraf konkretiseres gennem stityper, krydsende trafik og strækninger. Heraf er to sidstnævnte interessante, da det er her designet især kommer til udtryk.

Målsætninger for krydsende trafik

Planlæggerne har defineret målsætninger for vigepligt som: ”Cykelpendlere skal stoppe så få gange som muligt. Derfor skal Cykelsuperstien være gennemgående ved sideveje, og trafik fra sidevejene får så vidt muligt vigepligt for pendlercyklisterne.”

På samme vis er der defineret en målsætning om særlige tiltag, hvor: ”kommunerne skal prioritere tiltag som grønne bølger, før-grønt for cyklister, højresving uden om rødt lys, nedtælling til grønt, separat signallys til cyklister og fremrykkede busstoppesteder.”

Kritik af krydsende trafik

Men sammenholdes dette med de konkrete erfaringer fra ruten, fremstår følgende kritik. Flere steder må cyklisten vige for anden trafik, og nye tiltag har ikke afhjulpet situationen. På samme vis har indsatser med busperroner ikke gjort cykelsuperstierne mere sikre.

Grønne bølger og separate lyskryds er meget sporadisk opført, og er trods den gode hensigt ikke blevet koordineret over længere stræk. COWI’s evalueringer viser da også, at C99 Albertslundruten kun er er blevet minimalt hurtigere, efter den er blevet Cykelsupersti.

Målsætninger for strækninger

Planlæggerne har defineret følgende målsætninger for strækninger: ”Direkte ruter: …Kortest muligt fra A til B med så få skarpe sving som muligt.”, og: ”Brede stier: …Cykelsuperstierne skal minimum være 2,5 meter brede.”, og videre: ”Jævn belægning: Alle Cykelsuperstier skal have en fast, jævn belægning for at sikre en komfortabel cykeltur.”, samt: ”God adskillelse: Pendlercyklister og fodgængere bliver som udgangspunkt skilt via niveauskift, kantsten eller rabat…”

Kritik af strækninger

Ved gennemkørsel er oplevelsen af Albertslundruten, at der er flere stræk med snoede veje, skarpe sving og dårlige oversigtsforhold, som næsten uundgåeligt skaber farlige situationer, når der køres med hastigheder over 25 km/t.

Cykelstierne er flere steder under én meter brede, og deles flere steder med biler og fodgængere. Kun få af de oprindelige stier er blevet udvidet, og trods forbedret belægning visse steder, bliver dele af ruten tilbagelagt på fliser, sten og brosten.

Cykelsuperstier – gode intentioner, men intet revolutionerende

Opførelsen af C99 Albertslundruten rummer gode intentioner, men intet revolutionerende er gjort eller anlagt. Man har derimod højst lavet sporadiske og kosmetiske ændringer på et eksisterende cykelstinet.

C95 Farumruten efterlader samme indtryk, om end den virker bedre ud fra planlæggernes kriterier om hurtighed, komfort og sikkerhed.

Cykelsuperstier – ny vin på gamle flasker

I lighed til Alberslundruten beror Farumruten på den oprindelige cykelsti, der har fået betegnelse af en Cykelsupersti. De få steder, der her har været behov for at gøre indgreb, har disse ikke tilgodeset cyklisten (lang ventetid i lyskryds ved Klausdalsbrovej og samme problematik ved busperroner).

Cyklisterne er stadig de ’små’ i trafikken og må vige for andre trafikanter eller cykle under samme forhold som inden opførelsen.

Målsætningerne er ikke indfriet i de konkret udførte design

Målsætningerne synes derfor ikke at være indfriet, hvilket kommer til udtryk i de konkret udførte design. Dette kan skyldes den begrænsede økonomi, men hertil kommer, at de få udførte design ikke fungerer efter hensigten.

Dette forstærker indtrykket af, at Cykelsupersti-projektet mangler designvisioner og prioritering af cyklisterne for at kunne betegnes som en succes.

Baggrund

Artiklen tager udgangspunkt i materialer udgivet af sekretariatet for cykelsuperstier og COWI’s evaluering af C99 Albertslundruten. Ligeledes refereres der til egne gennemkørsler og observationer af rutenettet samt interviews med brugerne. materialet vil indgå i en rapport og internatonale videnskabelige artikler, der produceres i forbindelse med forskningsprojektet Urban Cycle Mobilities (støttet af det frie forskningsråd).

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.