SPAR-kædens kombinerede indkøbsvogn og cykelanhænger

Foto: SPARs kombinerede cykelanhænger og indkøbsvogn

239

Cyklen som indkøbsnet

UNDERSØGELSE Også når det kommer til indkøb, er vaner svære at rokke ved, og bilen er for mange det naturlige valg, når der skal købes ind. Men der er penge i cyklende kunder. Og private og offentlige initiativer, der skal gøre livet lettere for de cyklende kunder, begynder at dukke op.

Af Niels Hoé, HOE360 Consulting
27. august 2013

Køber vi stort ind? 

Indkøbsvaner er lige så fasttømrede som alle andre vaner i hverdagen. Man tager bilen, for måske er der et godt tilbud, som så lige kan tages med hjem. 

Måske tænker man end ikke tanken, at man kan købe ind med andet end bilen. Der købes jo stort ind. Men hvor stort er det lige, vi køber ind? 

Tal fra en østrigsk undersøgelse viste at 8 ud af 10 indkøb i supermarkedet ikke var mere omfattende end, at det kunne have været transporteret i cykelkurv eller indkøbsnet. Men kun 4 ud af 10 handlende gjorde det. Så med andre ord er der rum til forbedring og vaneændringer. 

Det er så besværligt - eller er det? 

Selvom størstedelen af folks indkøb kan foregå på cykel, hvor varerne kan være i cykelkurven og dermed foretages på vej hjem fra job eller andet, gør mange det ikke. Det på trods af, at mange cykler har cykelkurv og er udstyret med enten bagagebærer foran eller bag på cyklen. 

Detailhandelen kan hjælpe til 

Udover sådanne "hjælpemidler", er der andre ting som kan gøre det endnu lettere og bekvemt at bruge cyklen som indkøbsnet. Der er eksempelvis ladcykler, som kan transportere mindst lige så mange indkøbsposer som i bagagerummet i en lille bil.  

Men rigtig interessant bliver det, hvis detailhandlen hjælper til, så selv de mere omfattende indkøb kan transporteres hjem, når behovet opstår. 

Drive-in på cykel 

Supermarkedskæden SPAR har i Østrig forsøgt sig med kombineret cykelanhænger og indkøbsvogn, så kunden næsten kan handle, som var det en Drive-in. 

Og IKEA i den hollandske by Delft afprøver et koncept med udlejning af en særlig ladcykel til hjemtransport af nyindkøbte møbler. IKEA i Danmark tilbyder en mere almindelig løsning i form af en cykel med cykelanhænger, som kunderne kan låne gratis. 

Tandemcykel på en ny måde

Tandemcykel på en ny måde

Der er penge i cyklende kunder

Det betyder noget for både detailhandlen, kommunerne og kunderne selv, at flere benytter cyklen i forbindelse med indkøb. Der hersker en opfattelse af, at bilister spenderer flere penge end cyklister. Men det er afvist i undersøgelser fra både Holland, Sverige og Danmark. 

Undersøgelserne har vist, at cyklister bruger færre penge hver gang de handler, men at de til gengæld handler oftere. Hvorfor bilister og cyklister bruger mindst lige så mange penge. 

Cyklister er trofaste 

Det er jo godt nyt for detailhandlen. Ydermere har undersøgelse af indkøbsvaner i Storkøbenhavn vist, at cyklister sammen med gående er mere trofaste overfor deres indkøbssted end bilisterne og oftere vælger at handle gentagende gange i samme butik. 

Så det taler for, at detailhandlen bør gøre det endnu mere attraktivt for cyklende og gående kunder. 

Infrastruktur kan fremme indkøb på cykel 

Kommunerne kan også hjælpe med at gøre indkøb attraktivt på cykel. Eksempelvis er der i Aarhus skabt en såkaldt cykelgade i Mejlgade, hvor trafikken afvikles på cyklisternes præmisser, og Nørrebrogade i København er ændret, så der er mindre gennemkørende biltrafik, bredere cykelstier og mere cykelparkering. 

Det er altsammen medvirkende til et bedre byrum, hvor det er blevet lettere at handle som cyklist. 

I byen med bycyklen 

En undersøgelse fra Center for Transportation Studies på University of Minnesota fandt, at brugere af byens bycykler foretager flere ture til nærliggende butikker, end før bycyklerne blev etableret. Bycykelbrugerne besøger primært restauranter, caféer, barer, natklubber og supermarkeder. 

Undersøgelsen anslår, at bycykelbrugeren samlet handler for ekstra kr. 850.000 per år i butikker i nærheden af bycykel-stativer. 

Parkering 

Der er også god økonomi i at etablere cykelparkering. Konverteres en bil-parkeringsplads til cykelparkering, kan der parkeres 10 cykler. Da handlende på cykel gennemsnitligt handler for mindre end en handlende i bil pr indkøb, kræver det flere cyklende kunder i butikken. 

Men med 10 parkeringspladser til cyklister er der plads til 10 handlende cyklist-kunder i modsætning til én bil-handlende kunde. Så der er potentielt adgang for flere kunder. 

Ifølge den københavnske undersøgelse er der potentiale til, at cirka 900 indkøbsture dagligt kan flyttes fra bil til cykel, hvis der etableres bedre cykelparkering ved butikkerne.

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.