ældre kvinde på cykel

Foto: Mikkel Østergaard

129

Cykling blandt 50+ årige

UNDERSØGELSE Resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse viser, at helbredsproblemer og utryghed i trafikken er væsentlige faktorer, når folk stopper med at cykle. El-cyklen har potentiale til at få folk op på cyklen igen. Endelig er det vigtigt med god cykelinfrastruktur, der bidrager til tryghed og komfort i trafikken, og grønne områder bør prioriteres.

Af Annette Meng, Cyklistforbundet
20. marts 2015

Cykling gennem hele livet

Cyklistforbundet er i samarbejde med Ældre Sagen i gang med et projekt, der har til formål at fremme cykling gennem hele livet. Som en del af dette projekt har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt personer i alderen 50+. I spørgeskemaet har vi spurgt tidligere cyklister om, hvad der fik dem til at stoppe med at cykle og hvilke faktorer, der kunne medvirke til at de vil begynde at cykle igen. Cyklisterne blev spurgt om, hvad de vægter, når de vælger hvilken rute de vil cykle, og om, hvor trygge de føler sig i forskellige trafikomgivelser.

Metode

Spørgeskemaet var elektronisk og respondenterne blev rekrutteret via Ældre Sagens og Cyklistforbundets formidlingskanaler.  Vi modtog i alt 4.631 besvarelser.

I analysen opdelte vi respondenterne i to grupper: de cykelorganiserede (fx medlemmer af Cyklistforbundet) og de ikke cykelorganiserede. Det er kun resultaterne for de 1.565 ikke cykelorganiserede respondenter, der er præsenteret i denne artikel, da de er de mest repræsentative for personer over 50 år i Danmark, hvad angår cykling. Man kan læse resultaterne af samtlige besvarelser i notatet neden for.

Knap 12 % cykler ikke længere. De tidligere cyklister vurderer deres helbred mindre positivt end cyklisterne og en større andel er i de ældre aldersgrupper. Baggrundsinformation er vist i Tabel 1.

50_tab1

Tabel 1: Baggrundsinformation om respondenterne i Gruppe 1 adskilt for aktive og tidligere cyklister

Resultater - aktive cyklister

Vi bad cyklisterne angive hvor trygge de føler sig i en række trafikomgivelser, og hvor meget de vægter en række trafikomgivelser, når de vælger hvilken rute de vil cykle. Resultaterne er vist i Figur 1 og Figur 2.

50_fig1

Figur 1: Hvor tryg er Gruppe 1 (ikke cykelorganiserede respondenter) i forskellige trafiksituationer? (n=1267-1356, n varierer fordi “ved ikke” svar er ekskluderet)

Tryghed i trafikken

Mange lastbiler/busser og biler, der kører med høj hastighed, er de situationer, flest respondenter angiver som utryghedsskabende. Vinter, frost og mørke er også noget, der skaber utryghed blandt en del af respondenterne. Endelig er der en del, der angiver at være meget utrygge, når de cykler hvor der ikke er cykelsti.

Cykelsti, især afgrænset med kantsten, skaber tryghed, hvorimod dobbeltrettet cykelsti i langt mindre grad skaber tryghed. Vejkryds med lysregulering opleves ligeledes som meget trygt af mange.

50_fig2

Figur 2: Hvad er vigtigt ved valg af cykelrute for aktive cyklister i Gruppe 1 (ikke cykelorganiserede)(n=1251-1351, n varierer fordi “ved ikke” svar er ekskluderet)

Præferencer ved rutevalg

God vej/sti belægning og cykelsti er det, den største andel af respondenterne lægger vægt på, når de vælger hvilken vej, de vil cykle. Dette er i tråd med ovenstående resultater, der viser at cykelstier skaber tryghed. Der er også en del, der vægter god belysning, hvilket formodentlig igen kan kobles sammen med utrygheden forbundet med mørke. Men det er ikke kun tryghed, der påvirker cyklisternes rutevalg, grønne områder er det, som tredje flest vægter som vigtigt eller meget vigtigt for deres rutevalg.

Kvinderne vægter tryghed i bredere forstand

Der er en tendens til, at en større andel af kvinderne angiver at være utrygge i en eller anden grad i trafiksituationerne. Dette kan skyldes en blanding af, at de reelt oplever større utryghed i trafikken, men også at de måske er mere villige til at indrømme at være utrygge.

De faktorer, hvor der er størst forskel mellem mændenes og kvindernes præferencer ved rutevalg, er god belysning, at undgå underføringer i tunneler og at der er mennesker eller trafik langs ruten, hvor kvinderne vægter det højere end mændene. Svarene peger på, at kvinderne prioriterer trafikal tryghed som cykelsti og at bilerne kører med lav hastighed, men at de også prioriterer tryghed i bredere forstand.

Resultater - tidligere cyklister

Vi bad de tidligere cyklister om at angive, hvor enige de er i en række årsager til at være stoppet med at cykle, og hvor enige de er i at en række faktorer kunne medvirke til, at de vil begynde at cykle igen. Resultaterne er vist i Figur 3 og Figur 4.

50_fig3

Figur 3: Hvorfor stoppede du med at cykle? Andelen af respondenterne, der angav at være meget uenige/uenige, hverken eller og enige/meget enige, i de forskellige årsager (n= 125 – 157, n varierer fordi “ved ikke” svar er ekskluderet)

Årsager til at stoppe med at cykle

  • Jeg havde problemer med mit helbred/fysiske formåen
  • Jeg begyndte at føle mig utryg i trafikken

50_fig4

Figur 4: Hvad kunne evt. få dig til at cykel igen? Andelen af respondenterne, der angav at være meget uenige/uenige, hverken eller og enige/meget enige, i betydningen af de forskellige faktorer (n=93-116, n varierer fordi “ved ikke” svar ekskluderet)

Faktorer der kan medvirke til at cykling genoptages

  • Forbedret helbred eller fysisk formåen
  • Tryggere trafikomgivelser
  • Hvis jeg fik en el-cykel

Helbred, tryghed i trafikken og el-cyklen som løsning

De tidligere cyklister vurderer deres helbred dårligere end de nuværende cyklister, hvilket er i tråd med, at helbred tilsyneladende spiller en vigtig rolle, når cykling opgives. Det er dog ikke muligt på baggrund af disse data at sige noget om, hvilke typer helbredsproblemer, der er tale om. Men en ikke ubetydelig del af respondenterne (ca. 38 %) mener, at en el-cykel kunne få dem op på cyklen igen. Vi spurgte ikke direkte til, hvorfor de var blevet utrygge i trafikken. Men måske har de faktorer, cyklisterne nævnte som utryghedsskabende, spillet en rolle. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne er baseret på relativt få besvarelser, altså skal man være varsom med at fortolke og generalisere dem.

Konklusion og perspektiv

Helbred og tryghed i trafikken er centrale faktorer i forbindelse med cykelstop og det at begynde at cykle igen. For at kunne tænke i forebyggende indsatser og designe trafikomgivelserne på en måde, hvor de er trygge for flere at færdes i, er det relevant at undersøge nærmere, hvilke helbredsproblemer, der er relateret til at folk stopper med at cykle, samt hvilke faktorer, der har ført til, at folk begyndte at føle sig så utrygge i trafikken, at de stoppede med at cykle.

Cyklisternes besvarelser viser, at tunge køretøjer og biler med høj hastighed skaber utryghed. Vi kan ligeledes konstatere, at det er vigtigt med en cykelinfrastruktur, der bidrager til tryghed og komfort, såsom cykelstier, lysregulerede kryds og god vej/sti belægning. Men grønne områder bør også prioriteres.

Grundet vores rekrutteringsmetode, er det primært de ressourcestærke borgere, der er præsenteret i vores undersøgelse. Derfor er der behov for undersøgelser, hvor de mindre ressourcestærke borgere er inkluderet, så deres behov kan kortlægges og tænkes ind i trafikplanlægningen.

Vil du vide mere

  • Se flere detaljer om bl.a. procesbeskrivelse og dataindsamling i det fulde notat 

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.