Krydsning af letbane

Foto: Via Trafik Rådgivning A/S

126

Cyklisters sikkerhed ved krydsning af letbanen

PLAN OG STRATEGI Metroselskabet og Via Trafik har undersøgt, hvordan cyklistsikkerheden kan opretholdes, når letbanen indføres på Ring 3 omkring København. I et katalog regner vi på, hvilke fysiske tiltag, der kan være med til at øge sikkerheden for de krydsende cyklister på ruten, som er udpeget til at blive Supercykelsti.

Af Stine Sonne, Via Trafik Rådgivning A/S og Lise Holm, Metroselskabet I/S
28. november 2014

Cyklister - udsatte og autonome

Den høje andel af tilskadekomne cyklister i trafikken, gør det aktuelt at se på netop denne gruppe, når letbanen skal implementeres på de danske veje. Det er især cyklister, som kører over for rødt eller benytter sig af § 49 – venstresving, som er sårbare i forhold til krydsning med letbane både i signal- og vigepligtsregulerede kryds. Et § 49 venstresving er hvor cyklisten kører overfor grønt i den ene retning, men derefter fortsætter over krydset for ubetinget vigepligt (vist med den grønne pil på figur 1).

Figur 1 

Figur 1: Cyklisters rute i signalregulerede kryds; rødkørsel og §49 venstresving med ubetinget vigepligt i krydsning med letbanen. Orange angiver letbanetracé. (Klik for stort billede)

Færdselslovens § 49 om venstresving: 

”…cyklister, der ønsker at svinge til venstre, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side og må først foretage svingning, når det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel. Dette gælder uanset afmærkning, med mindre det fremgår af denne, at den gælder for cyklister…”

I signalregulerede kryds er krydsning for grønt konfliktfri med letbanen. Der kan opstå en konflikt, hvis en cyklist trodser det røde lys og begiver sig ud i krydset. Flere forskellige undersøgelser viser, at cyklister har en autonom adfærd, hvilket kobler sig til mekaniske og fysiologiske faktorer.

Regneteknisk model beregner krydsningssikkerheden

For at kunne regne på cyklisters sikkerhed ift. at indføre letbane på strækninger og i kryds i Danmark, har vi opstillet en regnemodel, som tager udgangspunkt i en beregning af risikoen, som cyklisten tager ved at krydse for rødt eller ved § 49- venstresving. Risikoen beregnes som et indeks for at kunne sammenligne forskellige krydsløsninger.

Risiko = sandsynlighed x konsekvens x eksponering

Risikoen beregnes ud fra følgende formel: Risiko = sandsynlighed x konsekvens x eksponering

  • Sandsynligheden er bestemt ud fra passagetiden – dvs. den tid, som cyklisten bruger på at passere gennem krydset, antallet af sikkerhedszoner (arealer i krydset, hvor der ikke kører trafik), trafikmængde og bilernes hastighed.
  • Konsekvensen bestemmes ud fra den hastighedsændring, som cyklisten vil pådrage sig ved en kollision. Den er bestemt ud fra hastigheden og massen på den tværgående trafik, bremseevne, reaktionstiden for chaufføren mv.
  • Eksponeringen er bestemt ud fra antallet af cyklister, som vælger at krydse over for rødt/ § 49- venstresving.

Disse tre parametre udgør tilsammen risikoen. I udregningerne af forskellige løsningforslag er det især hastigheden for letbane og biler samt antallet af sikkerhedszoner, som er afgørende for risikoen, som cyklisterne pådrager sig.

Regneeksempel

I praksis oversættes teorien til risikoberegningen for cyklister, som krydser det signalregulerede kryds. Det omfatter to situationer:

  • Cyklisten kører ud for grønt og foretager et "§ 49-venstresving"
  • Cyklisten kører over for rødt

I praksis regnes rødkørsel og § 49-venstresving under ét, da cyklisten som køre over for rødt skal forholde sig til de samme forhold som den venstresvingende.

I kryds, hvor letbanen implementeres anbefaler vi, at krydsets cykelfaciliteter udformes på en sådan måde, at venstresvingende cyklister ikke finder vigepligts- krydsningen attraktiv. En løsningsmulighed er derfor, at alle kryds udstyres med:

  • Venstresvingsholdeplads
  • Separat cykelsignal placeret således, at venstresvingende cyklister også kan se det
  • Lyd/lyssignal som aktiveres, når letbanen er på vej

Regneteknisk vil det bidrage med at reducere eksponeringen, altså antallet af cyklister som krydser for rødt lys eller § 49 venstresving. I regneeksemplet herunder er eksponeringen sat til 5 %, hvilket betyder, at ca. 5 % af cyklisterne i krydset enten kører over for rødt eller § 49 venstresving. Denne procentdel kan reduceres ved at indføre ovenstående cykelfaciliteter.

Krydset Gyldenløvesgade/Nørre Søgade i København, er et eksempel på hvordan man har implementeret venstresvingsholdeplads for cyklister.

 

Figur 2: Et eksempel på implementering af venstresvingsholdeplads i signalreguleret kryds ved Gyldenløvesgade/Nørre Søgade i København. Tiltaget kan medvirke til at reducere antallet af cyklister som benytter sig af § 49 venstresving. Derudover giver holdepladsen mulighed for at mange venstresvingende cyklister kan vente på grønt samtidig. Der er også opsat ekstra cykelsignal i krydset, så det er lettere for de venstresvingende at se hvornår de har grønt. (Klik for stort billede)

 

Et andet fysisk tiltag som kan reducere antallet af uheld, er antallet af sikkerhedszoner. Undersøgelser viser, at sikkerheden kan forbedres, når der indgår sikkerhedszoner (eksempelvis heller) i krydsningen. Sikkerhedszonerne (markeret med grønt på figur 2) markeres ikke i krydset, da det muligvis vil kunne opfordre flere til at krydse. De er til for, at cyklisten i katastrofesituationer har mulighed for at søge tilflugt et sted.

Herunder er et eksempel på en udregning af et kryds med og uden letbanen. Her ses, hvordan især antallet af støttepunkter, bilers og letbanens hastigheder har indflydelse på risikoindekset for cyklisterne. Farverne angiver alene indbyrdes sikkerhedsniveau.

Figur 3: Diagrammerne herover viser, hvordan krydset er indrettet med forskellige antal sikkerhedszoner (markeret med grønt). Krydsets proportioner og farvebrug modsvarer ikke virkelighedens afmærkning i det faktiske kryds. (Klik for stort billede)

Fokus på trafiksikre løsninger

Metoden er forenklet for at kunne arbejde med typiske krydsudformninger for cyklisters krydsning af letbanetracéer. Undersøgelserne er et input til drøftelser af mulige krydsudformninger, hvor der også vil være mange andre hensyn at tage end netop sikkerhed for cyklister. Tanken er, at undersøgelserne bidrager til etablering af trafiksikre løsninger ved indførelse af letbane på Ring 3 og andre steder i Danmark.

Sikkerhed for cyklister – ét samlet katalog

Vi er på nuværende tidspunkt ved at udarbejde et samlet materiale med metode, regneeksempler og kryds. Det forventes afsluttet i starten af det kommende år. Kataloget henvender sig til alle, som arbejder med planlægning i forbindelse med letbaneprojekter, og er formidlet til et bredt publikum.

 

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.