Nedtællingsdisplays angiver antallet af sekunder til lyset skifter

386

Cyklistprioritering i kryds – tendenser fra ind- og udland

BEST PRACTISE Cykelvenlig infrastruktur handler om andet end cykelstier. Danmark er på mange måder på cykelinfrastrukturens forkant, men i de senere år er der også kommet nye og spændende tiltag fra andre byer rundt om i verden med fokus på prioritering af cyklister i kryds

Af Niels Hoé, HOE360 Consulting
21. maj 2013

Mere end cykelstier

For fortsat at fremme og tilskynde cykling må der andet og mere end cykelstier til. Det er der mange gode eksemler på i Danmark, og også i Europa og i Nordamerika foretages mange forbedringer - i lille og stor skala - som forbedrer forholdene for cyklister og gør krydsene sikrere og cykelturen rarere.

Tiltag i flere prisklasser

I flere danske og udenlandske byer anvendes tilbagetrukket stopstreg og cykelbokse i kryds for at cyklisterne kan afvente grønt lys foran bilisterne frem for ved siden af dem. Det giver automatisk cyklisterne før-grønt og dermed en sikrere forcering af lysreguleringen, da cyklisten står foran bilerne ved skift til grønt. 

Ofte ses cykelboksene i hele vejens bredde, men der ses også smalle bokse, som blot dækker en kørebane. En fordel ved de smalle bokse kan være, at de afholder cyklisterne fra at forcere krydset diagonalt.    

En dyrere - men ikke nødvendigvis sikrere løsning er dedikerede lyssignal til cyklisten, som giver grønt lys få sekunder før bilisterne. Udfordringen er, at cyklister ofte orienterer sig efter krydsets overordnede indretning og derfor agerer på den del af lysreguleringen som henvender sig til bilisterne.      

Hvad er 20 km/t?

I den prismæssigt dyrere skala er elektronik, som sikrer, at cyklisten lettere undgår at skulle stoppe op på grund af rødt lys. Dog kan der her også arbejdes med simpel grøn bølge, hvor lysreguleringen over en strækning tilpasses en nærmere bestemt gennemsnitsfart. Denne hastighed kommunikeres til cyklisten via skilte. Svagheden er, at de fleste cyklister ikke fornemmer, hvornår de eksempelvis cykler med 20 km/t.

For at hjælpe cyklisten med at tilpasse hastigheden har flere byer opsat displays som viser cyklistens aktuelle hastighed, men dette tjener blot som indikator og sikrer ikke at cyklisten formår at holde den påkrævede hastighed over en strækning og dermed opnå grøn bølge.

Hold hastigheden - ram det grønne lys

Derfor giver det mening at forsøge at guide cyklisten til at ramme de grønne lys. Til dette kræves installationer som alt andet lige er mere bekostelige end tilbagetrukket stopsteger og skilte.

Odense Kommune var tidligt ude med grøn bølge-guidning og etablerede en række standere, der med dets løbelys anviste tempoet der skulle holdes for at opnå grønt lys. Dette ses i dag bl.a. også på Vester Farimagsgade i København, hvor små LED-lys i belægningen anviser, om cyklisten er på rette spor i forhold til at opnå grønt lys. 

Frederiksberg Kommune har på Finsensvej etableret nedtællingsdisplays et lille stykke før lysreguleringen, som angiver antallet af sekunder til lyset skifter. Således at cyklisten kan tilpasse sin kørsel med krydsets signalskift.

Avancerede løsninger

Mere avanceret er detektering med radar eller video. Københavns Kommune arbejder sammen med Rambøll, med at etablere en dynamisk grøn bølge, som via video-detektering sikrer cyklisterne grøn bølge uden at den enkelte cyklist skal holde øje med sit eget imaginære speedometer.

I den amerikanske by Pleasanton har de noget lignende. Her bevirker en radar koblet til lysreguleringen, at når en cykel nærmer sig krydset, tildeles grønt lys i længere tid.

I Groningen i Holland har de taget ideen et skridt længere og udstyrer lysreguleringen med vejr-detektorer, som giver cyklister længere og mere synkroniserede grønt lys, når vejret er dårligt. Så cyklisterne kan slippe lidt lettere gennem regn eller sne. 

Overordnet er prioritering af cyklisterne i kryds en samlet del af indsatsen for at få flere til at cykle. Med en bred vifte af tiltag, spændende fra små indgreb til mere avancerede, kan kommunerne fremme cykling.

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.