Flere cykelstier har øget sikkerheden i Gladsaxe Kommune - fx den nye cykelsti på Kong hans Allé ved Vadgård Skole. Foto: Gladsaxe Kommune

0
0

Cykelstier og trafiksaneringer sparer Gladsaxe Kommune for en halv milliard

UNDERSØGELSE Gladsaxe Kommune har undgået udgifter for en halv milliard kroner på sundhedsområdet siden 1986. Trafiksaneringer har givet færre trafikuheld og flere cykelstier har betydet at flere cykler, hvilket tilsammen har givet de store reduktioner i sundhedsudgifter.

Af Ivan Christensen, projektchef i Gladsaxe Kommune
19. august 2016

Formålet med Gladsaxes langsigtede arbejde med hastighedsreduktioner, trafiksikkerhed og etablering af cykelstier har været at skabe et sikkert og trygt vejnet, til gavn for kommunens borgere og trafikanter.

94 pct. af det kommunale vejnet er i dag enten 40 eller 30 km/t lav-hastighedszoner eller har cykelstier.

Færre ulykker og sundere borgere

Nye beregninger viser, at Gladsaxe Kommune samtidig har udgået udgifter for 490 mio. kr. på sundhedsområdet i perioden 1986-2014 - sammenholdt med, at de kommunale investeringer i tra-fiksaneringer, cykelsikkerhed med videre har været cirka 180 mio. kr. i nutidspriser.

Den økonomiske gevinst har altså været cirka 310 mio. kr., blandt andet i form af besparelser på pleje og indkomstoverførsler, set i forhold til 1986. Det er således undgået udgifter på mere end 10 mio. kr. årligt.

Årsagen er, at der er sket et fald i antallet af personskadeulykker og dermed i sundhedsudgifterne, samt en stigende cykeltrafik, der giver bedre folkesundhed. Samlet set er der i perioden fra 1986 undgået 4.500 personskadeulykker, som ellers ville have medført behandling på skadestuer og sygehuse. Cykeltrafikken er steget ca. 15 pct. fra år 2000.

Nye investeringer

Gladsaxe Kommune vil også fremadrettet investere i yderligere trafiksaneringer, cykelsikkerhed og cykelstier. Der er, i forbindelse med cykelprojektet Gladsaxe Cykler 2014-2019, cirka 50 mio. kr. til rådighed.

Baggrund og forudsætninger

I 1986 registrerede politiet 124 personskader på kommuneveje i Gladsaxe, mens tallet var otte personskader i 2014. Altså et fald på 94 pct. i forhold til de politiregistrerede personskader i denne periode.

Men da politiet registrerer færre og færre af de uheld, der faktisk sker, har Gladsaxe Kommune fået sine tal gået kritisk igennem af Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet og fået korrigeret tallene for politiets manglende registreringer, så de bedre svarer til de faktiske tal på skadestuerne.

Hvor politiet i 1986 registrerede cirka 32 pct. af alle personskader i forhold til skadestuernes tal, registrerede politiet i 2014 kun 8 pct. af alle personskader ifølge statistik fra hele landet.

Tages der højde for dette, viser en bearbejdning af personskadeuheldene på kommuneveje i Gladsaxe, at der beregningsmæssigt er sket 386 personskader i 1986 og 106 personskader i 2014.

Udjævnes de årlige variationer i de korrigerede og opskrevne uheldstal, er personskaderne på kommuneveje i Gladsaxe faldet med cirka 55 pct. i perioden fra 1986 til 2014.

Tilsvarende er personskaderne på kommuneveje i Københavns Vestegns Politikreds faldet med 22 pct., mens de tilsvarende korrigerede tal for kommuneveje på landsplan ikke har været faldende. Sidstnævnte formentlig på grund af, at trafikstigningerne ude i landet har været langt større end i byområderne.

En kontrol med data fra landspatientregistret, bearbejdet af Aalborg Universitet, viser et fald i antallet af Gladsaxe-borgere der kommer til skade i trafikken på 43 pct. fra 1995 til 2014. Især er antallet af cyklister der kommer til skade faldet meget markant. Uanset at Gladsaxe-borgeres ulykker kan ske overalt på vejnettet underbygger disse data tendensen om et stort fald på Gladsaxe Kommunes vejnet.

Tilsvarende viser en undersøgelse foretaget af Via Trafik et fald i cyklistulykker med personskade på 40 pct. på de veje, hvor kommunen siden 1990 har etableret cykelstier. Faldet er korrigeret i forhold til udviklingen i en stor kontrolgruppe bestående af Københavns-, Københavns Vestegns- og Nordsjællands Politikreds.

Årsagen til faldet i antallet af personskader er et resultat kommunale trafiksaneringer, vejombygninger og hastighedsdæmpning, bedre sikkerhedsudstyr og bremser på biler, øget brug af cykelhjelme og ændrede normer i forbindelse med spirituskørsel. Da faldet i Gladsaxe er stort sammenlignet med andre steder, kan en stor del givet direkte tilskrives kommunens indsatser.

Ifølge undersøgelser og beregninger foretaget af Cowi, udgør de direkte kommunale udgifter ved et personskadeuheld registreret på en skadestue cirka 130.000 kr. Heraf er de 100.000 kr. direkte kommunale udgifter fordelt på indkomstoverførsler, sygehus og pleje.

Tilsvarende er beregnet en direkte kommunal gevinst på 0,65 kr. per kørt cykelkilometer i form af sundhedsbesparelser. De samfundsmæssige gevinster ved uheldsreduktioner og øget cykelkørsel er samlet langt større.

Når man bruger 1986-niveauet, og der er foretaget en korrektion for effekten af en stigning i biltrafikken i Gladsaxe på 1 pct. per år, viser beregningen, at der samlet set er sparet omkring 4.500 personskadeulykker i Gladsaxe i perioden 1986-2014.

Økonomisk svarer dette til en kommunal sundhedsudgift på cirka 455 mio. kr. Stigningen i cykeltrafikken på ca. 15 pct. i perioden 2000-2014 har haft en værdi på cirka 35 mio. kr. i sparede kommunale sundhedsudgifter.

Udover mange andre gode grunde kan det således også ud fra en ren kommunaløkonomisk betragtning betale sig at investere i trafiksikkerhed og cykelfremme.

 

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder