324

Hvad skal der til for at danskerne cykler?

FORSKNING De fleste ved, at cykling er sundere end at køre i bil eller bus. Alligevel er det svært for folk at ændre adfærd. Både de fysiske omgivelser og individuelle forhold har betydning for vores valg af transportmiddel i dagligdagen.

Af Thomas Madsen, Syddansk Universitet
28. januar 2014

Fysisk aktivitet og sundhed

Der findes i flere studier en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og lavere dødelighed. Fysisk inaktivitet defineres flere steder som mindre end 2.5 times aktivitet med moderat intensitet pr. uge. Det skønnes, at 30-40 % af DK’s befolkning ifølge definitionen er inaktive [1]. Dette har stor betydning for eksempelvis udvikling af livstilssygdomme.

Der er altså al mulig grund til at undersøge, hvordan den fysiske aktivitet kan øges – eksempelvis gennem cykling. Men der er stor forskel på at vide, hvad man bør gøre, og så rent faktisk at praktisere det.

Omgivelser har betydning for cykling

Forskellen kan givetvis tilskrives flere faktorer, men det er vist i flere studier, at omgivelserne har betydning for, om man bruger cyklen til transport i hverdagen. Omgivelserne omfatter både det fysiske miljø omkring os, samt det politiske miljø. Omgivelsernes påvirkning bliver ydermere modereret af den sociodemografiske baggrund såsom alder, køn, uddannelse og etnicitet.

Omgivelsernes betydning for cykling kan således være af stor vigtighed, specielt for hvordan forskellige faktorer påvirker et områdes teoretiske cykelvenlighed.

Cykelindeks afslører et områdes cykelvenlighed

Inspireret af udenlandske studier, hvor man har undersøgt omgivelsernes betydning for gang, kan man lave et walkability index [2]. Da flere af de faktorer, der får folk til at gå i hverdagen, med stor sandsynlighed også påvirker valget om at tage cyklen eller ej, kan man også lave et bikeability index [3, 4].

De faktorer, der ofte inkluderes i sådanne analyser, er:

  • befolkningstæthed
  • hvor tætforgrenet vejnetværket er
  • forskelligheden i arealbenyttelse
  • forholdet mellem bygnings- og matrikelstørrelse

Teoretisk vil et område med høj befolkningstæthed, mange vejkryds, en blandet arealbenyttelse (forholdet mellem service, handel, institutioner, uddannelse og offentlig forvaltning) samt bygninger, der fylder meget i forhold til matrikelstørrelsen have en positiv indvirkning på gang og cykling [2-4].

Hvorfor nu det?

  • Der skal være noget at køre efter
  • Der skal være folk nok til at danne basis for mange destinationer indenfor et mindre område
  • Det skal være let at komme fra A til B
  • Hvis bygninger fylder meget i forhold til matriklen, er der ikke meget parkeringsplads til biler – så derfor tager man cyklen eller går, når man skal handle.

I et bikeability index kan der ydermere inkluderes terrænanalyser og kilometer cykelsti. Studier har således vist, at bakket terræn har en negativ indvirkning på cykling, mens adgang til cykelstier har en positiv effekt [5].

Flerstrenget indsats giver sandsynligvis bedre resultater.

Med udgangspunkt i ovenstående kan det diskuteres, hvordan man bedst påvirker folks adfærd i en positiv retning. Meget tyder på, at en strategi, hvor man sørger for, at de fysiske omgivelser inviterer til cykling samtidig med, at man bearbejder folks holdning i forhold til cykling samt deres mere ubevidste adfærd, virker bedst [6].

Nudge - et venligt skub

Nudging kan oversættes med ’et venligt skub i den rigtige retning’ som skal hjælpe os til at træffe hensigtsmæssige valg. Valg-arkitektur kan skabe rammer, hvor det ’rigtige’ og rationelle valg også bliver et lettere valg. 

Et nudge skal være gennemskueligt og uden tvang. Et brugt eksempel er en flue malet på indersiden af et pissoir, hvilket øger præcisionen hos de, der bruger pissoiret. De kan dog stadig vælge at ramme ved siden af, men det er nok sjældent et bevidst valg. Således kan nudging påvirke vores adfærd gennem både bevidste samt ubevidste valg [7].

I forhold til sundhedsadfærd er det ofte svært, da konsekvensen af en handling ofte ligger langt ude i fremtiden (sygdom, funktionsnedsættelser pga. alderdom, for tidlig død m.fl). At være fysisk inaktiv har ikke nødvendigvis store konsekvenser på kort sigt, og mange anser det som et privat anliggende, hvad man spiser, og hvor aktiv man er. 

Nudging kan opfattes som et indgreb i den personlige frihed, og man kan med rette stille spørgsmålstegn ved, hvor meget samfundet skal og bør ’blande sig i’ borgernes sundhed eller mangel på samme [8]. Det er dog en mindre formynderisk måde at skabe adfærdsændringer på, og bliver derfor af mange set på som værende mere positivt end restriktioner, regler og lovgivning [9].

Hvordan skaber vi flere cyklister?

Spørgsmålet er: Hvordan får vi folk til at gøre, som vi gerne vil have dem til af egen fri vilje? Nudging kan være en del af svaret. Heri ligger også en strukturel forebyggelsestanke som inddrager vores bymiljøer i arbejdet med at øge den fysiske aktivitet [9].

Hvis omgivelserne tilgodeser cykling i større grad og fokuserer på at skabe rammer, der gør cykling til det lette og rationelle valg, er vi nået langt. Når nu vi mennesker ofte er irrationelle, har vi brug for at omgivelserne hjælper os med at træffe de rigtige valg – såsom at cykle i stedet for at tage bilen.

Referencer:

1.              Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. In Book    Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling (Editor ed.^eds.). City; 2011.

2.              Frank LD, Sallis JF, Saelens BE, Leary L, Cain K, Conway TL, Hess PM: The development of a walkability index: application to the Neighborhood Quality of Life Study. Br J Sports Med 2010, 44:924-933.

3.              Owen N, De De Bourdeaudhuij I, Sugiyama T, Leslie E, Cerin E, Van Van Dyck D, Bauman A: Bicycle use for transport in an Australian and a Belgian city: associations with built-environment attributes. Journal of urban health : bulletin of the New York Academy of Medicine 2010, 87:189-198.

4.              Madsen T, Schipperijn J, Troelsen J, Christiansen LB, Duncan S, Nielsen TS: Associations between neighbourhood walkability and cycling in Denmark. Cycling Research International 2013, 3:pp154-170.

5.              Heinen E, van Wee B, Maat K: Commuting by Bicycle: An Overview of the Literature. Transp Rev 2010, 30:59-96.

6.              Kremers SP, de Bruijn GJ, Visscher TL, van Mechelen W, de Vries NK, Brug J: Environmental influences on energy balance-related behaviors: a dual-process view. The international journal of behavioral nutrition and physical activity 2006, 3:9.

7.              Thaler R, Sunstein C: Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth, and Happiness. Yale University Press, New Haven CT; 2008.

8.              Sundhedsstyrelsen: Etik i forebyggelse og sundhedsfremme. In Book Etik i forebyggelse og sundhedsfremme (Editor ed.^eds.). City; 2009.

9.              Troelsen J: Building in Prevention: Nudging Towards Physical Activity and Public Health. In; 2013

Forskningsprojektet Bikeability er finansieret af Det Strategiske Forskninsråd.

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.